Historiske plantesamlinger giver ny indsigt i naturens forandringer

Historiske plantesamlinger har fået en ny rolle i forskningen. Det fremgår af den nye State of the World's Plants and Fungi-rapport fra Royal Botanic Gardens, Kew, som samler den nyeste internationale viden om verdens planter og svampe.

En række forskere fra Statens Naturhistoriske Museum har bidraget til rapporten, blandt andet med forskning i nye måder at udnytte historiske plantesamlinger på for at forstå naturens forandringer over tid.

– Verdens herbarier rummer omkring 400 millioner planteprøver indsamlet gennem de seneste 500 år. Samlingerne er en enorm, men længe underudnyttet kilde til ny viden om biodiversitet og klimaforandringer. Digitalisering og nye analysemetoder gør det nu muligt at udnytte den viden i langt større skala end tidligere, siger Natasha de Vere, professor og kurator for botanik ved Statens Naturhistoriske Museum.

Et af rapportens forskningsbidrag viser, hvordan reflektansspektroskopi –hvordan lys reflekteres fra planteprøver – kan bruges til at hente ny viden ud af historiske herbarieark. Metoden gør det muligt at udlede information om planters egenskaber og funktion direkte fra tørrede planteprøver, som i nogle tilfælde er mere end 100 år gamle.

– Traditionelt har herbarieark primært været brugt til artsbestemmelse og dokumentation af planters udbredelse. Med den nye analysemetode kan vi nu også få mere viden om planternes opbygning, kemi og funktion direkte fra de tørrede planteprøver. Det betyder, at historiske samlinger nu kan bruges til at besvare forskningsspørgsmål, som man ikke kunne forestille sig, da planterne oprindeligt blev indsamlet, fortæller Natalie Iwanycki Ahlstrand, adjunkt og kurator ved Statens Naturhistoriske Museum.

Planteprøver afslører ændringer i planters blomstring

Rapporten viser også, hvordan digitaliserede herbariesamlinger kan bruges til at undersøge, hvordan planters blomstring ændrer sig i takt med klimaforandringerne.

Analyserne er blandt andet baseret på oplysninger om, hvor og hvornår planterne blev indsamlet, som findes registreret på herbariearkene.

– Hvert herbarieark fortæller os, hvor og hvornår en plante blev indsamlet. Når vi kombinerer millioner af disse observationer på tværs af samlinger og lande, kan vi begynde at se mønstre, som ellers ville være usynlige. Det giver os en unik mulighed for at undersøge, hvordan planters livscyklus ændrer sig i takt med klimaet, forklarer Natalie Iwanycki Ahlstrand.

I rapporten har forskere fra Statens Naturhistoriske Museum bidraget til analyser af millioner af digitaliserede planteprøver fra samlinger verden over. Resultaterne viser, at planters blomstringstidspunkt globalt set har ændret sig med gennemsnitligt 2,5 dage pr. årti gennem det seneste århundrede. Samtidig viser analyserne, at længden af blomstringssæsonerne ændrer sig mange steder i verden, men at udviklingen ikke følger det samme mønster overalt.

Når millioner af plantefund skal tale samme sprog

For at forskere kan bruge de millioner af digitaliserede plantefund, som nu er tilgængelige online, er det afgørende, at oplysninger om arter, lokaliteter og indsamlinger kan sammenlignes på tværs af samlinger og lande.

Et af museets bidrag til rapporten har derfor været at udvikle metoder til at standardisere og sammenkoble digitale planteoplysninger fra forskellige samlinger. Arbejdet er blandt andet blevet anvendt til at opdatere og kvalitetssikre den digitale flora for Grønland (Kalaallit Nunaat) og gøre den lettere at bruge i forskning om biodiversitet og klimaforandringer.

– Naturhistoriske samlinger rummer enorme mængder viden, men deres fulde potentiale kan først realiseres, når data fra mange forskellige samlinger kan bruges sammen. Ved at harmonisere oplysningerne kan vi få et langt mere præcist billede af biodiversiteten og af, hvordan den ændrer sig over tid og sted, siger Brandon Samuel Whitley, videnskabelig assistent og ph.d.-stipendiat ved Statens Naturhistoriske Museum og hovedforfatter på studiet.

Samlet set viser rapporten, hvordan historiske plantesamlinger får stadig større betydning som grundlag for forskning i både biodiversitet og klimaforandringer.

Rapporten samler bidrag fra forskere og institutioner fra hele verden, herunder flere forskere fra Statens Naturhistoriske Museum.

Faktaboks 1

State of the World's Plants and Fungi 2026

State of the World's Plants and Fungi er en international rapportserie fra Royal Botanic Gardens, Kew, som siden 2016 har samlet den nyeste viden om verdens planter og svampe.

Rapporten bygger på fagfællebedømt forskning publiceret i et særnummer af tidsskrifterne New Phytologist og Plants, People, Planet og samler bidrag fra forskere og institutioner fra hele verden.

Årets rapport undersøger blandt andet, hvordan digitalisering og nye analysemetoder skaber nye muligheder for forskning baseret på naturhistoriske samlinger og deres data.

Årets rapport udgives den 16. juni 2026 og kan læses her.


Faktaboks 2

Statens Naturhistoriske Museums bidrag til rapporten

Nye analysemetoder til historiske plantesamlinger – Udvikling af nye metoder, der gør det muligt at hente ny viden om planters egenskaber og udvikling direkte fra historiske herbarieark.

Natalie Iwanycki Ahlstrand, adjunkt og kurator for botanik

Planter og klimaforandringer – Forskning i, hvordan digitaliserede herbariesamlinger kan bruges til at undersøge planters vækst og blomstring samt deres respons på klimaforandringer, herunder i Arktis.

Natalie Iwanycki Ahlstrand, adjunkt og kurator for botanik

Planters blomstring i et forandret klima – Forskning i, hvordan millioner af digitaliserede planteprøver fra herbariesamlinger kan bruges til at kortlægge ændringer i planters blomstring og livscyklus som følge af klimaforandringer

Natalie Iwanycki Ahlstrand, adjunkt og kurator for botanik

Digitalisering af biodiversitetsdata – forskning i brug af digitaliserede herbariesamlinger til at styrke viden om biodiversitet, herunder arbejdet med at opdatere oversigten over Grønlands plantearter.

Brandon Samuel Whitley, videnskabelig assistent og ph.d.-stipendiat 
Thomas Pape, professor og kurator for zoologi
Zhao Li, ph.d.-stipendiat
Elisabeth M. Biersma, postdoc
Natalie Iwanycki Ahlstrand, adjunkt og kurator for botanik
Natasha de Vere, professor og kurator for botanik

Nye svampe art – beskrivelse af nyopdagede svampearter, herunder beskrivelsen af Purpureocillium atlanticum – en svamp fundet i Brasiliens atlantiske regnskov, hvor den vokser ud af en faldlems-edderkop, som den har inficeret og fortæret. Opdagelsen indtog førstepladsen på Kews liste over de 10 mest bemærkelsesværdige nye arter i 2025.

João P. M. de Araújo, adjunkt og kurator for mykologi