Meningsmålingerne har reduceret folkestyret til et spørgsmål om tal og statistik

I dag tager de fleste mennesker for givet, at en meningsmåling med få tusinde respondenter kan sige noget om, hvad alle vælgere mener om et politisk emne. Men sådan var det ikke, da de første danske meningsmålinger så dagens lys i aviserne under besættelsen.

”Mange var dybt skeptiske over for den her nye amerikanske ide om, at en lille stikprøve kunne repræsentere en masse vælgere, ingen havde talt med,” siger historiker Anton Sylvest Lilleør, som netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling Folket har talt – en historie om statistik, stikprøver og demokrati i Danmark. Han fortsætter:

”De politiske partier var heller ikke begejstrede, fordi de så sig selv som folkets sande repræsentanter. De var jo folkepartier. Men meningsmålingerne i aviserne hævdede at repræsentere folkets stemme og udfordrede dermed denne selvopfattelse.”

I takt med at partierne fra slutningen af 1950’erne begyndte at miste medlemmer, ændrede deres opfattelse sig imidlertid. De opdagede, at de ikke længere havde samme forbindelse til vælgerne som tidligere, og at de kunne bruge de nye statistiske metoder til at udvikle politik, der appellerede til det voksende antal vælgere, som ikke længere var fast knyttet til bestemte partier.

I dag er meningsmålinger og vælgerundersøgelser fuldstændig integrerede i de politiske partiers arbejde, og vilkårene for partierne er dermed også grundlæggende forandret.

”Udviklingen har betydet, at folkestyret i meget høj grad er kommet til at handle om viden og tal; logikken er, at man kun kan repræsentere vælgerne ordentligt, hvis man løbende tilegner sig statistisk viden om, hvad vælgerne tænker og mener,” forklarer Anton Sylvest Lilleør.

Stemmesedlen som dårligt spørgeskema

En central pointe i Anton Sylvest Lilleørs afhandling er, at meningsmålingernes indtog skal ses i forlængelse af den traditionelle valghandling, og at det moderne demokrati derfor i sit udgangspunkt er uløseligt forbundet med statistisk viden.

”Før der fandtes meningsmålinger og vælgerundersøgelser, var et valg det autoritative, kvantitative udtryk for ’folkets røst’. Det var en slags optælling af folkets stemmer, som tilsammen udgjorde en folkestemme i form af valgresultatet. Valg var imidlertid et sjældent og ikke særligt nuanceret meningsudtryk. Stemmesedlen var slet og ret et dårligt spørgeskema, mente det danske Gallup-institut, der foretog de første meningsmålinger herhjemme,” siger Anton Sylvest Lilleør.

Ifølge Gallup-instituttets grundlægger reklamemanden Haagen Wahl Asmussen repræsenterede instituttets målinger ’folkets røst’ langt bedre end de sjældne folketingsvalg, og partierne burde derfor lytte til målingerne. I hans og andre analyseinstitutters optik var demokrati ikke så meget et spørgsmål om folkets deltagelse, men et spørgsmål at finde ud af, hvad folk ønskede og så give dem dette, påpeger forskeren.

”På den måde introducerede de en ny forståelse af, hvad demokrati ville sige. I det danske demokratis historie har idéer om borgernes deltagelse og dannelse gennem de politiske partier og andre folkelige og politiske bevægelser stået stærkt. I den statistiske demokratiforståelse, som kritikere i 1960’erne og 1970’erne kaldte for Gallupdemokrati, er idéen, at deltagelse er underordnet, fordi undersøgelserne repræsenterer folket med videnskabelig nøjagtighed,” forklarer Anton Sylvest Lilleør.

Hvordan ser fremtidens folkestyre ud?

Det er ikke Anton Sylvest Lilleørs ærinde at vurdere, hvilken metode der er bedst egnet til at repræsentere folkets stemme, men blot at vise, at den historiske udvikling har gjort statistik, data og tal til afgørende komponenter i folkestyret.

Og med moderne teknologi er det nu blevet muligt at gå endnu længere ned ad det datadrevne spor på måder, det kan være svært at overskue konsekvenserne af:

”Med den aktuelle systematiske digitale overvågning og registrering af adfærd kan techfirmaer nu kortlægge folks holdninger uden at spørge dem gennem repræsentative interviewundersøgelser. Der cirkulerer desuden idéer om, hvordan chatbotter kraft af deres databaserede grundlag kan fungere som langt bedre politiske repræsentanter, end dem vi vælger,” påpeger Anton Sylvest Lilleør og uddyber:

”Det er en udlicitering af demokratiet til videnskabsfolk, markedsanalytikere, dataeksperter og chatbotter, som overflødiggør deltagelsen. Spørgsmålet er, om det er der, vi vil hen. Hvad demokrati betyder, og hvordan det kan realiseres, bør altid være et åbent spørgsmål, vi løbende forholder os til og diskuterer med hinanden,” siger Anton Sylvest Lilleør.

Forskeren fremhæver en række nyere initiativer, som til gengæld forsøger at skabe nye former for demokratisk deltagelse via statistiske metoder:

”Statistikkens idé om repræsentativitet, som meningsmålingerne populariserede, bliver også mobiliseret i disse år med henblik på at styrke deltagelsen. Det gælder i de mange borgersamlinger og borgerting, som afholdes rundt omkring i landet. De udgør en ny form for deltagelse, som typisk får legitimitet i kraft af at være sammensat som et tilstræbt statistisk repræsentativt udsnit, fortæller Anton Sylvest Lilleør og slutter:

”Nogle er desuden gået videre og har foreslået, at etableres et nyt statistisk repræsentativt andetkammer ved siden af Folketinget. Her vil repræsentanterne ikke være politisk valgte, men statistisk udvalgte til at tale på vegne af folket.”