Ny pulje skal få flere brugte materialer tilbage i byggeriet
11.6.2026 12:34:39 CEST | Realdania | Pressemeddelelse
Realdania åbner ny pulje for virksomheder, der kan gøre brugte materialer til nye byggematerialer. Iværksættere og SMV’er kan søge op til 1 mio. kr. til at udvikle og bringe cirkulære løsninger tættere på markedet.

Hvordan får vi flere brugte materialer tilbage i byggeriet som nye byggematerialer? Det spørgsmål vil den filantropiske forening Realdania nu hjælpe iværksættere og mindre virksomheder med at finde svar på. Derfor åbner Realdania en ny pulje, hvor iværksættere og SMV’er kan søge op til 1 mio. kr. til at udvikle og modne cirkulære løsninger til byggeriet.
Puljen er en del af Realdanias indsatser Innovation til marked og Cirkulært byggeri 2.0, der skal styrke genanvendelsen af byggematerialer gennem ny viden, samarbejde og udvikling af løsninger med potentiale til at skabe forandring i branchen.
Puljen åbner i dag med ansøgningsfrist den 28. september 2026
”Vi møder mange virksomheder med stærke idéer til at få materialer tilbage i kredsløb. Men springet fra en lovende løsning til noget, markedet tør investere i og bygge med, kan være svært. Med den nye pulje vil vi hjælpe virksomheder med at tage det næste skridt – og samtidig skabe viden, som kan komme hele branchen til gavn,” siger Pelle Lind Bournonville, projektchef i Realdania.
Puljen retter sig mod virksomheder med konkrete løsninger eller teknologier, der kan øge genanvendelsen i byggeriet. Fokus er især på materialer og bygningsdele, der fylder meget i byggeriet – blandt andet beton, træ, isolering og plader til bærende konstruktioner og klimaskærme.
Realdania søger særligt løsninger, der kan:
-
øge genanvendelsen af byggematerialer og bringe dem tilbage i produktionen af nye byggematerialer
-
finde nye anvendelser til de store sekundære materialefraktioner fra byggeriet
-
omdanne restmaterialer fra andre sektorer til byggematerialer med dokumenteret kvalitet, f.eks. brugte vindmøller, plastik, tekstil eller gummi, eller rest- eller biprodukter fra råstofudvinding og energiproduktion
-
gøre det lettere at dokumentere, kvalitetssikre eller afsætte genanvendte materialer i byggeriet
Fra prototype til marked
Mange virksomheder arbejder allerede med løsninger, der kan genanvende materialer fra byggeriet eller fra andre industrier. Men vejen fra en lovende idé til en løsning, som markedet tør investere i og bygge med, kan være lang. Det er netop den overgang, den nye pulje skal hjælpe virksomhederne igennem.
Støtten skal bruges til aktiviteter, der mindsker risikoen, og bringer løsningen tættere på markedet. Det kan blandt andet være:
-
Test og teknisk dokumentation af materialer, produkter eller processer
-
Kvalitetssikring, miljødata, sporbarhed og dokumentation af performance
-
Afprøvning sammen med producenter, entreprenører, rådgivere, bygherrer eller andre relevante aktører
-
Forretningsudvikling, markedsafklaring samt udvikling af værdikæde eller partnerskaber
-
Afklaring af krav, risici, ansvarsforhold eller anvendelsesmuligheder, der i dag står i vejen for udbredelse
Læs mere om ansøgningsfrist, kriterier og ansøgning her.
Realdania og Smith Innovation afholder informationsmøde om puljen den 30. juni 2026 kl. 15.00. På mødet får du indblik i, hvordan dit projekt kan komme i betragtning. Vi gennemgår puljens rammer, kriterier og prioriteringer, så du kan vurdere, om det er relevant at søge.
Kontakter
Christian KehlerPresse- og kommunikationspartner
Tlf:21 94 07 10cke@realdania.dkOm Realdania
Realdania er en filantropisk forening med ca. 195.000 medlemmer. Foreningen arbejder for at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø - forstået som de fysiske rammer for vores hverdag. Det er f.eks. byudvikling, byggeri og bevaring af vigtige kulturmiljøer. Realdania har siden år 2000 støttet omkring 5.500 projekter med 24,6 mia. kr. Alle, der ejer fast ejendom, kan gratis blive medlem.
Følg pressemeddelelser fra Realdania
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Realdania
Realdania vil give danskerne nye boligdrømme3.9.2026 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at interessen for at bo bæredygtigt er faldet. Nu lancerer Realdania en landsdækkende kampagne, der skal sætte fokus på et overset klimatiltag: At gøre ingenting.
15 tegnestuer får støtte til at lære af deres egne projekter3.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den filantropiske forening Realdania støtter 15 arkitekttegnestuer, der hver især skal evaluere et af deres egne projekter. Her skal de undersøge, hvordan arkitekturen bliver brugt i hverdagen, og holde det op mod de oprindelige ambitioner for projektet.
Ny pulje skal bringe danske biobaserede byggematerialer fra produktion til byggeri1.9.2026 08:52:19 CEST | Pressemeddelelse
Halm, græs og hamp fra danske marker kan blive til fremtidens byggematerialer. Men vejen fra mark til færdigt byggeri kræver, at landmænd, materialeproducenter og bygherrer finder hinanden. Og at nye løsninger bliver prøvet af i praksis. Derfor åbner Realdania nu en ny pulje, hvor bygherrer kan søge støtte til at bruge danskproducerede biobaserede byggematerialer i konkrete byggeprojekter.
36 fantastiske fællesskaber åbner dørene den 6. september26.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den første søndag i september inviterer fællesskaber fra hele landet indenfor til åbent hus. Alle har de det tilfælles, at de har modtaget et mødested gennem Realdanias indsats Vores Sted. Dagen byder på alt fra fællesspisning og naturaktiviteter til kreative værksteder og musik – og muligheden for at få en gratis bog om fællesskaber med hjem
Ny rapport: Kommunerne skruer op for klimaindsatsen – men kan ikke løfte omstillingen alene20.8.2026 06:54:22 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er et internationalt foregangsland, når det gælder kommunal klimahandling. Kommunerne investerer flere og flere ressourcer i klimaindsatsen og har allerede mere end tusind konkrete klimatiltag undervejs. Men der er et stort potentiale for at hæve tempoet endnu mere, hvis en række barrierer ryddes af vejen. Det viser en ny rapport fra CONCITO.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum