Fredrik Tønnesen udnævnt til koncernchef (Group Chief Executive Officer) i Currys
4.6.2026 15:04:02 CEST | Elgiganten A/S | Pressemeddelelse
Bestyrelsen i Currys plc har annonceret udnævnelsen af Fredrik Tønnesen som koncernchef med virkning fra 3. august 2026.

Fredrik har været administrerende direktør for Currys’ nordiske forretning siden marts 2023 med ansvar for omkring 40 % af koncernens omsætning. Han har mere end 20 års erfaring i virksomheden, hvor han startede sin karriere på butiksgulvet som sælger, og siden har haft roller som administrerende direktør for Norge og operationel direktør for Norden.
Som administrerende direktør for Norden har Fredrik leveret fremragende finansielle og operationelle resultater med mere end en tredobling af driftsresultatet, samtidig med at medarbejder- og kundetilfredsheden er løftet til et højt niveau.
Fredriks udnævnelse følger efter en omfattende rekrutteringsproces, hvor både interne og eksterne kandidater blev vurderet. Han efterfølger Alex Baldock, som fratræder bestyrelsen den 3. august 2026.
Ian Dyson, bestyrelsesformand:
”Jeg er meget glad for at byde Fredrik velkommen som vores næste koncernchef. Han har omfattende erfaring fra virksomheden og har ledet en meget imponerende forbedring i de operationelle resultater de seneste tre år. Han forstår vores kunder, vores kolleger og vores kultur indefra og bringer den rette kombination af tydelighed, energi og lederskab til at videreudvikle Currys med afsæt i det stærke fundament, som Alex og teamet har bygget.“
Fredrik Tønnesen, tiltrædende koncernchef:
”Jeg er utroligt stolt over at skulle lede Currys, en virksomhed jeg begyndte i for 20 år siden på butiksgulvet, og som jeg kender særdeles godt. Det er en fantastisk virksomhed bestående af tusindvis af dygtige og dedikerede kolleger, og det er meget spændende at overtage ledelsen i en periode med så stærk fremdrift.
Min opgave, med fuld opbakning fra ledergruppen og alle kolleger, er at fastholde dette momentum og finde alle muligheder for at accelerere det. Jeg glæder mig til at komme i gang.“
Alex Baldock, fratrædende koncernchef:
”Fredrik er en fremragende leder, og jeg er glad for at se ham tage over ved roret i Currys. Hans erfaring og resultater taler for sig selv, senest gennem arbejdet med at lede genopbygningen i Norden. Jeg ser frem til at følge Currys’ fortsatte vækst under hans ledelse.“
Kontakter
Nanna ValentinerCommunication Manager
Kun til medier. Kontakt vores kundeservice ved øvrige henvendelser.
Om Elgiganten
Elgiganten er Danmarks førende varehuskæde indenfor hjemmeelektronik og hårde-hvidevarer. Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og har i dag ca. 2.400 medarbejdere fordelt på 49 varehuse landet over samt en af landets største webshops: Elgiganten.dk
Elgiganten A/S indgår i Elkjøp Nordic-koncernen, der består af i alt 427 varehuse og ca. 11.000 medarbejdere i Norden. Alle nordiske varehuse forsynes fra det 200.000 m2 store centrallager i Jönköping, Sverige. Elkjøp-koncernen ejes af Currys plc.

Følg pressemeddelelser fra Elgiganten A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Elgiganten A/S
Elgiganten øger omsætningen med over en halv mia. kr. og indtjeningen med 25%22.10.2026 08:25:27 CEST | Pressemeddelelse
Elgiganten A/S tager markedsandele og udbygger sin position som markedsleder inden for forbrugerelektronik og hvidevarer. Årsresultatet er 8% højere end året før med en stigning i indtjening på 25%.
Elgiganten oplever boom i produkter til bedre søvn13.10.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ønsket om mere ro om natten og større indsigt i egne søvnvaner får flere danskere til at investere i søvnteknologi. Hos Elgiganten er salget af høretelefoner til søvn mere end tredoblet det seneste år, samtidig med at interessen for smartringe fortsætter med at vokse.
Elgiganten udvider satsningen på PC-komponenter6.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elgiganten udvider sin satsning på PC-komponenter til i alt 10 varehuse landet over og lagerfører nu et bredt udvalg af komponenter. Med udvidelsen bliver Elgiganten den eneste landsdækkende forhandler, hvor kunderne kan købe PC-komponenter fysisk i varehusene.
Elgiganten lancerer nyt kundekort i Apple Wallet29.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Elgiganten er blandt de første virksomheder, der tager Apples nye Wallet-kort med indbyggede handlinger i brug. Løsningen giver kunderne nem adgang til medlemsfordele og digitale services direkte via Apple Wallet og bidrager samtidig til en hurtigere købsoplevelse i varehuset.
100 danskere, 30 timer og en hovedpræmie til en værdi af op til 500.000 kroner: Nu går Elgigantens gigantiske gameshow live23.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en sommer med casting i hele landet kulminerer Elgigantens 30-års jubilæum nu i et 30 timer langt gameshow med Melvin Kakooza som vært. 100 danskere er blevet samlet i Elgiganten i Næstved, hvor de har dystet i otte utraditionelle konkurrencer. Nu er resultatet klar for hele Danmark, og man kan se første afsnit af det underholdende gameshow på YouTube.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum