Ny scene i Esbjerg Bypark er klar til endnu flere oplevelser
17.6.2026 10:46:07 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Fra korfestival og sommerkoncerter, sommeropera, Suset og Fantasyfestival: Den nye scene i Esbjerg Bypark har allerede masser af spændende events på plakaten. Har du et arrangement, der kalder på en scene med plads til mange publikummer, kan du også leje dig ind.

Hen over sommeren 2026 er scenen booket til alt fra korfestival, sommerkoncerter og grundlovsmøde, sommeropera, Suset Festival og Fantasyfestival. Det viser, at den nye scene allerede favner bredt, og at mulighederne er mange for både foreninger, kulturaktører, virksomheder og borgere, der har lyst til at skabe liv i byen.
”Esbjerg Bypark er et af de steder, hvor byen virkelig kan mærkes. Her mødes natur, kultur, kunst og mennesker, og med den nye scene har vi fået en ramme, der gør det endnu nemmere at skabe oplevelser for mange forskellige målgrupper. Vi håber, at endnu flere får øjnene op for muligheden for at bruge scenen, siger Susanne Dyreborg, formand for Kultur & Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune.
En scene med plads til både store og små idéer
Scenen i Esbjerg Bypark kan bruges til koncerter, teater, fællesskabsarrangementer, foredrag, korsang, opvisninger og meget mere. Den er en fast installation i parken og ligger i niveau med området omkring, hvilket giver fleksible muligheder for både publikum, opstilling og afvikling.
Booking af scenen er som udgangspunkt åben for alle – både borgere, foreninger, organisationer og virksomheder. En booking inkluderer scene, bypark, vand, varme og strøm, og der er desuden adgang til backstagefaciliteter samt musikudstyr, når en booking er godkendt af Esbjerg Kommune.
Sceneområdet kan rumme omkring 1.300 siddende personer, og ved større arrangementer er der mulighed for at søge dispensation.
Allerede et alsidigt program i 2026
Den nye scene i Esbjerg Bypark er allerede blevet taget godt imod. I årets første måneder har scenen dannet ramme om ESE Festival, sommerafslutning med Kvaglund Kor, grundlovsmøde, korfestival og koncert med Slesvigsk Musikkorps. Hen over sommeren og sensommeren er der endnu mere på plakaten.
Det kan du glæde dig til:
8., 15., 22. og 29. juli: Sommerkoncerter
9. august: Musikhuset Esbjerg Sommeropera
21. - 22. august: Suset Festival
18. - 20. september: Fantasyfestival
”Programmet viser, hvordan scenen kan bruges til både lokale fællesskaber, musikalske oplevelser og større kulturelle begivenheder. Det er netop bredden, der gør scenen interessant. Den kan bruges til det nære, lokale arrangement, men også til de store begivenheder, hvor mange mennesker samles i Esbjerg Bypark. Vi vil meget gerne høre fra arrangører, der har en god idé og lyst til at bruge parken som ramme,” siger Susanne Dyreborg.
Sådan lejer du scenen
Det er muligt at booke scenen i Esbjerg Bypark til både kommercielle og ikke-kommercielle arrangementer.
Prisen er 515 kr. pr. dag for ikke-kommercielle arrangementer, for eksempel foreninger, amatørkultur eller gratis arrangementer.
For kommercielle arrangementer er prisen 4.772,50 kr. pr. dag.
Læs mere om scenen, priser og booking her:
https://oplev.esbjerg.dk/oplev-kulturen/musik-og-teater/esbjerg-bypark-scene
Kontakter
Susanne DyreborgFormand for Kultur & Fritidsudvalget
Tlf:23 13 18 83susdy@esbjerg.dkBilleder
Links
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Fra VM drømme til skolegård: Danmarks første brasilianske fodboldpark åbner i Esbjerg16.6.2026 10:21:34 CEST | Pressemeddelelse
Bakkeskolens nye fodboldpark bringer brasiliansk boldglæde ind i skoledagen og skal samtidig åbne sig mod byens fodboldklubber og lokale fællesskaber.
Spar2 kommer blæsende tilbage til Esbjerg Festuge15.6.2026 12:35:58 CEST | Pressemeddelelse
Allerede på torsdag tager Spar2 revanche til Esbjerg Festuge. Efter fredagens afbrudte koncert er det nemlig lykkedes at få det populære band tilbage på programmet.
Programmet er klar: Fantasyfestival lokker med 160 oplevelser og 115 stande15.6.2026 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu kan festivalgæsterne gå på opdagelse i årets program og planlægge deres egen rejse gennem festivalweekenden den 19. og 20. september. Vil man med til de mest eftertragtede foredrag og workshops, er det nu, man skal købe armbånd og booke pladsbillet.
Byparken skal være tryg og rar for alle11.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Bypark er blevet et populært samlingspunkt for mange. Med flere tiltag vil Esbjerg Kommune være med til at sikre, at parken fortsat er et trygt og rart sted.
Invitation til pressen: Vær med, når vi fejrer, at Den Ny Opera har vundet prisen Årets Reumert i kategorien Årets Opera9.6.2026 10:58:38 CEST | Pressemeddelelse
I skarp konkurrence med kunstnere og forestillinger fra hele Danmark løb Den Ny Opera - Esbjergs musikdramatiske egnsteater – forleden med Reumertprisen i kategorien Årets Opera for sin fremragende opera Ragnarok. Esbjerg Kommune markerer den flotte anerkendelse til en vigtig lokal kulturaktør ved et arrangement for indbudte gæster fredag den 12. juni kl. 13.30 i foyeren i Musikhuset Esbjerg. Pressen er velkommen til at deltage.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



