15 mio. kr. og danske eksperter skal afdække risikoen for fjeldskred i Grønland
21.3.2019 05:50:00 CET | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse

Grønland blev i 2017 ramt af et fjeldskred og efterfølgende tsunami. Siden da har undersøgelser afdækket 18 lokaliteter, hvor der er en meget høj eller høj risiko for, at alvorlige fjeldskred kan forekomme. Det grønlandske Selvstyre har henvendt sig til energi-, forsynings- og klimaministeren og anmodet om en dansk medfinansiering til at få overblik over risikoen for de 18 kritiske lokaliteter i Grønland. Regeringen har derfor besluttet at afsætte 15 mio. kr. til at afklare risikoen for alvorlige fjeldskred i Grønland. Det grønlandske Selvstyre har afsat 9 mio. kr.
”Vi skylder det grønlandske folk at gøre, hvad vi kan for at forhindre yderligere tab af menneskeliv, når naturens kræfter raser. Derfor er jeg også rigtigt glad for, at regeringen fortsætter sit vigtige samarbejde med Selvstyret i Grønland om at afdække risikoen for alvorlige fjeldskred,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).
Flere fjeldskredsundersøgelser til sommer
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) indleder til sommer feltarbejdet for at undersøge de 18 kritiske lokaliteter. Den grønlandske feltsæson er kort pga. den korte grønlandske sommer, og der venter en større logistisk opgave forude, da mange af de 18 lokaliteter befinder sig i svært tilgængeligt terræn, hvor helikopter eller både er nødvendige for at komme frem.
”Jeg er tryg, når GEUS står i spidsen for arbejdet. På den måde sikrer vi, at indsatsen bygger på den bedste faglige ekspertise, Danmark har at trække på. GEUS er i tæt kontakt med internationale eksperter, og jeg er sikker på, at vi har de bedste forudsætninger for at få kortlagt, hvilke områder der udgør en risiko for alvorlige fjeldskred i Grønland,” siger Lars Chr. Lilleholt.
Fakta
- GEUS står for de videre fjeldskredsundersøgelser i samarbejde med grønlandske myndigheder, herunder ASIAQ, Grønlands forundersøgelser.
- De 18 kritiske lokaliteter, som skal undersøges nærmere, fordeler sig på den grønlandske vestkyst.
- Når undersøgelserne er afsluttet, vil det være op til Selvstyret i Grønland at etablere eventuelle afværgeforanstaltninger, herunder moniterings- og varslingssystemer.
Finansiering
Finansieringsbehovet udgør i alt 24 mio. kr. i årene 2019-2021, jf. tabel 1 nedenfor.
|
Tabel1 Udgifter til videre fjeldskredsundersøgelser i Grønland
|
||||||||||||||||||||||||
|
Kilde: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet |
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt: Christian Lietzen, chrli@efkm.dk, 4172 3876
Billeder
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Regeringen fremsætter akutplan for elnettet20.8.2026 10:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en omfattende høring med 77 eksterne høringssvar er lovforslaget om akutplanen for elnettet justeret og klar til at blive fremsat. Høringen har blandt andet givet anledning til at præcisere forhold omkring netvenlighed og samfundskritiske funktioner.
Vattenfall Vindkraft A/S skal bygge havvindmølleparker i Nordsøen og Kattegat4.8.2026 09:18:38 CEST | Pressemeddelelse
Vinderen af udbuddene af havvindmølleparkerne Nordsøen Midt og Hesselø er fundet. Vattenfall skal bygge havvindmøller, der kan levere strøm svarende til forbruget i 1,8 millioner danske hjem.
Tommy Ahlers er ny bestyrelsesformand for Energinet2.7.2026 14:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa udpeger en ny bestyrelse for Energinet, der også får ny bestyrelsesformand.
Bred politisk opbakning til akutplan for elnettet29.6.2026 11:18:09 CEST | Pressemeddelelse
Ny akutplan skal sikre, at elnettet bruges på det, der er vigtigst for Danmark, og at man fra politisk hold sætter rammerne for, hvem der skal prioriteres på den ledige plads, der er i elnettet.
Presseinvitation til doorstep om akutplan for elnettet29.6.2026 08:57:16 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet holder doorstep mandag den 29. juni klokken 11.15 om akutplanen for elnettet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



