Flot, grøn håndsrækning til boligejerne

19.6.2026 09:43:11 CEST | Dansk Fjernvarme | Pressemeddelelse

Del

Med en solid saltvandsindsprøjtning til de danske boligejere, der vil udskifte gasfyret med grøn fjernvarme, kan fjernvarmeselskaberne nu fortsætte sin indsats. Bravo, lyder det fra Dansk Fjernvarme.

Dansk Fjernvarme glæder sig over grøn håndsrækning fra regeringen
Dansk Fjernvarme glæder sig over grøn håndsrækning fra regeringen Jesper Voldgaard

- Det er en rigtig god dag for de danske boligejerne og for vores fælles indsats med at udfase den fossile gas i boligerne. Vi har nu fået en klar, grøn retning fra ministeren, Samira Nawa og regeringen. Det er jeg og landets forsyningsselskaber meget tilfreds med, lyder det fra Kim Mortensen, der er direktør i Dansk Fjernvarme, der repræsenterer landet fjernvarme- og affaldsenergianlæg.

I alt har regeringen afsat 350 mio. kr. til fjernvarmepuljen i 2026. Det betyder også, at der nu er en del fjernvarmeselskaberne der som det første skal tilbage i arbejdstøjet, så vi kan sikre den nødvendige opbakning til at gennemføre de projekter, der skifter gasfyret ud med grøn fjernvarme. 

- Den her håndsrækning betyder, at vi i byer over hele landet, og ikke mindst i de få, men større byer, hvor de primært er forsynet med gas, der skal vi nu i en fart i gang igen, siger Kim Mortensen.

Danskerne vælger grøn fjernvarme
Ifølge opgørelser fra statens gasselskab Evida, så viser tallene, at cirka 70 procent af de boligejere, der udfaser gasfyret i stedet, skiftede til grøn fjernvarme i 2025.

Dansk Fjernvarme vurderer, at knap 100.000 boliger frem mod 2032 vil få adgang til fjernvarme såfremt, der fortsat er politisk opbakning til indsatsen med at udfase gassen i vores boliger, sådan som et bredt flertal i Folketinget er enige om.

- Vi har fortsat et kæmpe potentiale i at udrulle fjernvarme i Danmark. Det er klogt. Vi skal have den fossile gas ud af vores boliger og markant reduceret vores samlede forbrug af gas til boligopvarmning.  Derfor hilser vi regeringens store håndsrækning meget velkommen. Bravo siger jeg bare, slutter Kim Mortensen.

Nøgleord

Kontakter

Pressechef Rune Birk Nielsen, tlf. +45 2490 4197 el. rbn@danskfjernvarme.dk

Links

Om Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for cirka 350 fjernvarmeselskaber, der leverer 99,9 procent af fjernvarmen i Danmark og forsyner omkring 66 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Dansk Fjernvarmes medlemmer er desuden affaldsenergianlæg og kraftvarmeværker, der står for den samlede danske termiske elproduktion.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye