“En sejr, der vil kunne mærkes helt ned i grundvandet”
2.6.2026 17:05:19 CEST | Greenpeace Danmark | Pressemeddelelse
Partierne bag den nye regering har netop præsenteret sit regeringsgrundlag. Her følger Greenpeaces kommentarer.

Christian Fromberg, politisk kampagneleder hos Greenpeace, siger (mobil: 29294875):
"Det er en sejr, der vil kunne mærkes helt ned i grundvandet og ud i de danske svinestalde. Regeringsgrundlaget lover renere drikkevand, bedre forhold for dyrene i dansk landbrug og mere natur både til lands og til vands. Det gør det lidt svært at få armene ned.”
“Der står mange ting i det her regeringsgrundlag, vi har kæmpet for. Vores drikkevand bliver renere med et sprøjteforbud og en ny lavere nitratgrænse. Grisene kan få bedre liv med håndfaste krav til svineproduktionen. Og så indføres der en målsætning om 30 procent beskyttet natur. Det er ikke nok til, at vi går på tidlig pension, men regeringen lægger en god kurs fra land.”
De største grønne sejre i regeringsgrundlaget:
-
Et nationalt sprøjteforbud: “(...) på de sårbare grundvandsdannende områder, der også omfatter slam og forurenet jord. Lovgivningen fremsættes i Folketinget i indeværende år.”
-
Sænket grænseværdi for nitrat: “(...) til myndighedernes anbefalede grænseværdier og undersøge muligheden for at indføre yderligere restriktioner på de nitratfølsomme drikkevandsområder i sårbare grundvandsdannende områder.”
-
Bedre forhold for svinene: “ekstremavl i griseproduktionen forbydes, at forbuddet mod halekuperinger reelt overholdes, at fiksering omkring faring og diegivning fuldt udfases, at grise tidligst fravænnes mindst fire uger efter fødslen uden mulighed for undtagelser, samt at der indføres krav om forøget plads og rodemateriale. Implementeringen heraf drøftes som led i fireparten. Regeringens ambition er, at forbuddet mod halekuperinger er fuldt indfaset og reelt efterleves i 2030, samt at forbud mod ekstremavl er fuldt indfaset og reelt efterleves i 2035.”
-
En natur- og biodiversitetslov: “Fremlægge en natur- og biodiversitetslov med det mål, at 30 pct. af Danmarks samlede areal skal være beskyttet natur, hvoraf 10 pct. skal være strengt beskyttet natur.”
-
Klimatiltag: Højere klimamål på 85 pct. I 2035. Der skal investeres i vedvarende energi og udfasning af både biomasse og fossile brændsler. Regeringen vil fortsætte “omstillingen væk fra olie- og gasfyr med det mål, at der i 2035 ikke er boliger, der opvarmes med naturgas og olie”, og den vil sikre udbygning med vedvarende energi med lokal opbakning.
Kontakter
Christian FrombergPolitisk kampagnelederGreenpeace Danmark
Christian leder Greenpeaces politiske arbejde indenfor klima, energi, landbrug og natur. Han er forfatter til bogen "Dødvande" og kandidat i klimaforandringer.
Poul Bonke JustesenPresse- og kommunikationsansvarlig
Primære ansvarsområder: Landbrug og miljø
Billeder
Greenpeace Danmark
Greenpeace er verdens største uafhængige miljøbevægelse. Vi konfronterer nogle af verdens største problemer og fremtvinger løsninger. I Danmark arbejder vi primært med problematikker indenfor klima, energi, landbrug, hav og skov. Vi bestræber os på altid at stå til rådighed for kommentarer på aktuelle sager og debatter - store som små, niche som mainstream.

Følg pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark
Københavns kollektive transport er blandt Europas dyreste17.9.2026 00:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Den offentlige transport i København er blandt de dyreste i Europa. Det viser en ny Greenpeace-rapport, hvor hovedstaden rangerer nær bunden, som nummer 27 ud af 30, når det gælder priser på pendlerkort og rabatter i den kollektive transport. På tre år er prisen på et københavnsk pendlerkort steget med 17,6 %. Greenpeace kalder det et politisk svigt.
Greenpeace: Massivt iltsvind var desværre forventet11.9.2026 12:39:26 CEST | Pressemeddelelse
Iltsvindssæsonen har endnu ikke nået sit ventede toppunkt, og alligevel har iltsvindet bredt sig i et alarmerende omfang i Danmarks fjorde og kystvande.
Ny analyse: Forlænget olie- og gasjagt vil have et enormt klimaaftryk1.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen overvejer lige nu at forlænge olie- og gaslicenserne i Nordsøen fra 2042 til 2050. En ny analyse fra Greenpeace opgør for første gang den samlede klimaregning af sådan en beslutning: 47 millioner ton CO2e, svarende til Danmarks samlede udledning i 1,4 år. Tallet er 34 gange højere end det, som TotalEnergies eget regnestykke viser. Det skyldes at TotalEnergies kun har medtaget udledninger fra selve produktionen og altså har udeladt den efterfølgende afbrænding af olien og gassen.
Greenpeace i aktion hos Landbrug & Fødevarer: “Her starter de døde fjorde”27.8.2026 09:13:56 CEST | Pressemeddelelse
LIGE NU: Greenpeace har netop indledt en fredelig protestaktion ved Axelborg, Landbrug & Fødevarers hovedkvarter, for at protestere fredeligt over årtiers forurening og svigt af Danmarks fjorde og kystvande.
Greenpeace efter ekspedition med røde badeflag for fisk: Vi kan stå overfor en voldsom iltsvindssæson14.8.2026 09:36:46 CEST | Pressemeddelelse
Mens varmen lokker badegæster i bølgerne, gør iltsvindssæsonen nu for alvor livet farligt for fiskene og dyrene i vandet i Danmarks fjorde og kystvande. I mandags lancerede Greenpeace det røde badeflag for fisk, som advarer om svære livsvilkår for fiskene. Nu har organisationen afrundet en ekspedition, hvor de har dokumenteret iltforhold og miljøtilstanden rundt i landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

