Ny CEPOS-analyse: Regeringens nye klimamål mangler finansiering på 5 mia. kr. om året
17.6.2026 10:13:23 CEST | Cepos | Pressemeddelelse
Regeringens mål om at reducere drivhusgasudledningerne med 85 pct. i 2035 vil koste skatteyderne omkring 5 mia. kr. ekstra årligt oven i de 4 mia. kr., der allerede er afsat til at nå det tidligere mål på 82 pct. Samtidig vil klimaeffekten være stærkt begrænset, fordi Danmark allerede er omfattet af EU's klimapolitik, viser ny analyse fra CEPOS

Regeringen vil hæve det danske klimamål for 2035 fra en reduktion på 82 pct. til mindst 85 pct. af drivhusgasudledningerne i forhold til 1990. Men der er hverken anvist finansiering eller fremlagt beregninger af de samfundsøkonomiske omkostninger ved den øgede ambition.
En ny analyse fra CEPOS viser, at den skærpede målsætning vil koste omkring 5 mia. kr. ekstra om året fra 2035. Det kommer oven i de cirka 4 mia. kr. årligt, som allerede er afsat til at nå det eksisterende 82 pct.-mål.
"Fem milliarder kroner om året er ikke småpenge. Det svarer til nogle af de største økonomiske prioriteringer i regeringsgrundlaget, men regeringen har endnu ikke forklaret, hvor pengene skal komme fra," siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.
Beregningen tager udgangspunkt i de omkostninger ved CO2-reduktioner, som den tidligere SVM-regering selv lagde til grund, da den fastsatte klimamålet på 82 pct. Dengang blev omkostningen vurderet til godt 2.100 kr. pr. reduceret ton CO2, primært gennem Carbon Capture and Storage (CCS).
Ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets seneste fremskrivning vil allerede vedtagne tiltag bringe Danmark til omkring 80 pct. reduktion i 2035. For at nå 82 pct.-målet mangler der reduktioner svarende til 1,9 mio. ton CO2. Med et mål på 85 pct. vokser reduktionsbehovet til 4,2 mio. ton CO2. Den ekstra ambition svarer dermed til yderligere 2,4 mio. ton CO2, som skal reduceres.
Otto Brøns-Petersen peger samtidig på, at de reelle omkostninger kan vise sig at blive højere, fordi CCS-teknologien fortsat er umoden, og fordi de billigste reduktioner typisk gennemføres først.
"Jo mere man skal reducere, desto dyrere bliver det. Man skal højere og højere op i træerne for at finde frugterne. Derfor er 5 mia. kr. om året sandsynligvis et forsigtigt skøn," siger Otto Brøns-Petersen.
Ifølge CEPOS er der også et mere grundlæggende problem ved det nye klimamål. Danmark er allerede omfattet af EU's klimaregler og kvotesystemer, som fastsætter de samlede europæiske udledninger.
"Det giver ikke meget mening at have selvstændige danske klimamål oven på EU's klimapolitik. Når Danmark reducerer udledninger inden for kvotesystemet, frigøres der i praksis plads til, at andre lande kan udlede mere. Derfor bliver klimaeffekten af et dansk særmål meget begrænset, mens regningen lander hos danske skatteydere og virksomheder," siger Otto Brøns-Petersen.
CEPOS anbefaler derfor, at Danmark dropper selvstændige nationale klimamål og i stedet fokuserer på at påvirke den fælles europæiske klimapolitik.
Otto Brøns-Petersen kan kontaktes på 20 92 84 40 for uddybende kommentarer.
Læs hele analysen her.
Kontakter
Otto Brøns-PetersenAnalysechefCEPOS
Tlf:20928440otto@cepos.dkJens HolmbergPresse- og kommunikationschefCEPOS
Tlf:53533261holmberg@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Staten står for langt størstedelen af væksten i det offentlige bureaukrati3.8.2026 11:31:49 CEST | Pressemeddelelse
Statens udgifter til ledelse og administration er steget med 17,8 mia. kr. siden 2011 og udgør næsten tre fjerdedele af den samlede vækst i det offentlige bureaukrati. Der er et betydeligt potentiale for at frigøre ressourcer til velfærd eller skattelettelser, viser ny CEPOS-analyse
Ny CEPOS-analyse: Statens bureaukrati vokser videre – over 7.000 flere bureaukrater under SVM-regeringen30.7.2026 08:58:51 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af statslige ledere og administrative medarbejdere er steget med 7.029 siden SVM-regeringen tiltrådte, viser ny analyse fra CEPOS. Udviklingen går stik imod regeringens egne ambitioner om afbureaukratisering, og CEPOS efterlyser bindende mål for at begrænse væksten i statsadministrationen
Ny CEPOS-analyse: Sundhedsmilliarder er i høj grad blevet til flere ’kolde hænder’29.7.2026 11:44:47 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2019 er der kommet omkring 10.000 flere fuldtidsansatte på de offentlige sygehuse. Næsten halvdelen af væksten er sket blandt medarbejdere uden umiddelbart patientrettede opgaver, viser en ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Under oprustningen af Forsvaret vokser bureaukratiet hurtigere end den operative kapacitet27.7.2026 10:30:48 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af administrative medarbejdere stiger markant under Danmarks militære oprustning. En ny analyse fra CEPOS peger på behovet for tættere politisk opfølgning
Ny CEPOS-analyse: Her tjener personer med grundskolebaggrund mest - se listen her21.7.2026 13:15:34 CEST | Pressemeddelelse
Fem jobtyper har en gennemsnitlig månedsløn på over 60.000 kr. for personer med grundskolen som højeste uddannelse, viser ny CEPOS-analyse. Det ligger langt over den gennemsnitlige løn på 45.000 kr. om måneden
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum