Fra kritisk energiinfrastruktur til trygge fællesskaber: Energi Fyn uddeler 2,5 mio. kr.
27.4.2026 15:22:02 CEST | Energi Fyn | Pressemeddelelse
Energi Fyns to fonde har netop uddelt 2,5 mio. kr. til 23 fynske projekter, der både styrker højteknologisk energiforskning og lokale fællesskaber.

Hvordan beskytter man fremtidens elnet mod droneangreb? Kan gammelt kabelskrot blive til nyt kobber uden massiv CO₂‑udledning? Og hvordan skaber man flere fællesskaber i både by og land på Fyn?
Det er nogle af de spørgsmål, Energi Fyns fonde er med til at finde svar på, når de i år uddeler i alt 2.576.419 kr. til projekter, der både peger frem mod den grønne omstilling og styrker fællesskaber, kultur og frivillighed på Fyn.
Støtten fordeler sig på Energi Fyns to fonde:
- Energi Fyns Udviklingsfond: 1.084.499 kr. til forskning, innovation og uddannelse inden for energi og teknologi
- Energi Fyns Almene Fond: 1.491.920 kr. til almennyttige projekter med lokal forankring på Fyn
- Som andelsejet energiselskab har vi en klar ambition om at bidrage bredt til udviklingen på Fyn. Det gælder både, når det handler om fremtidens energiløsninger, og når fællesskaber, kultur og frivillighed skaber liv lokalt, siger Mette Rose Skaksen, administrerende direktør i Energi Fyn og fondsadministrator.
Grøn omstilling, fællesskab og lokal udvikling
Siden deres stiftelse i 2005 har fondene støttet en lang række projekter, der gør en forskel på Fyn. Årets fondsmodtagere spænder vidt fra sociale initiativer og teknologisk innovation til projekter med fokus på grøn omstilling.
- Det er inspirerende at opleve, hvor mange ildsjæle der er på Fyn. Der er mange, der brænder for at skabe udvikling og styrke fællesskabet. Med fondenes støtte kan vi være med til at løfte både små og store idéer, som bidrager til udviklingen på Fyn, siger Mette Rose Skaksen.
Blandt dette års fondsmodtagere er blandt andet Vestfyns Golfklub, der modtager 150.000 kr. til etablering af en SafeZone, hvor veteraner og tidligere politifolk med PTSD kan få et trygt frirum gennem golf og fællesskab.
- Med støtten kan vi sikre adgang til træning, udstyr og fællesskab, så økonomi ikke bliver en barriere for deltagelse. For deltagerne handler det ikke kun om golf. Det handler om at genfinde ro, struktur og tilknytning til et positivt fællesskab. Det er en indsats, der gør en konkret forskel for den enkelte og samtidig bidrager til et stærkere lokalsamfund, fortæller Nicolai Gynther, manager i Vestfyns Golfklub.
Fakta om Energi Fyns fonde
- Energi Fyns fonde blev stiftet i 2005.
- Energi Fyns Almene Fond støtter kulturelle, turistmæssige og sundhedsmæssige formål, der har offentlighedens interesse, og som appellerer til og nydes af et bredt publikum.
- Energi Fyns Udviklingsfond støtter udviklingsprojekter inden for energiudvikling og elektrotekniske/tekniske løsninger samt projekter målrettet den grønne omstilling med henblik på at styrke udviklingsmiljøet på området.
Årets fondsmodtagere - Energi Fyns Almene Fond:
Svømmeklubben H2Odense (Odense) – 78.182 kr. til etablering af et dryland‑træningsområde til gavn for ca. 200 børn og unge.
Vestfyns Golfklub (Glamsbjerg) – 150.000 kr. til etablering af en SafeZone for psykisk skadede veteraner og tidligere politifolk som led i DIF Soldaterprojektet.
Munkegården (Brenderup) – 70.300 kr. til etablering af offentligt udendørs fitnessområde for lokalsamfundet.
LEV – Bisidningsordningen på Fyn – 50.000 kr. til styrkelse af bisidningsordningen for mennesker med udviklingshandicap på Fyn.
Odense Giants Softball Klub – 11.388 kr. til indkøb af net til afskærmning af banen.
Sophiæodde Saluteringslaug (Strib/Middelfart) – 80.000 kr. til indkøb af to nye saluteringskanoner til ceremonielle og lokale arrangementer.
Odense Stadsarkiv – 25.000 kr. til udvikling af historisk tegneserie om Knud den Hellige.
Andedammen (Vissenbjerg) – 33.200 kr. til forbedringer i lokalt forsamlingshus i forbindelse med renovering.
Foreningen Hjallese Kultur- og Forsamlingshus (Odense S) – 75.000 kr. til udskiftning af adgangsdøre som led i energioptimering og bedre tilgængelighed.
Fonden KRFTWRK (Odense) – 331.250 kr. til lysudstyr til nyt spillested og kreative rammer for unge musikere.
Støtteforeningen ViVilSalbrovad (Assens) – 75.000 kr. til indkøb af panna‑bane til skolegården.
Svanninge Have – 25.000 kr. til støtte til fælleshave med fokus på natur, læring og fællesskab.
Nyborg Marineforening – 10.000 kr. til mørklægningsgardiner til foreningens lokaler.
Helios Biograf og Kulturhus (Faaborg) – 100.000 kr. til udskiftning af projektor og server.
Langelandshallen (Rudkøbing) – 125.000 kr. til slibning og lakering af halgulv.
Interesseforeningen for Håndværkerfaget (Langeskov) – 12.000 kr. til indkøb af værktøj til aktiviteter for unge.
Den Erhvervsdrivende Fond Idrætscenter Midtfyn (Ringe) – 87.375 kr. til etablering af Cykelmidtpunkt Fyn med shelters.
Køng Friskole (Glamsbjerg) – 95.225 kr. til udskiftning af vinduer forud for skolens 150‑års jubilæum.
Foreningen Tåsinge Ildsjæle (Svendborg) – 58.000 kr. til belægning for bedre adgang for handicappede i Tåsinge Frugthave.
Årets fondsmodtagere - Energi Fyns Udviklingsfond:
SDU – Center for Energy Informatics – 136.999 kr. til indkøb af avanceret beregningsplatform til energiforskning og uddannelse. Projektet styrker forskning i datadrevet energistyring, digitale tvillinger og energiforbrugsprognoser og anvendes samtidig i undervisning samt bachelor- og specialeprojekter.
EcoAdvice ApS – 350.000 kr. til cirkulær genanvendelse af kobbertråd fra kabelskrot. Udvikling af digital model og simulering af et produktionsanlæg, der kan genbruge hele kobbertråde uden omsmeltning. Projektet forventes at give meget store CO₂- og ressourcebesparelser og kan danne grundlag for produktion på Fyn.
SDU – Viet Duong Hoang – 412.500 kr. til beskyttelse af elforsyning mod droneangreb. Udvikling af en skalerbar anti-drone‑løsning, hvor interceptor‑droner placeres direkte på højspændingsledninger for at beskytte kritisk energiinfrastruktur.
NerdZone – 185.000 kr. til praksisnære læringsforløb i teknologi og energi for udskolingselever. Udvikling og test af hands‑on undervisningsforløb gennem weekendcamps i samarbejde med Odense Tekniske Gymnasium.
Nøgleord
Kontakter
Ida OutzePressekontaktEnergi Fyn
Tlf:+45 51 81 59 08iou@energifyn.dkBilleder

Links
Om Energi Fyn
Energi Fyn er en moderne energikoncern, og vi er ejet af 220.000 fynske andelshavere.
Vi deltager aktivt i udviklingen af et bæredygtigt energisystem blandt andet via projekter inden for elektrificering, solceller, vindmøller, elbiler, varmepumper og energirådgivning.
Vi sælger el, naturgas, varmepumper og ladeløsninger, vi tilbyder forskellige bredbåndsløsninger, og vi etablerer og driver gadebelysningen i flere kommuner på Fyn, ligesom vi etablerer andre former for ude- og effektbelysning. Herudover håndterer vi afregning og kundeservice for flere forsyninger på Fyn. Energi Fyns datterselskab, Vores Elnet, ejer og driver elforsyningsnettet på størstedelen af Fyn.
Vi investerer i forskning, kultur og udvikling blandt andet via vores to fonde, som hvert år uddeler midler til projekter, der er til gavn for fynboerne og Fyn.
Vores hovedsæde er placeret i Odense, hvor vi beskæftiger 400 medarbejdere på en række fagområder inden for teknik, administration, økonomi, kundeservice med mere.
Følg pressemeddelelser fra Energi Fyn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energi Fyn
Energi Fyn leverer historisk stærkt resultat i et år præget af usikkerhed27.4.2026 17:44:53 CEST | Pressemeddelelse
Energi Fyn kommer ud af 2025 med det bedste resultat i selskabets historie. Et solidt økonomisk fundament, der gør det muligt for selskabet at investere massivt i elnettet, fibernettet og beredskab i en tid, hvor både energisystemet og verdenssituationen stiller nye krav.
Hård kritik af konkurrerende elselskab får kunder til at strømme til Gasel20.4.2026 07:42:52 CEST | Pressemeddelelse
Noget tyder på, at den seneste tids omtale af elaftaler, der dumper i test samt kritik af et elselskab, der ikke udbetaler tilgodehavender, har fået mange forbrugere til at genoverveje deres elaftale. Det mærker elleverandøren Gasel, der har oplevet en kundetilgang på 100 % fra den ene dag til den anden.
Pickleball skaber lokal begejstring i Rolfsted IF26.3.2026 12:57:03 CET | Pressemeddelelse
I år kan Energi Fyns støtteordning FynskSupport fejre 15‑års jubilæum. Det markeres med en samlet udbetaling på 1,9 millioner kroner til mere end 700 foreninger og klubber på Fyn. En af de foreninger, der har fået glæde af støtten, er Rolfsted Idrætsforening, som i 2025 etablerede tre nye softcore pickleballbaner.
OL skaber medlemsboom i Odense Curling Club26.3.2026 12:55:16 CET | Pressemeddelelse
I år kan Energi Fyns støtteordning FynskSupport fejre 15-års jubilæum. Det markerer Energi Fyn med en samlet udbetaling på 1,9 millioner kroner til mere end 700 foreninger og klubber på Fyn. En af de foreninger, der mærker effekten af både OL og lokal opbakning, er Odense Curling Club, som netop nu oplever en markant medlemsfremgang.
FynskSupport fylder 15 år og udbetaler rekordbeløb til over 700 fynske foreninger19.3.2026 09:03:09 CET | Pressemeddelelse
I år kan Energi Fyns støtteordning FynskSupport fejre 15-års jubilæum. Det markeres med en samlet udbetaling på 1,9 millioner kroner til mere end 700 foreninger og klubber over hele Fyn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum