Borgere hjælper forskere

En QR-kode i et dansk vådområde peger på en ny måde at arbejde med forskning på. Her kan almindelige borgere hjælpe forskere med at forstå, hvordan naturen genopretter sig: én måling ad gangen.

Langs en gangbro i Lille Vildmose kan besøgende måle vandstand, registrere temperatur og tage billeder af vegetationen. Det tager kun få minutter, men dataene kan blive en del af et større europæisk forskningsarbejde.

Bag indsatsen står blandt andet forskere fra Aarhus Universitet, som arbejder med projekterne WET HORIZONS og NBS4Drought.

“Det er fysisk umuligt for os forskere alene at overvåge hundredvis af naturområder over lange perioder. Her kan citizen science være med til at udfylde hullet,” siger Lorenzo Pugliese, specialkonsulent ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

Løser en central udfordring

Metoden adresserer en grundlæggende udfordring i miljøforskning: at følge naturens udvikling over tid.

Vådområder og tørvemoser udvikler sig nemlig langsomt, og deres genopretning kan tage årtier. Samtidig varer forskningsprojekter typisk kun få år.

“Vi genopretter et område, overvåger det måske i fire år, og derefter ved vi ikke præcist, hvad der sker,” siger Lorenzo Pugliese.

Tørvemoser er særligt vigtige at følge. De dækker kun omkring tre procent af Jordens overflade, men lagrer dobbelt så meget kulstof som alle verdens skove tilsammen. Samtidig bidrager de til at reducere både tørke og oversvømmelser.

Testet i Lille Vildmose

Lille Vildmose i Nordjylland fungerer som testområde. Hvert år besøger tusindvis af mennesker området, mange med interesse for natur og biodiversitet.

Her har forskerne etableret enkle målestationer, hvor besøgende kan bidrage med data via QR-koder.

For at sikre kvaliteten bliver borgernes observationer sammenlignet med målinger fra automatiske sensorer.

“Hvis vi kan dokumentere, at metoden virker, kan den skaleres til mange flere områder,” siger Lorenzo Pugliese.

Mere end data

Ifølge forskerne handler citizen science ikke kun om data, men også om at engagere mennesker i naturen.

“Borgerne bidrager til videnskaben, men videnskaben giver også noget tilbage: viden, engagement og en stærkere tilknytning til et sted,” siger Lorenzo Pugliese.

Erfaringerne viser, at motivationen ofte ligger i ønsket om at beskytte naturen og være en del af noget større.

Perspektiv: En del af fremtidens løsninger

Citizen science er allerede en del af flere europæiske projekter og forventes at spille en større rolle fremover.

Ifølge forskerne bliver samarbejdet mellem borgere og forskere afgørende, hvis EU’s ambitiøse mål for naturgenopretning skal nås.

Mere information

Læs om projekterne: Wet Horizons og NBS4Drought

Kontakt: Lorenzo Pugliese, specialkonsulent, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Tlf.: 93521064 | Mail: lorenzo.pugliese@agro.au.dk

Camilla Brodam Galacho, kommunikationsrådgiver, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Tlf.: 93522136 | Mail: brodam@agro.au.dk