Sociale medier og AI ændrer valgkampen

Forskere fra Digital Democracy Centre på SDU har kortlagt, hvordan vælgere og politikere har brugt digitale medier under valgkampen op til folketingsvalget.

Undersøgelsen viser, at traditionelle medier som tv, radio og digitale nyhedsmedier fortsat er vigtige kilder til information om valgkampen. 76% svarer, at de ugentligt fik information om valget via etablerede nyhedsmedier, mens 71% oplyser det samme om sociale medier. 

Digitale platforme skaber øget fragmentering

Når det gælder sociale medier, er Facebook fortsat den dominerende platform for både vælgere (84%) og politikere (97%), mens platforme som TikTok og Bluesky ikke er videre udbredte.

- Vi ser en bevægelse mod en mere opdelt offentlighed, hvor både politikere og vælgere bruger forskellige platforme alt efter deres politiske ståsted. Mens X og Telegram i højere grad bliver brugt af højrefløjen, benyttes Bluesky i højere grad af venstrefløjen, siger lektor Curd Knüpfer, der er en af forskerne bag undersøgelsen. 

Forskernes analyse viser også, at politisk annoncering fortsat forekommer på platforme, hvor det ellers er forbudt, hvilket skaber en skævhed mellem politikere, der overholder reglerne, og dem, der ikke gør. 

AI møder skepsis blandt vælgerne

Når det gælder brugen af AI i politisk kommunikation, forholder danskerne sig generelt kritisk. 69% bryder sig ikke om, når politikere bruger AI, mens 31% siger, at de har set politisk indhold, som de opfatter som AI-genereret.

- Tallene peger på en kløft mellem vælgernes skepsis og politikernes brug af AI i den politiske kommunikation, siger Curd Knüpfer og tilføjer:

- Selvom AI og algoritmer endnu ikke er afgørende for, hvem vælgerne stemmer på, er teknologien allerede en del af den politiske informationssøgning. Næsten hver femte dansker – primært unge – har fx brugt en chatbot til at få viden om valget, og 5% har brugt den som støtte til at træffe deres valg.

Analysen viser desuden, at algoritmer og engagement på de store platforme i højere grad favoriserer kendte politikere, mens lokale og mindre profilerede kandidater opnår begrænset opmærksomhed. 

Samtidig er kandidaterne i gennemsnit aktive på 3,4 forskellige platforme – et tal, der er steget over de seneste valg. Facebook dominerer med 97% af kandidaterne, mens LinkedIn (67%) har overhalet Instagram (60%) i popularitet blandt kandidaterne.

Hvad betyder det for fremtidige valg?

Ifølge forskerne vil de tendenser, vi ser i dag, formentlig fylde mere ved fremtidige valg. 

Det gælder blandt andet den politiske opdeling i brugen af platforme, øget brug af AI-værktøjer og en voksende betydning af influencere, herunder også politikere med store følgerskarer, som spiller en stadig større rolle som informationskilde.

- Vi bevæger os mod et mere fragmenteret informationsmiljø, hvor vælgere orienterer sig i forskellige digitale fællesskaber og informationsstrømme. Det kan være med til at øge polariseringen og udfordre den offentlige samtale. Vi ved fra andre demokratier, at algoritmisk styrede informationsmiljøer kan lægge pres på demokratiet, siger Curd Knüpfer og slutter:

- Det bliver også interessant at se, om fremtidige valg vil udspille sig på nye – muligvis europæiske – platforme, og om regler og lovgivning for digitale valgkampagner vil blive håndhævet bedre.

Fakta om undersøgelsen

Digital Democracy Centre har gennemført en todelt spørgeskemaundersøgelse i samarbejde med Epinion under og efter folketingsvalget.

Forskerne indsamlede data til den første runde mellem den 5. marts og 14. marts, mens data til den anden runde blev indsamlet umiddelbart efter valget fra den 25. marts til den 6. april 2026.

I første runde deltog 1.494 personer i alderen 18-99 år, mens 1.470 personer deltog i anden runde.

Forskerne bag undersøgelsen er Emil Bakkensen Johansen, Therese Waalen Sandberg, Curd Knüpfer, Josephine Lukito, Lena Frischlich, Hannah Decker og Troels Runge.

Hent rapporten her