Grønne brændstoffer og bæredygtigt kulstof: Hvordan kommer Europa videre?
19.6.2026 10:55:02 CEST | Aarhus Universitet Technical Sciences | Presseinvitation
Førende forskere og virksomheder inden for Power-to-X mødes i Aarhus i næste uge for at diskutere de teknologier, der skal mindske afhængigheden af fossile ressourcer og styrke den grønne omstilling.
Det handler ikke kun om at bygge flere vindmøller og solceller, når vi snakker den grønne omstilling. Den handler nemlig også om, hvad vi gør med de dele af samfundet, som ikke uden videre kan sættes i stikkontakten.
Fly, skibe, tung industri og kemisk produktion har brug for energitætte brændstoffer og kulstofbaserede råstoffer. De kommer i dag i vid udstrækning fra olie, gas og kul. Hvis Europa skal mindske sin afhængighed af fossile ressourcer, kræver det derfor nye teknologier, nye værdikæder og et langt tættere samspil mellem forskning, industri og politiske rammevilkår.
Det er afsættet for den internationale konference Aarhus Power-to-X Symposium 2026, der den 24.-25. juni 2026 samler forskere, virksomheder og innovationsmiljøer på Marselis Hotel i Aarhus.
For femte år i træk stiller symposiet skarpt på Power-to-X og CO₂-fangst, -anvendelse og -lagring (CCUS). I år handler det især om, hvordan teknologierne kan bevæge sig fra ambitiøse planer til robuste løsninger i stor skala.
”Vi kan producere store mængder grøn strøm, men strøm alene løser ikke udfordringen i flytrafikken, skibsfarten eller den kemiske industri. Hvis vi vil udfase fossile ressourcer, skal vi lære at fremstille bæredygtige brændstoffer og produkter ud fra vedvarende energi og genanvendt kulstof. Det er præcis derfor, Power-to-X er blevet en strategisk nøgleteknologi for Europa,” siger Lars Ottosen, professor og institutleder ved Institut for Bio- og Kemiteknologi på Aarhus Universitet.
Et nødvendigt reality check
De seneste år har vist, at vejen til en stærk Power-to-X-industri er mere kompleks end de første visioner lagde op til. Produktionsomkostningerne er høje, infrastrukturen mangler flere steder, og nye markeder kræver både investeringer, regulering og teknologisk modning.
Men behovet er ikke blevet mindre. Tværtimod.
Power-to-X kan gøre det muligt at omdanne grøn strøm til brint, brændstoffer og kemiske byggesten, der kan bruges dér, hvor direkte elektrificering ikke rækker. Samtidig bliver bæredygtige kulstofkilder afgørende, hvis fremtidens grønne brændstoffer og materialer skal erstatte fossile alternativer.
Derfor kan man heller ikke tale om Power-to-X uden at tale om CO₂-fangst, -anvendelse og -lagring.
”Power-to-X og CO₂-håndtering hænger tæt sammen. Hvis vi skal skabe grønne brændstoffer, nye materialer og et mere robust europæisk energisystem, skal vi både kunne producere vedvarende energi og håndtere kulstof langt klogere, end vi gør i dag,” siger Lasse Rosendahl, professor og CEO for CORC – Novo Nordisk Fondens CO₂ Research Center.
Fra teknologi til værdikæder
Aarhus Power-to-X Symposium 2026 samler aktører på tværs af forskning, industri og teknologisk udvikling. Målet er at diskutere de spørgsmål, der får afgørende betydning for de næste skridt:
Hvordan gør vi Power-to-X mere konkurrencedygtigt? Hvor skal kulstoffet komme fra? Hvordan kobler vi CO₂-fangst, grøn brint, elektrofuels og industrielle behov? Og hvordan bygger Europa værdikæder, der både reducerer udledninger, styrker forsyningssikkerheden og skaber nye grønne markeder?
Bag symposiet står Aarhus Universitet, CORC, DaCES, Aalborg Universitet, Teknologisk Institut og IDA Energi.
Konferencen samler oplæg, diskussioner og netværk om blandt andet:
- bæredygtige kulstofkredsløb
- grønne brændstoffer til fly, skibe og tung transport
- CO₂-fangst, -lagring og -anvendelse
- industriel opskalering og kommercialisering
- Europas forsyningssikkerhed og teknologiske handlekraft
- nye samarbejder mellem forskning og erhvervsliv
Tilmelding er åben
Aarhus Power-to-X Symposium 2026 finder sted den 24.-25. juni på Marselis Hotel i Aarhus.
Over to dage mødes forskere, virksomheder, teknologileverandører, innovationsmiljøer og beslutningstagere for at tage temperaturen på feltet og diskutere, hvordan Europa kommer videre fra pilotprojekter og strategier til løsninger, der kan fungere i praksis.
Nøgleord
Kontakter
Jesper Bruun
Journalist, Aarhus Universitet
Mail: bruun@au.dk
Tlf.: 20622492
Links
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Ny rapport: Danskerne bakker op om landbrugets vigtighed, men er uenige om vejen til den grønne omstilling16.6.2026 10:40:02 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra Aarhus Universitet viser, at danskerne i bred forstand støtter vigtigheden i landbrug og fødevareproduktion. Samtidig peger rapporten på tydelige forskelle mellem borgere i by- og landområder, når det gælder den grønne trepartsaftale og den fremtidige anvendelse af landbrugsarealer.
Klimakroner ikke altid er nok15.6.2026 14:31:03 CEST | Pressemeddelelse
Danmark satser stort på at vådlægge kulstofrige landbrugsjorder for klimaets skyld, men mange lodsejere tøver eller siger nej. Ny forskning fra Aarhus Universitet viser, at modstanden ikke kun handler om penge, men om identitet, ansvar og det, der ligger mellem rækkerne af jord.
Landmænd gør marker til laboratorier11.6.2026 10:49:00 CEST | Pressemeddelelse
Landmænd over hele verden gennemfører hver dag små eksperimenter direkte i deres egne marker. Med moderne teknologi genererer de enorme mængder data om udbytte, gødning og dyrkningsmetoder. Nu viser ny forskning fra Aarhus Universitet, hvordan avanceret dataanalyse kan omsætte disse data til ny viden og bedre beslutninger i landbruget.
Nu kan forskere lave miniudgaver af dine organer for at skræddersy den bedste behandling10.6.2026 10:41:16 CEST | Pressemeddelelse
Forestil dig, at din læge kan afprøve medicin på en miniatureudgave af din krop, inden du får den. Ved hjælp af stamceller kan din tarm, lever eller hjerne dyrkes som tredimensionelle modeller i et laboratorium. De efterligner mange af de strukturer og funktioner, som findes i rigtige organer, men på en mindre og forenklet skala.
Hvede kan selv holde på gødningen10.6.2026 09:50:02 CEST | Pressemeddelelse
Hvedeplanter kan selv bremse tabet af kvælstof fra jorden. Det kan betyde billigere drift for landmænd og mindre udledning til miljøet, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum