Cepos

Ny CEPOS-analyse: Se hvilke uddannelser der giver den højeste løn

10.6.2026 12:39:23 CEST | Cepos | Pressemeddelelse

Del

Der er store forskelle i indkomsten på tværs af lange videregående uddannelser. Matematiske og økonomiske uddannelser topper fortsat listen, mens flere humanistiske og kreative uddannelser ligger i bunden, viser ny CEPOS-analyse

Mia Amalie Holstein
Mia Amalie Holstein Foto: Jakob Melgaard

Valget af uddannelse har stor betydning for den enkeltes fremtidige indkomst og muligheder i livet. Det viser en ny analyse fra CEPOS, der kortlægger den gennemsnitlige indkomst for personer med forskellige kandidatuddannelser.

"Uddannelsesvalget er en af de vigtigste beslutninger, man træffer i livet. Derfor bør unge kende de økonomiske konsekvenser af deres valg, før de søger ind på en uddannelse," siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.

Analysen viser, at de matematiske, økonomiske og tekniske uddannelser fortsat giver de højeste indkomster, mens flere humanistiske og kreative uddannelser ligger blandt dem med de laveste gennemsnitlige indkomster.

Ifølge Mia Amalie Holstein bør unge ikke vælge uddannelse alene efter løn, men de bør kende konsekvenserne af deres valg.

"Det er naturligvis vigtigt at vælge en uddannelse, man interesserer sig for. Men man skal også være opmærksom på, at uddannelsesvalget kan have stor betydning for, hvilke økonomiske muligheder man får senere i livet. Det bør ikke komme som en overraskelse efter endt uddannelse," siger Mia Amalie Amalie Holstein. 

Debatten om kunstig intelligens har fået nogle til at spekulere i, om fremtidens arbejdsmarked vil ændre billedet markant. Men Mia Amalie Holstein vurderer ikke, at udviklingen vil vende op og ned på rangordenen foreløbigt.

"Der er ingen tvivl om, at kunstig intelligens kommer til at påvirke arbejdsmarkedet. Men studier viser, at store teknologiske forandringer er lang tid om at slå fuldt igennem. Derfor forventer jeg ikke, at de grundlæggende forskelle mellem uddannelsernes indkomstniveauer ændrer sig markant på kort sigt," siger Mia Amalie Holstein.

CEPOS offentliggør hvert år opgørelsen for at bidrage til et mere oplyst grundlag for unges uddannelsesvalg.

Mia Amalie Holstein kan kontaktes på 53 55 71 77 for uddybende kommentarer.

Se listen her.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Cepos

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Cepos

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye