Esbjerg Kommune

50 år med nye muligheder for mennesker med handicap

18.6.2026 12:30:00 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse

Del

I 50 år har ETAC Rehabiliteringscenter i Esbjerg hjulpet mennesker med handicap og funktionsnedsættelser til et mere aktivt, selvstændigt og meningsfuldt liv. Det markeres onsdag den 25. juni, hvor centeret fejrer sit jubilæum.

Både brugere, personale og frivillige glæder sig til at fejre ETACs 50 års jubilæum onsdag 25. juni. Foto: Esbjerg Kommune
Både brugere, personale og frivillige glæder sig til at fejre ETACs 50 års jubilæum onsdag 25. juni. Foto: Esbjerg Kommune

Selv om der er gået 50 år, er visionen bag ETAC Rehabiliteringscenter stadig den samme: Mennesker med handicap og funktionsnedsættelser skal have mulighed for at styrke deres funktionsevne, deltage i fællesskaber og være en aktiv del af lokalsamfundet.

Det arbejde bliver hver dag løftet af brugere, medarbejdere, frivillige og samarbejdspartnere, som sammen har været med til at gøre ETAC til et sted med fokus på faglighed, fællesskab og livskvalitet.

Onsdag den 25. juni markerer ETAC sit 50-års jubilæum med en reception på ETAC i Kvaglundparken i Esbjerg. Esbjerg Kommunes borgmester, Jesper Frost Rasmussen, deltager og holder jubilæumstale på vegne af kommunen.

Fra daginstitution til moderne rehabiliteringscenter

ETAC blev etableret i 1976 under navnet Kvaglund Daginstitution for Handicappede. Siden har stedet udviklet sig til det moderne rehabiliteringscenter, ETAC er i dag.

I dag samarbejder ETAC med flere landsdækkende handicaporganisationer og spiller en vigtig rolle i Esbjerg Kommunes indsats for borgere med handicap og funktionsnedsættelser.

”ETACs 50-årige historie er fortællingen om mennesker, der har troet på muligheder frem for begrænsninger. Det er samtidig historien om et stærkt samarbejde mellem brugere, frivillige, medarbejdere, handicaporganisationer og Esbjerg Kommune. Det er vi stolte af at kunne fejre sammen,” siger bestyrelsesformand Erik Sørensen.

Samme grundlæggende opgave

Selv om ETAC har udviklet sig i takt med samfundet og den faglige viden, er den grundlæggende opgave stadig at skabe rammer, hvor mennesker med handicap og funktionsnedsættelser kan udvikle sig, indgå i fællesskaber og få nye muligheder i hverdagen.

– Gennem årene har ETAC udviklet sig i takt med samfundet og den faglige viden. Men vores grundlæggende opgave er den samme som for 50 år siden: at støtte mennesker i at leve et aktivt, selvstændigt og meningsfuldt liv. Jubilæet er en anledning til både at se tilbage med stolthed og frem mod nye muligheder, siger daglig leder Syrén Mortensen.

Jubilæet er derfor ikke kun et tilbageblik på ETACs historie, men også en markering af den rolle, centret fortsat spiller for borgere, pårørende, frivillige og samarbejdspartnere i Esbjerg Kommune.

Jubilæumsreception

Onsdag den 25. juni 2026 kl. 10.00
ETAC Rehabiliteringscenter
Kvaglundparken 1
6705 Esbjerg Ø

Pressen er velkommen.

Kontakter

Erik Sørensen, bestyrelsesformand, ETAC
Mail: sirtoby87@gmail.com
Tlf. 20 24 11 52

Syrén Mortensen, daglig leder, ETAC
Mail: anmor@esbjerg.dk
Tlf. 29 68 55 52

Om Esbjerg Kommune

Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.

I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.

Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.

Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye