NITO-TEK har fundet en enkel vej til opladning af elvarebiler
1.6.2026 13:39:24 CEST | Energi Fyn | Pressemeddelelse
Virksomheder omstiller til elbiler hurtigere end forventet. Økonomien driver beslutningen, men det er ladevanerne og praktikken, der afgør, om omstillingen lykkes i hverdagen.

Hos elinstallatørvirksomheden NITO-TEK er de i gang med at skifte deres varebiler til el. I dag har de 22 biler, og fire af dem er elvarebiler.
Skiftet hænger både sammen med økonomi og krav udefra, men kræver også en aktiv prioritering.
- Vi kan mærke, at det fylder mere i udbud og i forhold til grøn energi. Samtidig er priser og afgifter på diesel steget, siger Martin Roug, der er ejer af NITO-TEK.
Den daglige drift skal hænge sammen
Når virksomheder skifter til el, opstår der hurtigt spørgsmål om, hvor, hvornår og hvordan bilerne skal lade, og hvordan fungerer afregning?
Disse overvejelser kender de hos NITO-TEK. Men de stod også med en anden udfordring:
- Vi har ikke strøm nok til at lade alle biler her. Derfor var vi nødt til at finde en løsning, der stadig passer til vores drift, fortæller Martin Roug.
Løsningen: Firmabetalt opladning
Det var Energi Fyn, der hjalp NITO-TEK med løsningen, der går under navnet firmabetalt opladning. Det går ud på, at NITO-TEK har installeret ladestandere hjemme hos medarbejderne, så bilerne lader, mens de holder stille, og montørerne undgår spildtid og ekstra transport.
Samtidig er det NITO-TEK, der betaler for alle opladningerne, der automatisk bliver registreret og afregnet gennem en app udenom husstandens øvrige elforbrug.
- Vi er afhængige af, at folk kommer hurtigt ud til kunderne. Når bilerne er fyldt med værktøj, falder rækkevidden, så vi skal kunne lade hver dag. Det fungerer kun, hvis det er nemt, lyder det fra Martin Roug.
Mange er usikre
Erfaringerne fra NITO-TEK er ikke unikke. Mange virksomheder er usikre på især opladning og afregning.
En europæisk analyse fra mobilitets- og leasingselskabet Arval viser, at virksomheder skifter til elbiler i et tempo, der overgår deres egne forventninger, og i Danmark har 57 procent af virksomhederne allerede taget el eller hybrid i brug. Økonomien driver udviklingen, men usikkerhed om drift og opladning er stadig en barriere. Samtidig efterspørger 45 procent løsninger, der forbedrer flådens performance.
Det genkender Katja Jepsen, der har hjulpet NITO-TEK og arbejder med ladeløsninger til erhverv hos Energi Fyn:
- Rigtig mange overvejer stadig, hvornår de skal skifte. Rækkevidde fylder stadig i forhold til varebiler på el, men vi oplever en stigende interesse for firmabetalt opladning, fordi det er en enkel løsning eller supplement, når virksomheder skifter til el, siger hun.
Kom i gang
Hos NITO-TEK er rådet klart:
- Mit bedste råd er at komme i gang. Det kræver lidt tid at sætte sig ind i, for det er noget andet end at give medarbejderen et dieselkort med en firecifret kode. Så ræk ud til nogen, der kan hjælpe, spørg løs og sæt processen i gang, siger han.
Hvad er firmabetalt opladning?
- Virksomheden får en ladeboks installeret på medarbejderens adresse
- Det er virksomheden, der betaler for opladningerne
- Opladninger registreres automatisk via en app uden om husstandens øvrige elforbrug
- Forbruget afregnes direkte til virksomheden uden at medarbejderen skal betale noget
Nøgleord
Kontakter
Betina JørgensenPressekontaktEnergi Fyn
Tlf:+4528700392bej@energifyn.dkBilleder

Links
Om Energi Fyn
Energi Fyn er en moderne energikoncern ejet af 220.000 fynske andelshavere.
Vi deltager aktivt i udviklingen af et bæredygtigt energisystem blandt andet via projekter inden for elektrificering, solceller, vindmøller, elbiler, varmepumper og energirådgivning.
Vi sælger el, naturgas, varmepumper og ladeløsninger. Vi udruller fibernet på Fyn og tilbyder forskellige bredbåndsløsninger. Vi etablerer og driver gadebelysningen i flere kommuner på Fyn, ligesom vi etablerer andre former for ude- og effektbelysning. Herudover håndterer vi afregning og kundeservice for flere forsyninger på Fyn.
Energi Fyns datterselskab, Vores Elnet, ejer og driver elforsyningsnettet på størstedelen af Fyn og har stort fokus på at udbygge elnettet, så vi også i fremtiden har et robust og stabilt elforsyningsnet, der understøtter den grønne omstilling.
Vi investerer i forskning, kultur og udvikling blandt andet via vores to fonde, som hvert år uddeler midler til projekter, der er til gavn for fynboerne og Fyn.
Vores hovedsæde er placeret i Odense, hvor vi beskæftiger over 430 medarbejdere på en række fagområder inden for teknik, it, administration, økonomi, kundeservice med mere.
Følg pressemeddelelser fra Energi Fyn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energi Fyn
Data afslører fejl i gadelyset, før borgerne gør6.7.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Energi Fyn har taget et nyt skridt mod smartere drift af gadelys. Odense Kommune og Nordfyns Kommune er de første til at tage løsningen i brug.
Varmepumpepuljen er genåbnet i dag2.7.2026 10:24:13 CEST | Pressemeddelelse
Folketingets Finansudvalg har godkendt tilføjelsen af 200 mio. kr. til Varmepumpepuljen i 2026, og det betyder, at Energistyrelsen har valgt at genåbne puljen den 2. juli, så danske boligejere igen kan søge om tilskud på 27.000 kr. til en varmepumpe. Puljen var også åben tidligere på året, men blev tømt hurtigt.
Flytning af over 32.500 elkunder får Energi Fyn til at komme med opfordring til fynboer1.7.2026 12:50:09 CEST | Pressemeddelelse
Over 32.500 elkunder på Sjælland og Lolland-Falster bliver nu flyttet til en ny elleverandør. Det sker, efter at netselskaberne Cerius-Radius har opsagt samarbejdet med elselskaberne Velkommen, Nettopower, Power Fuel og Vedvarende.
Du kan altid selv vælge din elleverandør30.6.2026 15:32:09 CEST | Pressemeddelelse
I dag er det kommet frem, at over 32.500 danske elkunder på Sjælland og Lolland Falster skal rykkes til en ny elleverandør. Det sker, fordi netselskaberne Radius og Cerius har opsagt samarbejdet med elhandlerne Velkommen, Nettopower, Power Fuel og Vedvarende.
Juni slutter med høj elpris, og juli byder på næsten gratis strøm29.6.2026 14:20:48 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag aften kommer elprisen igen op omkring 5 kr./kWh. Men der er lys forude, for allerede på fredag er der forventeligt lavere priser i sigte. Måske endda negative priser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum