Ny CEPOS-analyse: Her tjener personer med grundskolebaggrund mest - se listen her
21.7.2026 13:15:34 CEST | Cepos | Pressemeddelelse
Fem jobtyper har en gennemsnitlig månedsløn på over 60.000 kr. for personer med grundskolen som højeste uddannelse, viser ny CEPOS-analyse. Det ligger langt over den gennemsnitlige løn på 45.000 kr. om måneden

En ny analyse fra CEPOS viser, at personer med grundskolen som højeste uddannelse i udvalgte jobtyper opnår overraskende høje lønninger.
I fem jobtyper er den gennemsnitlige månedsløn for fuldtidsbeskæftigede over 60.000 kr. inklusiv pension. Det ligger langt over den gennemsnitlige løn på 45.000 kr. om måneden for personer, der kun har færdiggjort grundskolen. Til sammenligning får fuldtidsbeskæftigede med en lang videregående uddannelse i gennemsnit 70.200 kr. om måneden.
"Der ser ud til at være en række personer med grundskolen som højeste uddannelse, der har formået at gøre en flot karriere i IT, finans og forsikring. Der er fem jobtyper, hvor den gennemsnitlige løn er over 60.000 kr. om måneden,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS og fortsætter:
”Det tyder på, at IT eksempelvis er en branche, hvor det har været muligt at nå langt som selvlært uden en formel uddannelse. Mange andre jobtyper modtager dog en væsentligt lavere løn. Det gælder f.eks. bartendere, som gennemsnitligt tjener under 30.000 kr. om måneden."
Analysen viser, at der er store lønforskelle afhængigt af, hvilket job personer med grundskolebaggrund har.
"Grundlæggende bør unge vælge de uddannelsesretninger, som de brænder for. Men det er også en god idé, at de er opmærksomme på det lønniveau, de kan forvente på den anden side af deres uddannelse. Fra politisk hold skal man indrette skattesystemet, så de unge har et incitament til at tage den uddannelse, hvor de bliver mest produktive for samfundet," siger Mia Amalie Holstein.
Opgørelsen er udarbejdet af CEPOS ud fra data fra Danmarks Statistiks personregistre. Opgørelsen er baseret på Danmarks Statistiks standardberegnede månedsfortjeneste for en fuldtidsstilling, hvor lønnen er opgjort inkl. pension mv.
Mia Amalie Holstein kan kontaktes på 53 55 71 77 for uddybende kommentarer.
Se listen over de bedst lønnede job for personer med grundskolen som højeste uddannelse her.
Kontakter
Mia Amalie HolsteinCheføkonomCEPOS
Tlf:53 55 71 77mia@cepos.dkJens HolmbergPresse- og kommunikationschefCEPOS
Tlf:53533261holmberg@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Kommunerne kan spare langt mere end regeringen lægger op til – se beløbet for din kommune20.7.2026 11:53:24 CEST | Pressemeddelelse
Kommunernes besparelsespotentiale på ledelse og administration er mange gange større end regeringens målsætning. Der kan i alt frigøres mellem 5,6 og 8,4 mia. kr. årligt til mere velfærd eller lavere skat, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Hvilke jobtyper får mest ud af regeringens nye skatteudspil? Se listen her25.6.2026 09:34:53 CEST | Pressemeddelelse
Der er stor forskel på, hvordan regeringens samlede skatte- og afgiftsudspil påvirker privatøkonomien for en lang række almindelige jobgrupper. Gevinsten varierer markant på tværs af arbejdsmarkedet, viser nye tal fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Danske familier kan spare op mod 4.400 kr. om året – hvis politikerne gør forsyningssektoren mere effektiv24.6.2026 09:42:40 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne fokuserer for meget på midlertidige prisstigninger på fødevarer og brændstof og for lidt på de permanent høje priser i forsyningssektoren. En mere effektiv regulering kan ifølge CEPOS frigøre op mod 12,7 mia. kr. årligt til gavn for danske forbrugere
Ny CEPOS-analyse: Regeringens nye klimamål mangler finansiering på 5 mia. kr. om året17.6.2026 10:13:23 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens mål om at reducere drivhusgasudledningerne med 85 pct. i 2035 vil koste skatteyderne omkring 5 mia. kr. ekstra årligt oven i de 4 mia. kr., der allerede er afsat til at nå det tidligere mål på 82 pct. Samtidig vil klimaeffekten være stærkt begrænset, fordi Danmark allerede er omfattet af EU's klimapolitik, viser ny analyse fra CEPOS
Nye CEPOS-beregninger: Fordelingskonsekvenser af regeringsgrundlaget12.6.2026 11:01:57 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens økonomiske plan gør Danmark en smule mere lige, men deres skatte- og afgiftsforslag indeholder kun tiltag, der øger arbejdsudbuddet med omkring 6.000 personer. Det kan gøre det vanskeligt at nå regeringens egne reformmål, vurderer CEPOS
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum