Lørdag fylder løbefesten Øenx Aarhus Ø
15.6.2026 08:00:00 CEST | Psykiatrifonden | Pressemeddelelse
På lørdag indtager løbere og publikum Aarhus Ø. En løbefest med mad, drikke, boder – og en efterfest. Løbet Øenx på 50 km. varmer op til Søenx på 100 km. rundt om Lemvig Sø i juli måned. En sommer med løbeglæde og fokus på psykisk sygdom og psykisk sundhed er i gang. Alt overskud går til Psykiatrifonden.

Da løbeeventet Søenx fandt sted første gang i 2023, havde det et vigtigt formål: at starte samtaler om mental sundhed. Siden da er arrangementet kun blevet større, men målet er stadig at nedbryde tabuer forbundet med psykisk sygdom og sætte fokus på psykisk sundhed. Flere af arrangørerne har erfaringer med psykisk sygdom, også som pårørende. Derfor går alt overskud til Psykiatrifonden.
At løbe klarer tankerne
27-årige Marcus Bursjöo Hjortkjær fra Lemvig kæmpede med sine tanker, følelser og sit selvværd. Han begyndte impulsivt at løbe. Først kortere ture. At løbe klarede hans hjerne, han fik det så meget bedre. Og han løb længere og længere for at se, hvad hans krop og psyke kunne præstere sammen. Søenx blev en realitet i samarbejde med vennen Teis Søgaard Kalsbøl.
I Aarhus kunne brødrene Oliver og Loui Gravgaard genkende trangen til at skabe noget, der både var fysisk krævende, en god publikumsoplevelse og som skabte opmærksomhed om psykisk sygdom og sundhed. De mistede deres far til selvmord i en ung alder, så de kender den alvorligste konsekvens af ikke at tale om, hvordan man har det. Det blev til Øenx.
100 km, 1 sø og 100 procent god stemning
I dag er en tæt venneflok af løbere plus professionelle medarrangører og bidragydere fundamentet under de to løb - Søenx på 100 km. rundt om Lemvig sø og opvarmningsløbet Øenx på 50 km. rundt på Aarhus Ø.
Søenx er et løb på 100 km. rundt om Lemvig Sø, hvilket svarer til 57 omgange rundt om den smukke sø. Eller med arrangørernes ord: 100 km., 1 sø og 100 procent god stemning. Det er gratis at deltage, men både deltagere og publikum opfordres til at støtte med både indsamling og i de lækre boder.
Alt overskud fra salg af billetter, forfriskninger på pladsen og donationer i forbindelse med Søenx og Øenx går ubeskåret til Psykiatrifonden, når omkostninger i forbindelse med eventet er dækket.
I 2025 opstod så et opvarmningsløb – Øenx – som blev så stor en succes, at det bliver gentaget i år. Allerede nu er der meldt udsolgt med 500 deltagende løbere.
Til Øenx løber man rundt om Aarhus Ø, i alt 50 km. Den store løbefest byder også på mad, drikke og underholdning – og en efterfest.
-
Øenx 2026 afholdes 20. juni i tidsrummet 10.00-16.00.
-
Søenx 2026 afholdes 25. juli.
Søenx & Øenx - Løb for mental sundhed
Psykiatrifonden formidler gerne kontakt til arrangørerne for interviews og andet.
Nøgleord
Kontakter
Sarah BossPressechef
Tlf:23712688scb@psykiatrifonden.dkFølg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Nye tal for udredning af børn og unge øger pres for akutplan11.9.2026 10:46:52 CEST | Pressemeddelelse
167 dage. Så lang tid går der fra udredningen i børne- og ungdomspsykiatrien begynder, til den er færdig - i gennemsnit på landsplan. Det viser nye tal, der netop er offentliggjort. Hvis psykiatrien overholdt børn og unges patientrettigheder, tog det højst 60 dage. "Bag tallene står virkelige familier og virkelige børn, hvis liv går mere og mere i stykker, mens de venter,” siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.
Psykiatrifonden: Handling nu skal hjælpe desperate familier26.8.2026 11:54:50 CEST | Pressemeddelelse
”Der er brug for akut handling nu. Alt for mange børn, unge og deres familier venter uacceptabelt længe på den nødvendige hjælp, mens de får det dårligere." Det siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold i en kommentar til dagens udmeldinger fra sundhedsminister Ida Auken, S, om en akutpakke til børne- og ungdomspsykiatrien og en kommende Psykiatriplan II.
Fra Skagen til København: 500 kilometers løb for mennesker med psykisk sygdom29.7.2026 11:31:32 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 31. juli til den 2. august gennemfører løbefællesskabet 5th Element et 500 kilometer langt speedrun fra Skagen til Rådhuspladsen i København. Undervejs samler de ind til Psykiatrifonden for at sætte fokus på psykisk sygdom og vise, at ingen skal stå alene.
Festival kan være vildt og voldsomt - sådan finder du ro29.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Musik, fest, alkohol, larm, for meget sol og for lidt søvn - festivalsommeren er i gang, og for nogle kan det være en vild og voldsom oplevelse. Psykiatrifondens rådgivning er talstærkt til stede på Roskilde Festival i år, og frivilligleder Liza Johnson giver et par gode råd, der kan være rare at have med i rygsækken - uanset hvilken af sommerens festivaler, du eller dine halvvoksne børn skal til.
Igen i år skaber Psykiatrifonden ro på Roskilde Festival23.6.2026 10:04:52 CEST | Pressemeddelelse
Fra søndag den 28. juni til lørdag den 4. juli 2026 er Psykiatrifondens rådgivere igen til stede på Roskilde Festival, hvor festivaldeltagere hver dag fra klokken 14.00 til 02.00 kan få gratis og anonym rådgivning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum