Nu kan forskere lave miniudgaver af dine organer for at skræddersy den bedste behandling

”Organoider er det værktøj, vi har manglet indtil nu”, siger lektor og ph.d. Thomas Lykke-Møller Sørensen og kigger ned i sit mikroskop, hvor de mange celler har klumpet sig sammen til hvad der mest af alt ligner en stor ballon med et hul indeni. Cellerne forsøger at efterligne en ægte tarm og blive til en såkaldt organoid.

”I stedet for at vokse fladt som i klassiske cellestrukturer, så vokser organoider i en gel, så de danner en tredimensionel struktur. Det giver noget, der ligner folderne på en tarm,” forklarer Thomas Lykke-Møller Sørensen, der er leder af en nyoprettet sektion for Molecular & Cellular Biotechnology ved Aarhus Universitet.

Her er forskerne i øjeblikket i gang med at bygge en model, som kan blive fundamentet under den skræddersyede medicin i det danske sundhedsvæsen og sikre, at den enkelte patient får en individuelt tilpasset behandling. Det har været en politisk erklæret målsætning i årevis, og Danmark er blandt de førende lande i verden, når det gælder data og infrastruktur for personlig medicin. Problemet er, at vi stadig halter bagefter i at gøre det til en fast del af behandlingen for almindelige patienter. Det kan organoider – en slags miniorganer i 3D – være med til at råde bod på.

”Selvom vi kan aflæse DNA, ved vi ikke altid, hvordan generne påvirker kroppen i praksis. Men ved at dyrke organoider fra patientens egne celler kan vi teste medicin og få et mere præcist billede af, hvordan netop den patient vil reagere,” siger Thomas Lykke-Møller Sørensen og understreger, at det er et stort teknologisk fremskridt, som stadig kræver udvikling.

De første test-tarme 

Næste skridt i udviklingen bliver i disse uger taget i et tæt samarbejde mellem den nye sektion for Molekylær & Cellulær Bioteknologi samt Lever-, Mave-, Tarmsygdomme på Aarhus Universitetshospital. Her har man indkaldt de første 8 testpersoner, som lider af ulcerøs colitis - en kronisk betændelsessygdom i tyktarmen og endetarmen, hvor slimhinden bliver irriteret og danner sår. Det er en sygdom, der hyppigst rammer yngre mennesker og ofte varer ved hele livet. I dag er der kun 20-30 procent af patienterne, der responderer på den første behandling, og derfor er lægerne nødt til at afprøve forskellige behandlinger én efter én, indtil man finder noget, der virker. Det kan tage lang tid og medføre alvorlige bivirkninger, forklarer læge og adjunkt Sidsel Støy, der er med til at udtage vævsprøver fra tarmene hos de 8 testpersoner. Deres stamceller bliver herefter isoleret og dyrket som mini-tarme, og når organoiderne er klar, kan man teste medicin og målrette patientens behandling fra starten.

”Organoiderne har potentiale til at gøre en enorm forskel for de ca. 70.000 danskere, der dag lider af kroniske inflammatoriske tarmsygdomme, men før teknologien kan rulles ud som rutinebehandling på almindelige hospitaler, har vi brug for også at lave store kliniske forsøg med mange testpersoner”, siger hun.

Bedre beslutninger i sundhedsvæsenet 

Sidsel Støy og Thomas Lykke-Møller Sørensen undersøger i deres forskningsprojekt også den kroniske tilstand levercirrose, bedre kendt som skrumpelever. Det er en dødelig sygdom, der ikke kan helbredes, fordi arvævet i leveren er permanent, og derfor må man nøjes med at bremse udviklingen, behandle komplikationer og i nogle tilfælde overveje levertransplantation. Lever og tarm er biologisk tæt forbundne, og ved skrumpelever påvirkes tarmen betydeligt. Men ved at dyrke tarm‑organoider fra patienters tolvfingertarm i et laboratorium vil forskerne kunne forstå, hvordan samspillet mellem lever og tarm bidrager til sygdommens udvikling – og pege på langt mere personaliserede behandlinger.

”Det her er ikke nogen mirakelkur,” siger Thomas Lykke-Møller Sørensen og fortsætter:

”Men med organoider kan vi sørge for, at patienter oplever mindre overbehandling, færre bivirkninger og at der generelt bliver truffet bedre beslutninger i sundhedsvæsenet. De kan give os en funktionel indsigt i, hvordan den enkelte patient reagerer.”

Han forventer, at hele organoid-området vil udgøre et stort fokus i de kommende år i AU’s nye sektion for molekylær og cellulær bioteknologi.