Trafikselskabet Movia

Movia arbejder på flere lokale løsninger i den kollektive trafik

8.5.2026 00:00:00 CEST | Trafikselskabet Movia | Pressemeddelelse

Del

Movia har i 2025 styrket samarbejdet med kommuner og regioner om at udvikle mobilitet, der passer til lokale behov. Derfor er der udviklet nye fleksible løsninger som Nærbus, og flextrafikken er videreudviklet. Sidste år var der desuden en stigning i antallet af busser, der er overgået til el, og 95 procent af passagerne i busser og Lokaltog var tilfredse med deres rejse. Det fremgår af Movias rapport 'Samfundsansvar 2025'.

Copyright: Movia
Copyright: Movia

Tættere samarbejde om lokal mobilitet har været et hovedfokus for Movia i 2025. Her blev et samarbejde med ungdomsuddannelser i 16 uddannelsesbyer og campusområder etableret. Samarbejdet er skabt som et partnerskab mellem uddannelsesinstitutioner, kommuner og Movia. Det fremgår af rapporten om Movias samfundsansvar i 2025, som Movia netop har offentliggjort.

I forbindelse med, at den nye Letbane er taget i brug, er 36 buslinjer også blevet omlagt. Det er sket i tæt dialog med 12 kommuner og en region. 
 
Movias borgerpanel har i løbet af 2025 blandt andet været inviteret til at bidrage med input til, hvordan der kan skabes nye mobilitetsløsninger, der kan opfylde lokale behov i de forskellige geografiske områder, som Movia servicerer. 

Nyt klima- og miljøregnskab

Ved udgangen af 2025 kører 62 procent af Movias busser på el, og elbusser er nu i drift i 39 ud af 45 kommuner. Samtidig er alle nyindkøbte busser i 2025 eldrevne. Det understøtter målet om fossilfri busdrift senest i 2030. 

Movia har desuden omlagt sit klima- og miljøregnskab til en international standard (GHG-protokollen), som giver kommuner og regioner et mere præcist og anvendeligt datagrundlag til deres egen klimaopfølgning.

Fokus på tryg og tilgængelig kollektiv transport

Den kollektive transport skal være et trygt og ansvarligt rum for alle. Derfor besluttede Movia i 2025 at stoppe spilreklamer i og på busserne.  
  
På den digitale side er der arbejdet med at sikre, at billetkøb er overskueligt og tilgængeligt for alle. I 2025 viste Digitaliseringsstyrelsens test, at Movia Flextrafik-appen overholder krævende internationale standarder. 
 
Overgangen fra DOT Billetter-appen til Rejsebillet-appen blev en succes. Forarbejdet til at Rejsekortet-appen og Basiskort erstatter det nuværende Rejsekort, kom også godt i gang i 2025. Her er der fokus på, at personer, der ikke vil bruge en smartphone til billetkøb, har andre muligheder for at købe billetter. 

Læs hele rapporten her: Samfundsansvar 2025.

10 nedslag i Samfundsansvar 2025:  

  • 95 pct. af passagerne er tilfredse med deres tur med bus
  • 86 pct. af passagerne er tilfredse med deres tur med Flextrafik 
  • Movia har stoppet spilreklamer på busser for at begrænse spilafhængighed 
  • Movia arbejder på at sikre gode arbejdsforhold for både egne og operatørernes medarbejdere
  • Movia har stort fokus på digital tilgængelighed. I 2025 viste Digitaliseringsstyrelsens test, at Movia Flextrafik-appen overholder krævende internationale standarder
  • Movias busser havde 159 millioner passagerer 
  • Movias havnebus havde en million passagerer 
  • Lokaltog havde ni millioner passagerer  
  • Flextrafik havde fire millioner passagerer
  • Fra 2030 er målsætningen, at alle nye, større biler i flextrafikken kører på el. Ved udgangen af 2025 var fem pct.af alle flextrafikkens køretøjer eldrevne. 

Kontakter

Movia er Danmarks største mobilitetsselskab. Vi kører årligt med 173 mio. passagerer i busser, lokaltog og flextrafik. I Movia arbejder vi for, at flere transporterer sig kollektivt. Vi forventer, at mere end 90 pct. af vores ca. 1.100 busser vil køre på el i 2030 - resten fossilfrit. I 2025 kører alle nye personbiler i flextrafikken på el, og senest i 2030 er alle elbiler. Alle nye større flexbiler kører på el fra senest 2030, og alle nye lokaltog skal være eldrevne. Movia ejes af de 45 kommuner og to regioner på Sjælland. Vi er en offentlig virksomhed reguleret af lov om trafikselskaber. Læs Movias Mobilitetsplan her.

Følg pressemeddelelser fra Trafikselskabet Movia

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Trafikselskabet Movia

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye