Fremtidens sundhedsvæsen starter hjemme hos dig selv

Når vi går til lægen i dag, sker det ofte først, når sygdommen allerede har sat sig tydelige spor. Men hvad nu, hvis fremtidens sundhedsvæsen kunne opdage tegn på Alzheimer, Parkinsons eller psykiatriske sygdomme længe før symptomerne for alvor viser sig?

På Aarhus Universitet har forskere gennem en årrække udviklet en teknologi, der kan gøre netop det muligt. Et lille apparat, som ligner et par almindelige in-ear høretelefoner, men som måler hjernens aktivitet, mens vi sover hjemme i vores egen seng. Teknologien kaldes øre-EEG og er udviklet til at gøre avancerede hjernemålinger langt mere simple, skånsomme og tilgængelige.

Og måske endnu vigtigere: Teknologien anvendes allerede i flere kliniske projekter, hvor forskere følger patienters søvn over længere perioder for at undersøge mulighederne for tidligere opsporing af en række sygdomme.

"Vi har brugt mange år på at udvikle og modne teknologien. I dag er udfordringen ikke længere primært teknologisk. Vi står et sted, hvor flere af de målinger, som tidligere krævede specialiseret udstyr og hospitalsbesøg, kan foretages hjemme hos borgeren. Nu handler det om at få bygget de arbejdsgange, infrastrukturer og sundhedstilbud, som gør det muligt at bruge teknologien i praksis," siger professor Preben Kidmose fra Institut for Elektro- og Computerteknologi ved Aarhus Universitet, hvor han leder universitetets Center for Øre-EEG.

Et aktuelt eksempel er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Rigshospitalet og den danske virksomhed Cebreo Medical i et projekt, der er støttet af Innovationsfonden. Her følger forskerne patienters søvn over længere tid for at undersøge, om de søvnmønstre, der forbindes med Parkinsons sygdom, kan identificeres flere år før sygdommen normalt bliver diagnosticeret.

Patienterne gennemfører målinger med jævne mellemrum over en periode på op til to år. Målet er både at dokumentere, at de karakteristiske forandringer i søvnen kan spores tidligt, og at teknologien kan følge sygdommens udvikling over tid.

"Det er netop denne type studier, som bliver mulige, når målingerne kan flyttes ud i patienternes hverdag. Vi får mulighed for at følge mennesker over lange perioder og se udviklinger, som det er meget vanskeligt at fange med de traditionelle undersøgelser på en søvnklinik," siger Preben Kidmose.

Øre-EEG er langt fra den eneste sundhedsteknologi, der nærmer sig klinisk implementering. Inden for en række områder udvikler forskere digitale løsninger, som kan flytte undersøgelser og monitorering tættere på borgerne. Men øre-EEG er et konkret eksempel på en teknologi, som illustrerer både mulighederne og udfordringerne for fremtidens sundhedsvæsen.

Søvnen kan afsløre sygdom længe før symptomerne

Øre-EEG-teknologien bygger på et enkelt princip: Hjernen udsender konstant elektriske signaler, også når vi sover. Ved at analysere disse signaler sammen med blandt andet temperatur, bevægelsesmønstre, vejrtrækning og hjertelyde kan forskerne identificere mønstre, som hænger sammen med bestemte sygdomme.

Det interessante er, at mange neurologiske sygdomme påvirker søvnen meget tidligt i sygdomsforløbet. Ofte mange år før patienterne selv mærker symptomer.

"Vi ved i dag, at søvnforandringer kan være nogle af de tidligste tegn på neurodegenerative sygdomme. Hvis vi kan måle disse forandringer kontinuerligt og over længere tid, får vi mulighed for at opdage sygdomme langt tidligere end i dag," siger professor og overlæge Poul Jørgen Jennum fra Dansk Center for Søvnsygdomme på Rigshospitalet.

I dag kræver den slags undersøgelser typisk indlæggelse på en søvnklinik med elektroder på hovedet, kabler og omfattende udstyr. Men forskernes ambition er at flytte målingerne ud af hospitalerne og hjem til borgerne.

"Målet er at gøre målingerne så enkle, at mennesker selv kan gennemføre dem hjemme over dage, uger eller måneder. Mange af de sygdomsforandringer, vi leder efter, udvikler sig gradvist og kan være svære at få øje på i en enkelt måling. Når vi kan følge mennesker over længere tid i deres egen hverdag, får vi mulighed for at identificere mønstre og forandringer, som ellers ville være usynlige," siger Preben Kidmose.

Et sundhedsvæsen med patienten i centrum

Teknologien peger samtidig på et større spørgsmål: Er sundhedsvæsenet klar til, at patienterne selv bliver en aktiv del af dataindsamlingen?

Den debat fylder stadig mere i takt med, at nye digitale sundhedsløsninger bliver modne. Sundhedsreformen lægger op til mere behandling tæt på borgerne, flere digitale sundhedstilbud og større brug af hjemmemonitorering. Samtidig etableres Digital Sundhed Danmark for at styrke den digitale infrastruktur og sammenhængen mellem sundhedsdata og sundhedstilbud.

"Vi ved, at langt flere mennesker kunne have gavn af søvnudredning, end vi undersøger i dag. Hvis vi skal nå dem, kan vi ikke blot gøre mere af det, vi allerede gør. Vi er nødt til at ændre måden, vi arbejder på," siger Poul Jørgen Jennum.

For Preben Kidmose handler udviklingen ikke kun om teknologi, men også om kultur.

"Vi er vant til et sundhedsvæsen, hvor man tager ind på hospitalet for at blive undersøgt. Fremover vil langt flere målinger ske hjemme hos borgeren selv. Det kræver, at vi som patienter tager mere ansvar og bliver mere involverede i vores egen sundhed."

Han understreger samtidig, at teknologien ikke skal erstatte lægerne.

"Det handler ikke om, at borgere skal overlades til sig selv med en app eller et device. Det handler om at give klinikerne bedre data og mulighed for at reagere tidligere. Og så handler det om at finde de mennesker, som er på vej til at blive syge, langt tidligere end vi gør i dag."

Udtalt underdiagnosticering

For Poul Jørgen Jennum er behovet for nye løsninger blevet stadig mere presserende. Han peger på, at søvnforstyrrelser spiller en central rolle i en lang række sygdomme, men at sundhedsvæsenet i dag langt fra når alle de mennesker, der kunne have gavn af en udredning.

"Vi underdiagnosticerer helt vildt. Der er rigtig mange mennesker, som ville have gavn af en søvnudredning, men som aldrig bliver undersøgt. Ikke fordi vi ikke ved, hvordan vi skal gøre, men fordi vi ganske enkelt ikke har kapacitet til at undersøge alle dem, der burde blive undersøgt, med den nuværende teknologi."

Samtidig peger han på, at udfordringen ikke kun handler om kapacitet:

"I dag baserer vi mange søvnudredninger på målinger, der bliver foretaget over en enkelt eller ganske få nætter. Det giver vigtig viden, men det er i bund og grund et øjebliksbillede. Mange af de sygdomme, vi gerne vil opdage tidligere, udvikler sig over år og viser sig som små ændringer i søvnmønstre over tid. Derfor har vi brug for metoder, som gør det muligt at følge mennesker uforstyrret i deres egen hverdag over længere perioder."

Den nuværende model kræver samtidig specialiseret udstyr, specialiseret personale og ofte fysiske besøg på en søvnklinik.

"Det fungerer fint for de patienter, vi når at undersøge, men modellen er ikke skabt til at håndtere alle dem, som potentielt kunne have gavn af en udredning. Hvis vi skal identificere flere patienter tidligere i deres sygdomsforløb, er vi nødt til at gøre undersøgelserne enklere, mindre ressourcekrævende og mere tilgængelige,” siger Poul Jørgen Jennum.

Teknologien er ikke længere flaskehalsen

Danmark står i en særlig position. Sundhedsreformen investerer massivt i digitale løsninger, behandling tættere på borgeren og nye måder at organisere sundhedsvæsenet på.

For forskerne viser øre-EEG-teknologien, at mange af de nødvendige værktøjer allerede findes.

Udviklingen af øre-EEG-teknologien er sket gennem en række forsknings- og innovationsprojekter over mere end et årti i samarbejde mellem Aarhus Universitet, hospitaler og virksomheder. I dag anvendes teknologien i kommercialiseret form i flere kliniske studier, der skal dokumentere dens værdi i fremtidens sundhedsvæsen.

Poul Jørgen Jennum ser teknologien som en mulighed for at løse en udfordring, som sundhedsvæsenet har kæmpet med i mange år.

"Den store udfordring er ikke de patienter, vi allerede har identificeret. Den store udfordring er alle dem, vi endnu ikke har fundet. Hvis vi skal lykkes med tidligere opsporing af sygdomme, er vi nødt til både at undersøge flere mennesker og følge dem over længere tid. Det kan den traditionelle søvnudredning ikke understøtte alene. Derfor får vi brug for nye teknologier som øre-EEG."

Hvis det lykkes, kan gevinsten være betydelig. Ikke alene fordi flere patienter kan få hjælp tidligere, men også fordi sundhedsvæsenet får mulighed for at arbejde mere forebyggende og målrettet.

For Preben Kidmose er perspektivet større end én enkelt teknologi.

"Øre-EEG er et eksempel på en udvikling, vi ser mange steder i sundhedssektoren lige nu. Vi får nye muligheder for at flytte målinger og monitorering ud til borgerne. Det giver et sundhedsvæsen, som kan komme tidligere ind i sygdomsforløbet og bruge ressourcerne mere præcist. Teknologien er ved at være klar. Nu skal vi gøre sundhedsvæsenet klar til at bruge den."

Og måske begynder den udvikling et sted, de færreste ville have gættet.

I øret.