Næsten hver tredje elbilist lader ”for meget”: Sådan lader du mest effektivt på farten
8.6.2026 06:15:00 CEST | OK | Pressemeddelelse
Mange elbilister lader batteriet helt op, selvom det ikke nødvendigvis er det bedste, hvis man vil hurtigt og effektivt frem.

Når danske elbilister holder ind for at lade ved lynladere på farten, benytter mange lejligheden til at fylde batteriet helt op med strøm.
Nye tal fra OK viser, at næsten hver tredje af opladningerne ved offentligt tilgængelige lynladere fortsætter efter, at batteriet er 80 procent opladt. Hver syvende opladning fortsætter efter 90 procent.
Det kan i nogle tilfælde give god mening at lade batteriet op til mere end 80 procent, afhængig af hvad du skal.
Men de sidste ladeprocenter står ofte ikke mål med ventetiden, fordi ladehastigheden typisk falder markant, når batteriet er ved at være fyldt.
Den generelle tommelfingerregel er derfor at oplade bilen til 80 procent på farten. I nogle elbiler kan opladningen fra 80 til 100 procent tage næsten lige så lang tid som opladningen fra 10 til 80 procent.
- Vi kan godt forstå, at mange gerne vil lade helt op. Og de sidste ladeprocenter fra 80-100 giver selvfølgelig lidt mere rækkevidde til turen, men strømmen tager i de fleste tilfælde uforholdsmæssigt lang tid at fylde på. Det kan dermed give længere ladestop – og samlet set en længere rejse, siger Thor Folmann Krarup, der er chef for e-mobilitet i OK.
- Hvis man vil have mest mulig rækkevidde ud af ladetiden, er det ofte bedre at tage et kortere stop op til omkring 80 procent end at vente på de sidste procent op mod 100. Faktisk kan det på længere ture være mere effektivt at tage to kortere ladestop til 80 procent end ét langt til 90 eller 100 procent, siger han.
Stort ladenetværk skaber ro
Den nuværende ladeinfrastruktur betyder derudover, at elbilisterne kan planlægge turen med ro i maven. I Danmark er der i dag kort afstand mellem lynhurtige ladestandere, og alene OK har en hurtig- eller lynlader inden for maks. 25 kilometer, uanset hvor i landet du befinder dig.
Derfor skal man ikke være bekymret over, om en nogenlunde opladet bil kan nå hen til næste ladestop.
- Nogle lader ekstra for at være på den sikre side, og fordi det kan føles nemt og bekvemt, når bilen er fyldt op. Andre lader bilen helt op, fordi det er noget, vi er vant til fra benzinbilen og tankstationen - og det er helt forståeligt. Men med det tætte ladenetværk og ladehastighederne giver det god mening at nøjes med at lade til 80 procent. Det går hurtigere for dig selv og skaber et godt flow ved ladestanderne, som både gavner dig og andre, siger Thor Folmann Krarup.
Energiselskabet OK har flere end 5.300 ladepunkter langs vejene, i byerne og i ladeparker landet over, og mange flere er på vej de kommende år.
Fakta:
Tal fra OK's offentlige lyn- og hurtigladestandere første kvartal af 2026:
Opladninger til 81 procent eller mere
Hurtigladere: 39 procent af opladningerne
Lynladere: 31 procent af opladningerne
Opladninger til 91 procent eller mere:
Hurtigladere: 23 procent af opladningerne
Lynladere: 15 procent af opladningerne
Nøgleord
Kontakter
Jens BomholtPresse- og kommunikationschef
Tlf:22 13 86 01jebm@ok.dkKristoffer WeibelKommunikationskonsulent
krwe@ok.dk- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK er et dansk andelsselskab med datterselskaber som Coop, Kamstrup, Enity og GodEnergi.
- OK omfatter mere end 680 tankstationer, mere end 250 svanemærkede vaskehaller samt mere end 85 truckstationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har mere end 5.000 offentligt tilgængelige ladepunkter til elbiler fordelt over hele landet.
- OK støtter over 4.000 lokale klubber og foreninger over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Hormuzstrædet har været lukket i 100 dage – sådan har energipriserne udviklet sig5.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er 100 dage siden, krigen i Iran brød ud og effektivt satte en stopper for transport af energi ind og ud af Hormuzstrædet. Det har sat sig i priserne på både brændstof, gas og strøm. Se her, hvordan energipriserne har udviklet sig.
I årets dyreste måneder har det kostet 300 kr. om måneden at oplade elbilen3.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er billigt at køre elbil. Især hvis man kan lade hjemme. I de første måneder af året – som typisk er de dyreste – har det kostet elbilister med et almindeligt kørselsbehov ca. 300 kr. om måneden at oplade bilen.
Pinsesolen danser løs: Ultrabillig strøm så langt øjet rækker22.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hele landet får ultrabillig strøm hen over pinsen, viser prognoser. Og de meget lave elpriser ser ud til at fortsætte den kommende uge. Sæt bilen til opladning midt på dagen, lyder rådet.
Mange elbilister er i tvivl: Sådan lader du smartest med to elbiler21.5.2026 07:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Det går hurtigt med elbilsalget i Danmark. Mange har allerede to elbiler, og flere og flere vil få det inden for relativt kort tid. To elbiler har betydning for både ladevaner og økonomi, men du kan gøre det smart, så opladningen bliver så effektiv, økonomisk og nem som muligt.
Ny kommerciel profil i OK får ansvaret for energiløsninger til erhvervskunder7.5.2026 12:24:30 CEST | Pressemeddelelse
OK har ansat Sofie Lindgaard Breum til at stå i spidsen for den kommercielle sammensætning og udvikling af energiløsninger og systemydelser til OK’s erhvervskunder. Hun kommer med solid erfaring fra energisektoren og konsulentbranchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum