Hvede kan selv holde på gødningen
10.6.2026 09:50:02 CEST | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
Hvedeplanter kan selv bremse tabet af kvælstof fra jorden. Det kan betyde billigere drift for landmænd og mindre udledning til miljøet, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.

Hvede er ikke bare en af verdens vigtigste afgrøder. Den er også langt mere snedig, end de fleste tror.
Ny forskning fra Aarhus Universitet viser, at hvedeplanter aktivt hjælper sig selv med at holde på kvælstof, et af landbrugets vigtigste og mest problematiske næringsstoffer.
De gør det med kemi.
Under jorden udskiller rødderne nemlig naturlige stoffer, som bremser de mikroorganismer, der ellers omdanner kvælstof til former, der nemt forsvinder fra jorden.
Resultatet er enkelt: Mere kvælstof bliver i jorden og mindre går tabt til miljøet.
Et stort problem i moderne landbrug
Kvælstof er afgørende for at få afgrøder til at vokse. Men systemet er ineffektivt. I dag optager planter under halvdelen af den gødning, der bliver tilført markerne. Resten forsvinder:
- som udvaskning til vandmiljøet
- eller som lattergas, en potent drivhusgas
Derfor har landbruget i årtier forsøgt at finde løsninger.
En mulighed har været kemiske såkaldte nitrifikationshæmmere. De kan bremse tabet af kvælstof, men de er dyre, skal bruges gentagne gange og kan påvirke livet i jorden.
Men hvad nu, hvis planterne selv kunne gøre arbejdet?
Hvede med en skjult evne
Det er præcis, hvad forskere nu har fået bedre indsigt i.
Fænomenet kaldes biologisk nitrifikationshæmning (BNI), og det dækker over planters evne til selv at regulere kvælstof i jorden.
“Planter er ikke passive,” forklarer postdoc Purna Kumar Khatri fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
“De kæmper aktivt for næringsstoffer. Og de har langt mere avancerede strategier, end vi længe har været klar over.”
Et kemisk sprog i jorden
I centrum står en gruppe naturlige stoffer med det lidt tekniske navn benzoxazinoider.
De findes i korn som hvede, majs og rug og har længe været kendt for at beskytte planter mod skadedyr og ukrudt.
Nu viser forskningen, at flere af dem også bremser de bakterier, der står for nitrifikation: den proces, hvor kvælstof bliver mere flygtigt og lettere går tabt.
Med andre ord: Planten påvirker aktivt sin egen jord.
Kan reducere tab uden at koste udbytte
I forsøget sammenlignede forskerne forskellige typer hvede.
Nogle havde en særlig genetisk egenskab, der gør dem bedre til at udskille de aktive stoffer fra rødderne.
Resultatet var tydeligt: Disse hvedelinjer kunne i langt højere grad hæmme nitrifikation.
Andre studier peger på, at sådanne egenskaber kan reducere kvælstoftab med op til 20–30 procent.
Samtidig tyder de første markforsøg på, at det ikke går ud over udbyttet.
“Hvis vi bare kan øge kvælstofudnyttelsen med omkring ti procent i praksis,” siger Purna Kumar Khatri, “vil det have enorme effekter både økonomisk og for miljøet.”
En løsning, der vokser i marken
En af fordelene ved planternes egen mekanisme er præcisionen.
Hvor kemiske midler tilsættes i store doser, frigiver planten selv små mængder præcis dér, hvor rødderne vokser.
Det gør løsningen både mere målrettet og potentielt mere skånsom for jordens økosystem.
Vejen frem: nye sorter af hvede
Forskerne arbejder nu på at omsætte den kemiske viden til planteforædling.
Målet er at udvikle hvedesorter, der er endnu bedre til selv at holde på kvælstof.
Hvis det lykkes, kan fremtidens afgrøder:
- kræve mindre gødning
- reducere klimabelastningen
- og samtidig sikre stabile udbytter
“Det er her, kemi møder genetik,” siger Purna Kumar Khatri. “Når vi forstår mekanismerne, kan vi også begynde at forbedre dem.”
Læs mere her: https://agro.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/naar-hvede-laerer-at-passe-paa-kvaelstof
Nøgleord
Kontakter
Postdoc Purna Kumar Khatri, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Mail: purna.khatri@agro.au.dk
Camilla Brodam GalachoKommunikationsrådgiverInstitut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Tlf:93522136brodam@agro.au.dkInstitut for Agroøkologi
Institut for Agroøkologi gennemfører grundlæggende, strategisk og anvendelsesorienteret forskning inden for samspillet mellem planter, dyr, mennesker og miljø inden for systemer til produktion af fødevarer, foder, energi og biobaserede produkter. Vi bidrager til bæredygtig produktion og vækst gennem forskning, rådgivning og undervisning.
Instituttet har som vision at forblive blandt eliten af forskningsinstitutioner, der beskæftiger sig med agroøkosystemer, og vil skabe, udvikle og omsætte banebrydende viden til fremme af samfundets bioøkonomi nationalt og internationalt.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Nu kan forskere lave miniudgaver af dine organer for at skræddersy den bedste behandling10.6.2026 10:41:16 CEST | Pressemeddelelse
Forestil dig, at din læge kan afprøve medicin på en miniatureudgave af din krop, inden du får den. Ved hjælp af stamceller kan din tarm, lever eller hjerne dyrkes som tredimensionelle modeller i et laboratorium. De efterligner mange af de strukturer og funktioner, som findes i rigtige organer, men på en mindre og forenklet skala.
Mellem havvindmøllerne vokser en ny fødevareindustri frem8.6.2026 10:24:44 CEST | Pressemeddelelse
Forskere har dokumenteret, at tang kan dyrkes effektivt i havvindmølleparker ude på havet. Teknologien er klar til opskalering. Nu handler udfordringen i højere grad om at få tangen videre fra havet og ud på danskernes tallerkener.
Fremtidens sundhedsvæsen starter hjemme hos dig selv5.6.2026 08:30:29 CEST | Pressemeddelelse
Nye teknologier gør det muligt at opdage alvorlige sygdomme langt tidligere. Nu handler udfordringen ikke længere kun om at udvikle teknologien, men om at skabe et sundhedsvæsen, der kan bruge den.
Europas fødevaresystemer er fastlåste, men forskere kan have fundet nøglerne2.6.2026 08:42:00 CEST | Pressemeddelelse
Tiden er kommet til et grønnere, sundere, mere robust og konkurrencedygtigt fødevaresystem. Alligevel går omstillingen langsomt. Ifølge forskerne bag en ny artikel i Nature Food er vores måder at producere og forbruge mad på fastlåst i strukturer, der er svære at ændre. Her forklarer de hvorfor og hvad der skal til for at komme videre. Artiklen er det første videnskabelige resultat fra en ny europæisk forskningsalliance.
Nyt projekt skal styrke beskyttelsen af truede marsvin i Østersøen29.5.2026 14:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Marsvinet i den indre Østersø er kritisk truet, og bestanden i Bælthavet er også i tilbagegang. Et nyt femårigt forskningsprojekt skal skabe bedre viden om bestandene, truslerne og de levesteder, som marsvinene er afhængige af.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum