Energi Fyn leverer historisk stærkt resultat i et år præget af usikkerhed
27.4.2026 17:44:53 CEST | Energi Fyn | Pressemeddelelse
Energi Fyn kommer ud af 2025 med det bedste resultat i selskabets historie. Et solidt økonomisk fundament, der gør det muligt for selskabet at investere massivt i elnettet, fibernettet og beredskab i en tid, hvor både energisystemet og verdenssituationen stiller nye krav.

Energi Fyn afslutter 2025 med et samlet resultat på 421 millioner kroner før skat og 337 millioner kroner efter skat. Alle koncernens forretningsområder har bidraget positivt til regnskabet. Især er det selskabets regulerkraftværker, der har bidraget til det positive resultat.
– Det er et meget tilfredsstillende resultat, som giver os mulighed for at investere i både forsyningssikkerhed, digitalisering og fremtidens energisystem. Det er nødvendigt i en tid med stigende elektrificering og øget usikkerhed i verden omkring os, siger adm. direktør Mette Rose Skaksen, der overtog ledelsen af Energi Fyn den 1. marts 2026.
Store investeringer i elnet, fiber og sikkerhed
Alt overskud i Energi Fyn geninvesteres i selskabet. I 2025 har Energi Fyn investeret 670 millioner kroner i udbygning af el- og fibernettet samt i øget beredskab og IT-sikkerhed. Investeringerne forventes at stige yderligere i de kommende år.
I årets løb har Energi Fyn taget store skridt i den digitale udvikling med nye løsninger, der effektiviserer forretningen og forbedrer kundeoplevelsen. Samtidig har Energi Fyn Bredbånd gjort klar til et vigtigt teknologisk skifte, og Vores Elnet har gennemført markante udbygninger af elnettet.
Elforbruget stiger, og elnettet skal følge med
Elforbruget i Energi Fyns forsyningsområde steg i 2025 med 7 procent sammenlignet med året før.
– Elektrificeringen af samfundet øger presset på elnettet. Derfor er det afgørende, at vi både udbygger og moderniserer elnettet, så vi kan sikre en stabil forsyning og samtidig understøtte den grønne omstilling, siger Mette Rose Skaksen.
Styrket beredskab i en mere urolig verden
Som operatør af kritisk infrastruktur har Energi Fyn i 2025 haft øget fokus på beredskab. På cyberområdet har der længe været mange trusler, og nu forbereder selskabet sig også på fysiske trusler.
– Verden er blevet mere usikker, og det forpligter os til at være på forkant. Øget beredskab og IT-sikkerhed er derfor en helt central del af vores investeringer, fortæller Mette Rose Skaksen.
Tillid, kundeservice og lokalt engagement
Energi Fyn er ejet af 220.000 fynske andelshavere og har som andelsselskab et stærkt fokus på at skabe værdi for lokalsamfundet. Ud over at levere energi og fibernet støtter selskabet hvert år en lang række initiativer inden for forskning, kultur og foreningsliv på Fyn.
Blandt andet gennem Energi Fyns to fonde, der netop har uddelt 2,5 millioner kroner til 23 projekter, og gennem FynskSupport-ordningen, som støtter mere end 700 fynske klubber og foreninger.
Samtidig er god og tilgængelig kundeservice en vigtig del af Energi Fyns arbejde.
– Energi handler i høj grad om tryghed i hverdagen. Derfor har vi stort fokus på at møde vores andelshavere og kunder med nærværende og tilgængelig service. Tilliden til os er afgørende, uanset om man har brug for stabil og konkurrencedygtig energi, hurtigt internet eller god rådgivning, siger Mette Rose Skaksen.
Læs Energi Fyns årsrapport 2025
Fakta om Energi Fyns årsresultat 2025
- Resultat før skat: 421 mio. kr.
- Resultat efter skat: 337 mio. kr.
- Investeringer i 2025: 670 mio. kr.
Energi Fyn i tal
- Energi Fyn er ejet af 220.000 fynske andelshavere. Man er andelshaver i Energi Fyn, når man bor i Vores Elnets forsyningsområde. Som andelshaver kan man få indflydelse ved
at stille op eller stemme til Energi Fyns repræsentantskabsvalg, Der holdes valg til repræsentantskabet i efteråret 2026. - Energi Fyn beskæftiger 440 medarbejdere.
- Energi Fyn ejer 26 vindmøller, der i 2025 producerede 155.830 MWh strøm.
- Energi Fyn ejer fem regulerkraftværker, der leverer vigtige systemydelser til Energinet, så elproduktionen og elforbruget altid er i balance.
- 141.000 andelshavere har mulighed for at få fibernet fra Energi Fyn.
- Gennem Vores Elnet ejer og driver Energi Fyn elforsyningsnettet på størstedelen af Fyn.
- Energi Fyns kunde- og afregningsselskab Administrationsservice Fyn håndterede i 2025 mere end 605.000 afregningsforhold inden for el, naturgas, bredbånd, fjernvarme, vand, afløb og renovation.
- Energi Fyn drifter og vedligeholder mere end 110.000 gadelamper.
- Energi Fyn sælger el, fibernet, gas, ladeløsninger og varmepumper til private husstande og virksomheder i hele Danmark.
Nøgleord
Kontakter
Ida OutzePressekontaktEnergi Fyn
Tlf:+45 51 81 59 08iou@energifyn.dkBilleder

Links
Om Energi Fyn
Energi Fyn er en moderne energikoncern ejet af 220.000 fynske andelshavere.
Vi deltager aktivt i udviklingen af et bæredygtigt energisystem blandt andet via projekter inden for elektrificering, solceller, vindmøller, elbiler, varmepumper og energirådgivning.
Vi sælger el, naturgas, varmepumper og ladeløsninger. Vi udruller fibernet på Fyn og tilbyder forskellige bredbåndsløsninger. Vi etablerer og driver gadebelysningen i flere kommuner på Fyn, ligesom vi etablerer andre former for ude- og effektbelysning. Herudover håndterer vi afregning og kundeservice for flere forsyninger på Fyn.
Energi Fyns datterselskab, Vores Elnet, ejer og driver elforsyningsnettet på størstedelen af Fyn og har stort fokus på at udbygge elnettet, så vi også i fremtiden har et robust og stabilt elforsyningsnet, der understøtter den grønne omstilling.
Vi investerer i forskning, kultur og udvikling blandt andet via vores to fonde, som hvert år uddeler midler til projekter, der er til gavn for fynboerne og Fyn.
Vores hovedsæde er placeret i Odense, hvor vi beskæftiger over 430 medarbejdere på en række fagområder inden for teknik, it, administration, økonomi, kundeservice med mere.
Følg pressemeddelelser fra Energi Fyn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energi Fyn
Fra kritisk energiinfrastruktur til trygge fællesskaber: Energi Fyn uddeler 2,5 mio. kr.27.4.2026 15:22:02 CEST | Pressemeddelelse
Energi Fyns to fonde har netop uddelt 2,5 mio. kr. til 23 fynske projekter, der både styrker højteknologisk energiforskning og lokale fællesskaber.
Hård kritik af konkurrerende elselskab får kunder til at strømme til Gasel20.4.2026 07:42:52 CEST | Pressemeddelelse
Noget tyder på, at den seneste tids omtale af elaftaler, der dumper i test samt kritik af et elselskab, der ikke udbetaler tilgodehavender, har fået mange forbrugere til at genoverveje deres elaftale. Det mærker elleverandøren Gasel, der har oplevet en kundetilgang på 100 % fra den ene dag til den anden.
Pickleball skaber lokal begejstring i Rolfsted IF26.3.2026 12:57:03 CET | Pressemeddelelse
I år kan Energi Fyns støtteordning FynskSupport fejre 15‑års jubilæum. Det markeres med en samlet udbetaling på 1,9 millioner kroner til mere end 700 foreninger og klubber på Fyn. En af de foreninger, der har fået glæde af støtten, er Rolfsted Idrætsforening, som i 2025 etablerede tre nye softcore pickleballbaner.
OL skaber medlemsboom i Odense Curling Club26.3.2026 12:55:16 CET | Pressemeddelelse
I år kan Energi Fyns støtteordning FynskSupport fejre 15-års jubilæum. Det markerer Energi Fyn med en samlet udbetaling på 1,9 millioner kroner til mere end 700 foreninger og klubber på Fyn. En af de foreninger, der mærker effekten af både OL og lokal opbakning, er Odense Curling Club, som netop nu oplever en markant medlemsfremgang.
FynskSupport fylder 15 år og udbetaler rekordbeløb til over 700 fynske foreninger19.3.2026 09:03:09 CET | Pressemeddelelse
I år kan Energi Fyns støtteordning FynskSupport fejre 15-års jubilæum. Det markeres med en samlet udbetaling på 1,9 millioner kroner til mere end 700 foreninger og klubber over hele Fyn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum