Aarhus Universitet Technical Sciences

Hvede kan selv holde på gødningen

10.6.2026 09:50:02 CEST | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse

Del

Hvedeplanter kan selv bremse tabet af kvælstof fra jorden. Det kan betyde billigere drift for landmænd og mindre udledning til miljøet, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.

Alt tekst: Hvedeplanter dyrkes i hydroponiske beholdere på Aarhus Universitets forsøgsstation ved Flakkebjerg nær Slagelse
Hvede dyrkes her i et hydroponisk forsøg på Aarhus Universitets forsøgsstation i Flakkebjerg, hvor rødderne vokser i vand i stedet for jord. Forsøget gør det muligt for forskere at undersøge, hvilke naturlige stoffer planterne udskiller fra rødderne – og hvordan de kan være med til at holde på kvælstof i jorden. Purna Kumar Khatri

Hvede er ikke bare en af verdens vigtigste afgrøder. Den er også langt mere snedig, end de fleste tror.

Ny forskning fra Aarhus Universitet viser, at hvedeplanter aktivt hjælper sig selv med at holde på kvælstof, et af landbrugets vigtigste og mest problematiske næringsstoffer.

De gør det med kemi.

Under jorden udskiller rødderne nemlig naturlige stoffer, som bremser de mikroorganismer, der ellers omdanner kvælstof til former, der nemt forsvinder fra jorden.

Resultatet er enkelt: Mere kvælstof bliver i jorden og mindre går tabt til miljøet.

Et stort problem i moderne landbrug

Kvælstof er afgørende for at få afgrøder til at vokse. Men systemet er ineffektivt. I dag optager planter under halvdelen af den gødning, der bliver tilført markerne. Resten forsvinder:

  • som udvaskning til vandmiljøet
  • eller som lattergas, en potent drivhusgas

Derfor har landbruget i årtier forsøgt at finde løsninger.

En mulighed har været kemiske såkaldte nitrifikationshæmmere. De kan bremse tabet af kvælstof, men de er dyre, skal bruges gentagne gange og kan påvirke livet i jorden.

Men hvad nu, hvis planterne selv kunne gøre arbejdet?

Hvede med en skjult evne

Det er præcis, hvad forskere nu har fået bedre indsigt i.

Fænomenet kaldes biologisk nitrifikationshæmning (BNI), og det dækker over planters evne til selv at regulere kvælstof i jorden.

“Planter er ikke passive,” forklarer postdoc Purna Kumar Khatri fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

“De kæmper aktivt for næringsstoffer. Og de har langt mere avancerede strategier, end vi længe har været klar over.”

Et kemisk sprog i jorden

I centrum står en gruppe naturlige stoffer med det lidt tekniske navn benzoxazinoider.

De findes i korn som hvede, majs og rug og har længe været kendt for at beskytte planter mod skadedyr og ukrudt.

Nu viser forskningen, at flere af dem også bremser de bakterier, der står for nitrifikation: den proces, hvor kvælstof bliver mere flygtigt og lettere går tabt.

Med andre ord: Planten påvirker aktivt sin egen jord.

Kan reducere tab uden at koste udbytte

I forsøget sammenlignede forskerne forskellige typer hvede.

Nogle havde en særlig genetisk egenskab, der gør dem bedre til at udskille de aktive stoffer fra rødderne.

Resultatet var tydeligt: Disse hvedelinjer kunne i langt højere grad hæmme nitrifikation.

Andre studier peger på, at sådanne egenskaber kan reducere kvælstoftab med op til 20–30 procent.

Samtidig tyder de første markforsøg på, at det ikke går ud over udbyttet.

“Hvis vi bare kan øge kvælstofudnyttelsen med omkring ti procent i praksis,” siger Purna Kumar Khatri, “vil det have enorme effekter både økonomisk og for miljøet.”

En løsning, der vokser i marken

En af fordelene ved planternes egen mekanisme er præcisionen.

Hvor kemiske midler tilsættes i store doser, frigiver planten selv små mængder præcis dér, hvor rødderne vokser.

Det gør løsningen både mere målrettet og potentielt mere skånsom for jordens økosystem.

Vejen frem: nye sorter af hvede

Forskerne arbejder nu på at omsætte den kemiske viden til planteforædling.

Målet er at udvikle hvedesorter, der er endnu bedre til selv at holde på kvælstof.

Hvis det lykkes, kan fremtidens afgrøder:

  • kræve mindre gødning
  • reducere klimabelastningen
  • og samtidig sikre stabile udbytter

“Det er her, kemi møder genetik,” siger Purna Kumar Khatri. “Når vi forstår mekanismerne, kan vi også begynde at forbedre dem.”

Læs mere her: https://agro.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/naar-hvede-laerer-at-passe-paa-kvaelstof

Nøgleord

Kontakter

Postdoc Purna Kumar Khatri, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Mail: purna.khatri@agro.au.dk

Institut for Agroøkologi

Institut for Agroøkologi gennemfører grundlæggende, strategisk og anvendelsesorienteret forskning inden for samspillet mellem planter, dyr, mennesker og miljø inden for systemer til produktion af fødevarer, foder, energi og biobaserede produkter. Vi bidrager til bæredygtig produktion og vækst gennem forskning, rådgivning og undervisning.

Instituttet har som vision at forblive blandt eliten af forskningsinstitutioner, der beskæftiger sig med agroøkosystemer, og vil skabe, udvikle og omsætte banebrydende viden til fremme af samfundets bioøkonomi nationalt og internationalt. 

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

Europas fødevaresystemer er fastlåste, men forskere kan have fundet nøglerne2.6.2026 08:42:00 CEST | Pressemeddelelse

Tiden er kommet til et grønnere, sundere, mere robust og konkurrencedygtigt fødevaresystem. Alligevel går omstillingen langsomt. Ifølge forskerne bag en ny artikel i Nature Food er vores måder at producere og forbruge mad på fastlåst i strukturer, der er svære at ændre. Her forklarer de hvorfor og hvad der skal til for at komme videre. Artiklen er det første videnskabelige resultat fra en ny europæisk forskningsalliance.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye