PROSA

Et vigtigt signal at samle uddannelse, forskning og digitalisering

3.6.2026 16:24:01 CEST | PROSA | Pressemeddelelse

Del

Med Christina Egelund som ny Uddannelses-, forsknings- og digitaliseringsminister er der lagt op til at vi får en tiltrængt strategi for, hvordan AI skal implementeres i uddannelse og udvikling, samt at der skrues op for teknologiforståelse som fag.
Det mener IT-fagforeningen PROSA, som dog gerne havde set, at udviklingen af digitalisering og IT blev forankret endnu mere i et ministerium.

”Vi ville gerne væk fra kludetæppemodellen. Jeg har dog begrundet håb om og tillid til, at de forskellige ministerier vil skrue op for brugbare strategier, gøre os fri af techgianternes lænker, samt fokusere på teknologiforståelse, efteruddannelse og på egen udvikling af IT og AI”, siger formand Niels Bertelsen.

Christina Egelund har fået digitalisering med ind under forsknings- og uddannelsesministeriet
Christina Egelund har fået digitalisering med ind under forsknings- og uddannelsesministeriet pressefoto ministeriet

Digitaliseringsministeriet overlevede i den ny firkløverregering, men ikke som selvstændigt ministerium. I stedet er det nu slået sammen med uddannelse og forskning.

Christina Egelund bliver således den ny minister for uddannelse, forskning og digitalisering.

”Jeg vil starte med at ønske Christina Egelund stort tillykke med udnævnelsen, og glæde mig over, at det er et signal om, at der skal laves en samlet strategi for, hvordan vi benytter kunstig intelligens på uddannelser og i grundskoler og i forskning", fastslår IT-fagforeningen Prosas formand, Niels Bertelsen.

Han fortsætter:

"Det er et spændende ministerium med fokus på fremtiden og talentudvikling. Det er et meget vigtigt skridt. Herunder hvordan vi skruer op for den helt nødvendige teknologiforståelse i undervisningen. Det glæder vi os til at samarbejde med ministeren om”, siger Niels Bertelsen.

Prosa er Danmarks eneste specialiserede fagforening kun for folk i IT. En samlet politisk strategi og debat om IT og digitalisering har længe stået højt på Prosas ønskeliste.

Nye toner og grund til optimisme
”Sådan blev det ikke. Vi har mange år lidt under, at debatten og politikken omkring IT og digitalisering var smurt ud på mange ministerier og heller ikke prioriteret ensartet højt. Det sker heller ikke som det ser ud ved første øjekast her", fastslår formanden.

Han kalder det alligevel gode takter for fremtiden:
"Dog er der grund til optimisme. Jeg tror og håber, at vi er kommet væk fra det sted, hvor IT og digitalisering var noget som kun blev forhandlet mellem politikere og erhvervsliv, ikke organisationer, uafhængige eksperter og borgere. Der er nye toner. Jeg glæder mig over, at regeringsgrundlaget nævner mange gode og prioriterede initiativer omkring IT og kunstig intelligens. Så der er grund til optimisme, særligt fordi grundlaget også klart nævner et opgør med techgiganter”, fortsætter formanden.

”Vi kommer helt sikkert til at få mange spændende og vigtige debatter og beslutninger fremover, hvor vi i Prosa vil bidrage og rådgive så godt vi kan uanset, hvilket ministerium, der håndterer de aktuelle udfordringer med It, digitalisering og kunstig intelligens. Jge synes der er grund til optimisme”, fastslår Niels Bertelsen.

Værdikamp venter forude - og det er alvor
Formanden mener, at vi med kunstig intelligens står over for en af de vigtigste værdikampe og -debatter i moderne tid – hvis potentialerne skal høstes rigtigt og godt. Samt at politikerne også er sporet ind på vigtigheden af debatten.

”Når det er sagt, så kommer regeringsdannelsen desværre på bagkanten af en valgkamp, som stort set ikke nævnte kunstig intelligens eller forholdt sig til den enorme indflydelse det allerede har og vil få i alle dele af samfundet. Fra uddannelse til arbejdsmarked til økonomi. Det er alvor det her, og det giver mange ondt i maven, hvis ikke de mødes med en klar strategi og politik for, hvordan vi vil sikre arbejdsmarked og -arbejdspladser, efteruddannelse, kompetenceudvikling, sund brug af IT, universelle værdier og egen udvikling fremover”, siger han.

Niels Bertelsen tror og håber dog, at den ny regering generelt har en proaktiv tilgang til at sikre datasuverænitet og have fokus på borgerne, når det gælder digitalisering.

”Jeg tror, at de mange år, hvor vi og andre har efterlyst en ny tilgang og et helt andet fokus på open source og egne udviklermiljøer også har fået politisk genklang på Christiansborg”.

Kontakter

Billeder

Foto af formand Niels Bertelsen og næstformand Curt Kjærsgaard Raavig
Formand Niels Bertelsen og næstformand Curt Kjærsgaard Raavig. Fotograf Jakob Boserup
Fotograf Jakob Boserup
Download

Links

Følg pressemeddelelser fra PROSA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PROSA

IT-fagforening: Digitalt skæbnevalg - uden debat om samme24.3.2026 08:01:00 CET | Pressemeddelelse

Selv om politikerne har forsøgt at undgå debat om AI og IT i valgkampen, er der ingen tvivl om, at valget om noget er et digitalt skæbnevalg. Det fastslår IT-fagforeningen PROSA. ”Vi har desværre haft en valgkamp uden eksperter og vigtige stemmer inden for IT. Valgdebatter uden viden og oplysning. Derfor er det også et skæbnevalg, som kan koste dyrt. For det bliver i høj grad, hvordan vi tackler og implementerer kunstig intelligens, som kommer til at afgøre og forme de næste fire år”, fastslår IT-fagforeningen PROSA.

PROSA: Genindfør 2-årig dagpengeperiode for nyuddannede19.3.2026 12:30:00 CET | Pressemeddelelse

IT-fagforeningen PROSA opfordrer den kommende regering efter et valg til hurtigst muligt at rulle ændringen fra 2023 tilbage, så nyuddannede igen har 2-årig dagpengeperiode fremfor bare 1 år. ” Vi ser nemlig allerede nu klare tendenser mod, at det er stadig sværere og tager længere tid for dimittender at komme i arbejde. Det vil med stor sandsynlighed blive forstærket markant i de kommende år, og det betyder også, at mange kommer i en situation, hvor de må give op og droppe den karrierevej, som de har uddannet sig til, fordi de ikke har råd til andet ”, siger næstformand Curt Kjærsgaard Raavig.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye