Aarhus Festuge, TRAIN og Musikhuset Aarhus går sammen om koncertrække under Festugen
2.6.2026 07:50:00 CEST | Aarhus Festuge | Pressemeddelelse
Når Aarhus Festuge 2026 begynder den 28. august, præsenterer Aarhus Festuge, TRAIN og Musikhuset Aarhus 18 gratis koncerter fordelt over ni aftener under åben himmel på scenen Hvælvingen i Festugeparken.

Med samarbejdet samler de tre kulturaktører deres erfaringer i et fælles program på Hvælvingen med fokus på at præsentere forskellige musikgenrer og give publikum nye liveoplevelser.
”Med Hvælvingen ønsker vi at skabe et musikalsk samlingspunkt under Festugen, hvor publikum kan opdage nye musikgenrer og få koncertoplevelser, de måske ikke har fået før. Samarbejdet med TRAIN og Musikhuset Aarhus gør det muligt at skabe noget, som ingen af os kunne løfte alene, og det er netop den type samarbejder, Aarhus Festuge ønsker at være platform for,” siger direktør for Aarhus Festuge, Jakob Tekla Jørgensen.
Programmet er kurateret i fællesskab og spænder bredt inden for både nyere og smalle genrer – fra elektroniske lyduniverser og moderne R&B til funk, fusion og internationale musiktraditioner.
For Musikhuset Aarhus handler samarbejdet også om at styrke forbindelsen mellem byens kulturinstitutioner og publikum.
”Hvælvingen er et godt eksempel på, hvad der kan opstå, når forskellige kulturaktører går sammen om at skabe nye oplevelser for byen. Vi glæder os til at præsentere et program, der både udfordrer og inviterer publikum ind i nye musikalske universer,” siger kunstnerisk chef i Musikhuset Aarhus, Jeppe Uggerhøj.
Hos TRAIN ser man samarbejdet som en mulighed for at bringe musikscenen ud i nye rammer og møde et bredere publikum.
”Festugen er for hele byen - og det er oplagt at lade ny musik møde nye publikum her. Den danske musikscene er særdeles stærk og fyldt med nye og talentfulde musikere. Nogle af dem, vil vi gerne give flere i byen mulighed for at stifte bekendtskab med. Helt gratis – og med garanti for store musikalske oplevelser” siger direktør på TRAIN, Carsten V. Nielsen.
Her er musikprogrammet for Hvælvingen i Festugeparken:
Fredag d. 28/08
18:30 - 19:30 — Lea Eyðbjørg
20:30 - 21:30 — Emily Bowen
Lørdag d. 29/08
18:30 - 19:30 — Lea Kampmann
20:30 - 21:30 — The Mukherjee Development
Søndag d. 30/08
18:30 - 19:30 — Tosomhed
20:30 - 21:30 — Tabloid
Mandag d. 31/08
18:30 - 19:30 — Carlina de Place
20:30 - 21:30 — Dreamers’ Circus
Tirsdag d. 01/09
18:30 - 19:30 — Røverdatter
20:30 - 21:30 — KEDDE
Onsdag d. 02/09
18:30 - 19:30 — Purpur
20:30 - 21:30 — Total Hip Replacement
Torsdag d. 03/09
18:30 - 19:30 — Tigeroak
20:30 - 21:30 — AySay
Fredag d. 04/09
18:30 - 19:30 — Schæfer
20:30 - 21:30 — Giift
Lørdag d. 05/09
18:30 - 19:30 — Mathias Ranch
20:30 - 21:30 — Knægt
Fakta
- Aarhus Festuge 2026 finder sted: 28.08 — 06.09.2026
- Festugeparken
Under Aarhus Festuge samles Rådhusparken, Musikhusparken og ARoS Art Square til én stor sammenhængende Festugepark midt i Aarhus. Frederiks Allé lukkes for trafik under festivalens 10 dage og forvandler området til et levende byrum med kunst, musik, kultur og aktiviteter for både børn og voksne.
Nøgleord
Kontakter
Bettina Aude ParastarKommunikations- og marketingansvarlig
Tlf:29 20 94 80bap@aarhusfestuge.dkBilleder
Links
Om Aarhus Festuge
Med 1000 arrangementer på 10 dage er Aarhus Festuge en af Nordeuropas største kulturbegivenheder, med internationale kunstnere, lokale artister, samt oplevelser for både børn og voksne. Her kan man opleve kunst og kultur på højeste niveau, når hele Aarhus summer af musik, teater, arkitektur, gastronomi, kunst, debatter og alt derimellem.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Festuge
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Festuge
Aarhus Festuge begynder med musik, fylder byen med liv og slutter under stjernerne25.8.2026 07:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag 28. august begynder Aarhus Festuge. I ti dage bliver byen fyldt med kunst, musik, scenekunst og fællesskaber – fra internationale gadeteaterforestillinger og koncerter til kunstoplevelser under jorden, i parker og på byens pladser. Og når Festugen slutter, slukker Aarhus lyset og tænder for stjernerne.
Få presseakkreditering til Aarhus Festuge20.8.2026 09:29:28 CEST | Presseinvitation
Det er nu muligt at ønske pressebilletter til Aarhus Festuge 2026. Kære presse Årets Festuge står for døren med ti dage fra den 28. august til 6. september, fyldt med fantastisk liv og en masse gratis kulturarrangementer i hele Aarhus. Se årets highlights Enkelte af vores arrangementer kræver imidlertid akkreditering – og vi vil selvfølgelig gerne sikre, at I får mulighed for at dække arrangementerne. Derfor følger her information om anmelderbilletter og fotoakkreditering til Aarhus Festuge 2026.
Hele Aarhus Fejrer – én dag hvor Aarhus midtby bliver til et fælles festområde11.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 5. september inviterer Aarhus Festuge hele byen med til en dag fyldt med fællesskab og aktiviteter under overskriften Hele Aarhus Fejrer. Midtbyens gader, torve og pladser fyldes med parader og pop up-aktiviteter skabt af lokale foreninger, kulturaktører og ildsjæle.
Aarhus Festuge skruer markant op for gadeteater i 20267.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med et ambitiøst program af internationale kompagnier, danske kunstnere og lokale aktører danner Aarhus rammen om alt fra luftakrobatik og nycirkus til publikumsinvolverende forestillinger og overraskende oplevelser i byrummet under Aarhus Festuge 2026.
Aarhus slukker lyset og tænder for stjernerne30.6.2026 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Internationalt kunstværk samler byen under nattehimlen i Aarhus Festuge 2026 Søndag den 6. september 2026 kulminerer Aarhus Festuge med en spektakulær og poetisk fællesoplevelse, når tusindvis af aarhusianere samles om kunstværket Seeing Stars af den internationalt anerkendte hollandske kunstner Daan Roosegaarde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

