Ny CEPOS-analyse: Sundhedsmilliarder er i høj grad blevet til flere ’kolde hænder’
29.7.2026 11:44:47 CEST | Cepos | Pressemeddelelse
Siden 2019 er der kommet omkring 10.000 flere fuldtidsansatte på de offentlige sygehuse. Næsten halvdelen af væksten er sket blandt medarbejdere uden umiddelbart patientrettede opgaver, viser en ny analyse fra CEPOS

Antallet af fuldtidsansatte på de offentlige sygehuse, inklusive psykiatrien, er steget med omkring 10.000 siden 2019. Næsten halvdelen af væksten er sket blandt medarbejdere, der ikke umiddelbart arbejder med patientrettede opgaver. Det viser en ny analyse fra CEPOS.
"Der er de seneste år blevet afsat markant flere penge til sundhedsvæsenet. Derfor er det vigtigt ikke kun at se på, hvor mange penge der tilføres, men også på hvordan de bliver brugt. Når næsten halvdelen af de nye ansatte ikke har umiddelbart patientrettede funktioner, er det relevant at spørge, om ressourcerne bliver anvendt bedst muligt set fra patienternes perspektiv," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Analysen viser, at antallet af fuldtidsansatte på de offentlige sygehuse er steget fra ca. 106.500 i 2019 til ca. 116.700 i 2025. Det svarer til en vækst på 9,5 pct.
Samtidig er andelen af medarbejdere i funktioner, der ikke umiddelbart er patientrettede, steget fra 18,5 pct. i 2019 til 21,1 pct. i 2025. Gruppen er vokset fra ca. 19.700 til ca. 24.600 fuldtidsansatte.
Stigningen skyldes især flere administrative medarbejdere, akademikere og ansatte i kategorien ’øvrige’, som tilsammen er vokset med omkring 4.200 fuldtidsstillinger.
Til sammenligning er antallet af sygeplejersker kun steget med 537 fuldtidsstillinger i samme periode, svarende til ca. 1,5 pct.
"Det kan være udtryk for, at der er et politisk pres for at omsætte de øgede bevillinger til flere ansatte. Hvis sygehusene ikke kan rekruttere det ønskede sundhedsfaglige personale, risikerer pengene i stedet at blive brugt på flere administrative funktioner. Det er ikke nødvendigvis den bedste anvendelse af skatteborgernes penge," siger Karsten Bo Larsen.
Han understreger samtidig, at analysen ikke siger, at alle administrative eller akademiske medarbejdere er unødvendige.
"Der vil altid være behov for administration og en række støttefunktioner på sygehusene. Men udviklingen viser, at der er god grund til løbende at holde øje med, om bureaukratiet vokser hurtigere end de patientnære funktioner. Det afgørende er, at de ekstra ressourcer kommer patienterne mest muligt til gavn," siger Karsten Bo Larsen.
Karsten Bo Larsen kan kontaktes på 41 22 04 76 for uddybende kommentarer.
Læs hele analysen her.
Kontakter
Karsten Bo LarsenForskningschefCEPOS
Tlf:41220476Karsten@cepos.dkJens HolmbergPresse- og kommunikationschefCEPOS
Tlf:53533261holmberg@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Under oprustningen af Forsvaret vokser bureaukratiet hurtigere end den operative kapacitet27.7.2026 10:30:48 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af administrative medarbejdere stiger markant under Danmarks militære oprustning. En ny analyse fra CEPOS peger på behovet for tættere politisk opfølgning
Ny CEPOS-analyse: Her tjener personer med grundskolebaggrund mest - se listen her21.7.2026 13:15:34 CEST | Pressemeddelelse
Fem jobtyper har en gennemsnitlig månedsløn på over 60.000 kr. for personer med grundskolen som højeste uddannelse, viser ny CEPOS-analyse. Det ligger langt over den gennemsnitlige løn på 45.000 kr. om måneden
Ny CEPOS-analyse: Kommunerne kan spare langt mere end regeringen lægger op til – se beløbet for din kommune20.7.2026 11:53:24 CEST | Pressemeddelelse
Kommunernes besparelsespotentiale på ledelse og administration er mange gange større end regeringens målsætning. Der kan i alt frigøres mellem 5,6 og 8,4 mia. kr. årligt til mere velfærd eller lavere skat, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Hvilke jobtyper får mest ud af regeringens nye skatteudspil? Se listen her25.6.2026 09:34:53 CEST | Pressemeddelelse
Der er stor forskel på, hvordan regeringens samlede skatte- og afgiftsudspil påvirker privatøkonomien for en lang række almindelige jobgrupper. Gevinsten varierer markant på tværs af arbejdsmarkedet, viser nye tal fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Danske familier kan spare op mod 4.400 kr. om året – hvis politikerne gør forsyningssektoren mere effektiv24.6.2026 09:42:40 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne fokuserer for meget på midlertidige prisstigninger på fødevarer og brændstof og for lidt på de permanent høje priser i forsyningssektoren. En mere effektiv regulering kan ifølge CEPOS frigøre op mod 12,7 mia. kr. årligt til gavn for danske forbrugere
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum