Færre tomme butikslokaler i landets største byer
5.6.2026 06:30:00 CEST | EjendomDanmark | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at butikstomgangen er faldet til 5,8 procent på landsplan. Særligt København driver udviklingen, men også andre større byer oplever stigende efterspørgsel på butikslejemål.

Der bliver længere mellem de tomme butikslokaler i landets største byer. Det viser en ny analyse fra EjendomDanmark, hvor butikstomgangen, der beskriver omfanget af ledige butikslejemål, netop er opgjort til 5,8 procent.
Det svarer til et kvartalsvist fald på 0,3 procentpoint og et fald på 1,9 procentpoint sammenlignet med samme periode sidste år.
”Det er positivt, at detailvirksomheder stadig gerne vil have fysiske butikker, også selvom mere og mere handel foregår online. København skiller sig særligt ud med et stort fald i butikstomgangen, men vi ser også den samme udvikling i byer som Odense og Aarhus,” siger Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark.
I København Centrum er butikstomgangen faldet med hele 8,3 procentpoint det seneste år og ligger nu på 3,7 procent. I Odense er den 2,7 procent, mens den i Aarhus ligger på 5,0 procent efter fald på henholdsvis 1,8 og 1,0 procentpoint det seneste år.
Et nyt butiksliv i de større byer
Ifølge EjendomDanmark kan den stigende efterspørgsel efter butikslejemål hænge sammen med et skifte i detailhandlen.
”Vi ser blandt andet, at flere webshops åbner fysiske showrooms, særligt i København og omegn. Samtidig efterspørger udenlandske kæder fortsat attraktive placeringer i butiksgaderne, mens klinikker, caféer og andre oplevelseserhverv flytter ind i nogle af de lokaler, som tidligere stod tomme,” siger Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark, og fortsætter:
”Dertil skal vi selvfølgelig også lægge – og det er nok en mere langsigtet forklaring – at flere danskere fortsat søger mod de større byer. Det giver mere liv og et større kundegrundlag, og det smitter også af på efterspørgslen efter butikslokaler.”
EjendomDanmark har siden 2014 opgjort tomgangen på tværs af sektorer, og den gennemsnitlige butikstomgang for hele perioden ligger på 7,2 procent.
Nøgleord
Kontakter
Amalie Dvinge AgerboSenior pressekonsulent
Tlf:30207441ama@ejd.dkVedhæftede filer
EjendomDanmark er den samlede brancheorganisation for ejere og administratorer. Vi repræsenterer ejendomsbranchen, der skaber rammerne om danskernes liv, understøtter 137.000 arbejdspladser i Danmark, og som hvert år bidrager til BNP med 161 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
EjendomDanmark ser positivt på finanslovsforslag: Udfordringer på boligområdet kræver fælles løsninger9.10.2026 08:19:09 CEST | Pressemeddelelse
EjendomDanmark roser regeringens fokus på økonomisk stabilitet i finanslovsforslaget for 2027, men understreger samtidig behovet for private investeringer og samarbejde om at løse boligudfordringerne i hele landet.
Efter år med historisk lavt niveau: Nu er flere lejeboliger ledige1.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I slutningen af 2025 nåede boligtomgangen et historisk lavpunkt på 1,9 procent. Nu er den steget til 2,1 procent, viser en ny rapport fra EjendomDanmark. Flere nybyggede boliger kan være en del af forklaringen.
Trods mere hjemmearbejde: Færre kontorer står tomme30.9.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom hjemmearbejde er blevet langt mere udbredt, står markant færre danske kontorer tomme end tidligere. En ny rapport fra EjendomDanmark peger på stigende beskæftigelse og ændret brug af kontorerne som mulige forklaringer.
Peter Stenholm stopper som administrerende direktør i EjendomDanmark2.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forretningsudvalget i EjendomDanmark har besluttet at afslutte samarbejdet med administrerende direktør Peter Stenholm. Arbejdet med at finde en ny direktør er sat i gang.
Studiestart nærmer sig: Seks gode råd til jagten på en lejebolig4.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når studiestarten nærmer sig, stiger efterspørgslen på mindre lejeboliger. EjendomDanmark har samlet en række råd til, hvordan du finder bolig og undgår de typiske faldgruber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum