Millioner af svampearter kan forsvinde, før vi når at opdage dem

Mindst to millioner svampearter stadig er ukendte for videnskaben, mens nogle estimater peger på, at tallet kan være op mod ti millioner. Mange af dem kan rumme stoffer eller egenskaber, som i fremtiden kan bruges i medicin, fødevareproduktion eller til at beskytte afgrøder mod sygdomme og skadedyr. Samtidig vurderer forskere, at op mod tre fjerdedele af de ukendte arter allerede kan være i risiko for at uddø, inden de overhovedet bliver opdaget.

Det fremhæver den netop publicerede State of the World's Plants and Fungi-rapport fra Royal Botanic Gardens, Kew, som peger på behovet for at fremskynde arbejdet med at opdage og beskrive Jordens ukendte biodiversitet.

Blandt de forskningsbidrag, der indgår i rapporten, er et studie ledet af João P. M. de Araújo, kurator for svampe ved Statens Naturhistoriske Museum, som viser, hvordan nye teknologiske metoder kan gøre arbejdet med at finde og beskrive nye arter hurtigere og mere effektivt.

Læs mere om museets andre forskningsbidrag til State of the World's Plants and Fungi-rapporten.

Laboratoriet med ud i felten

I studiet anvendte forskerne en såkaldt taxogenomisk tilgang, hvor klassisk artsbeskrivelse kombineres med DNA-analyser udført direkte i felten. Ved hjælp af bærbart udstyr kan forskerne analysere genetisk materiale allerede under feltarbejdet frem for først at sende prøver til laboratorier. Det gør det muligt at identificere og beskrive nye arter hurtigere.

Metoden gør det muligt at indsamle langt mere viden, der hvor man finder potentielt nye arter, hvor der kan være begrænset adgang til laboratorier.

– Forskere vurderer, at det i det nuværende tempo kan tage op mod 1.000 år at beskrive alle verdens svampearter. Hvis vi ikke skal miste muligheden for at undersøge nogle af dem, skal vi finde nye måder at accelerere arbejdet på. Med bærbart DNA-udstyr kan vi tage laboratoriet med ud i naturen og få klarlagt de vigtige genetiske data allerede dér, hvor arterne bliver fundet. Det kan gøre arbejdet med at beskrive nye arter langt hurtigere og mere præcist, fortæller João Araújo, tenure track-adjunkt og kurator for svampe ved Statens Naturhistoriske Museum.

Ifølge State of the World's Plants and Fungi-rapporten bliver der hvert år beskrevet omkring 4.000 nye svampearter. Det er langt flere end tidligere, men stadig kun en lille del af den enorme mængde svampearter, som forskerne mener findes.

Ny svampeart viser potentialet i den nye metode

Metoden blev blandt andet anvendt til at undersøge svampen Purpureocillium atlanticum, som blev fundet under en feltundersøgelse i Brasiliens atlantiske regnskov. Kombinationen af klassisk artsbestemmelse og genetiske analyser gjorde det muligt hurtigt at afklare, at forskerne stod med en art, som ikke tidligere var beskrevet af videnskaben.

Dermed blev der fundet et konkret eksempel på, hvordan nye metoder kan gøre arbejdet med at opdage og beskrive biodiversitet både hurtigere og mere effektivt.

– Tidligere ville vi ofte skulle vente på, at prøver blev sendt til et laboratorium og analyseret. Her kunne vi begynde det genetiske arbejde allerede i felten. Det gjorde det muligt hurtigt at afgøre, at svampen var noget særligt og gå i gang med at beskrive arten, forklarer João Araújo.

I studiet peger han og hans kollegaer også på, at der er behov for både flere specialister, mere uddannelse og bedre adgang til genetiske data, hvis kortlægningen af verdens biodiversitet skal følge med de forandringer, der sker i naturen.

Læs den nye State of the World's Plants and Fungi-rapport fra Royal Botanic Gardens, Kew her.

Fakta: Zombiesvampen fra Brasiliens regnskov

Purpureocillium atlanticum er en såkaldt "zombiesvamp", der havde overtaget en faldlems-edderkop i Brasiliens atlantiske regnskov. Svampen overtager edderkoppen indefra og indhyller den i et hvidt lag af svampetråde, kaldet mycelium. Herefter vokser et op til to centimeter langt lilla frugtlegeme ud af den døde edderkop og op over jordoverfladen, hvor svampen frigiver sine sporer og fortsætter sin livscyklus ved at overtage endnu et offer.

Læs studiet her.