Esbjerg Kommune

Nu kan badelystne tjekke badevandet, før de hopper i bølgerne

18.6.2026 06:30:00 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse

Del

Skal du en tur i vandet? Nu kan du som noget nyt tjekke den aktuelle badevandskvalitet ved Esbjerg Kommunes strande på badevand.dk eller i appen Badevand.

Før badetøjet ryger i tasken, kan det være en god idé at tjekke Badevand. Her kan man se den aktuelle badevandskvalitet ved  strandene ved Esbjerg.
Før badetøjet ryger i tasken, kan det være en god idé at tjekke Badevand. Her kan man se den aktuelle badevandskvalitet ved strandene ved Esbjerg.

Sommeren står for døren, og i Esbjerg Kommune er der nu en ny hjælp til alle, der gerne vil en tur i vandet.

Nu kan man se Esbjerg Kommunes badestrande i Badevand, som både findes som app til iOS og Android og på hjemmesiden badevand.dk. Her kan man se, om badevandskvaliteten er god, eller om det er bedre at vente med badeturen.

Først på vestkysten

Esbjerg Kommune bliver den første kommune på hele vestkysten, der bliver synlig i Badevand.

Den nye ordning gælder badestrandene ved Esbjerg Strand, Mennesket ved Havet, Sædding Strand, Hjerting Syd, Strandpromenaden i Hjerting, Hjerting Strandpark, Sjelborg Strand og Marbæk Strand.

Tjenesten opdateres døgnet rundt. Derfor er det en god idé at tjekke badevandet kort tid før afgang til stranden. Vandkvaliteten kan nemlig ændre sig i løbet af dagen.

Røde flag bliver stadig brugt

Der vil fortsat blive hejst røde flag på strandene, hvis badevandskvaliteten er dårlig. Men flagene kan være lidt forsinkede, både når de skal op, og når de skal ned igen. Derfor er badevand.dk og appen det bedste sted at tjekke den aktuelle status.

“Vi vil gerne gøre det så nemt som muligt at tage et oplyst valg, før man hopper i vandet. De røde flag kan man jo først se, når man kommer til stranden, mens appen og badevand.dk giver en hurtigere og mere aktuel melding,” siger Mikkel Ammitzbøll, formand for Klima & Erhvervsudvalget.

Tidligere blev de røde flag hejst, når kommunen fik besked om hændelser, der kunne påvirke badevandet. Fra juni 2026 bliver varslingen suppleret af en datamodel, som vurderer den aktuelle vandkvalitet langs kysten.

Modellen bruger blandt andet oplysninger om overløb, vind og tidevand til at beregne, hvordan badevandskvaliteten udvikler sig. Det betyder også, at systemet kan regne ud, hvornår det igen vurderes sikkert at bade.

Badevand kan bruges hele året rundt, men er især relevant i badesæsonen, hvor mange bruger strandene. Appen kan hentes i App Store og Google Play, og tjenesten kan også bruges via badevand.dk.

Se mere om badestrandene i Esbjerg Kommune her: https://www.esbjerg.dk/din-fritid/natur-og-udeliv/badestrande

Se mere på www.badevand.dk

Kontakter

Billeder

Før badetøjet ryger i tasken, kan det være en god idé at tjekke Badevand. Her kan man se den aktuelle badevandskvalitet ved  strandene ved Esbjerg.
Før badetøjet ryger i tasken, kan det være en god idé at tjekke Badevand. Her kan man se den aktuelle badevandskvalitet ved strandene ved Esbjerg.
Download
På Badevand.dk ses alle strande tæt på Esbjerg, og de grønne flag angiver at badevandskvaliteten er god.
På Badevand.dk ses alle strande tæt på Esbjerg, og de grønne flag angiver at badevandskvaliteten er god.
Download

Om Esbjerg Kommune

Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.

I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.

Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.

Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye