Roskildes borgmester indviede 5 parapladser ved Roskilde Kongres- & Idrætscenter forud for Special Olympics Idrætsfestival 2026
28.5.2026 16:34:03 CEST | Gardian A/S | Pressemeddelelse
Roskilde Kommune er værtsby for Special Olympics Idrætsfestival 2026, og forud for åbningsceremonien fredag den 29. maj har Roskilde Kongres- & Idrætscenter etableret fem parapladser på centerets eksisterende handicapparkeringspladser. Parapladserne gør inklusion synlig i hverdagen og bidrager samtidig økonomisk til Parasport Danmark.

I forbindelse med etableringen har Roskilde Kongres- & Idrætscenter desuden fået udviklet et særlig parapladssymbol, der hylder parahåndbold.
Roskildes borgmester Tomas Breddam glæder sig over etableringen:
”Vi er meget glade for at etablere parapladser ved Roskilde Kongres- & Idrætscenter i forbindelse med Special Olympics Idrætsfestival. Det er et konkret initiativ, der sætter fokus på tilgængelighed, inklusion og parasport. Samtidig er vi stolte af at være de første i Danmark med en paraplads med håndbold, der knytter parapladserne til Roskildes stærke håndboldmiljø”, siger Tomas Breddam.
Direktør: ”Et lille greb med stor betydning”
René la Cour Sell, direktør i Roskilde Kongres- & Idrætscenter:
“Vi er stolte af at lægge rammer til Special Olympics Idrætsfestival og af at kunne bidrage med et konkret tiltag, der gør en forskel i hverdagen. Ved at etablere parapladser på vores eksisterende handicappladser gør vi inklusion synlig for de mange mennesker, der dagligt besøger centeret. Det er et lille greb, men med en stor signalværdi – og en naturlig forlængelse af det værtskab, vi ønsker at stå for.
Som kommunalt forankret venue arbejder vi ikke kun med oplevelser, men også med det ansvar, der følger med at være et hus for hele byen. Vores sociale bundlinje handler blandt andet om at skabe rammer, hvor flere kan deltage, mødes og være en del af fællesskabet – uanset forudsætninger. Derfor giver det god mening for os, at parasport også er synlig, når Speciel Olympics er overstået.” siger René la Cour Sell.
Parasport Danmark: “Opmærksomheden lever videre i byen”
John Petersson, formand for Parasport Danmark:
"Det er stærkt at se, hvordan Special Olympics bliver brugt som afsæt for noget, der rækker langt ud over selve eventet. Med parapladserne bliver fokus på tilgængelighed og inklusion gjort konkret i hverdagen, og samtidig skabes der en direkte kobling til støtten af parasporten. Det er netop den slags initiativer, der er med til at sikre, at opmærksomheden ikke stopper efter tre dage med idræt, men lever videre”, siger John Petersson.
Paraplads: ”Det her er kun begyndelsen”
Ifølge Marie-Louise Munter, initiativtager til Paraplads, viser Roskilde, hvordan handicapparkering kan bruges til mere end funktionel skiltning:
”Vi har taget et symbol, alle kender, og har givet det en stærkere fortælling. Kørestolssymbolet handler normalt om adgang. Med Paraplads viser vi også, hvad adgangen kan føre til: idræt, fællesskab og et aktivt liv med handicap. Når Roskilde nu kobler parapladserne til byens sportsmiljø, viser det, hvordan konceptet kan vokse langt ud over selve parkeringspladsen. Special Olympics Idrætsfestival er en oplagt anledning, men ambitionen er langt større, og det her er kun begyndelsen”, siger Marie-Louise Munter.
Fra Special Olympics til hverdagen
Med over 100 parapladser etableret i Danmark er Paraplads gået fra idé til konkret handling. Initiativet i Roskilde viser, hvordan eksisterende handicappladser kan bruges til at skabe opmærksomhed om tilgængelighed, parasport og et aktivt liv med handicap.
Kontakter
Marie-Louise MunterMarketing- og Kommunikationschef
Tlf:60 33 44 49mmu@gardian.dkparaplads.dkBilleder




Links
Om Gardian
Gardian er den nye identitet for ParkZone – et selskab med dybe rødder i parkeringsbranchen og en vision om at tilbyde helhedsorienterede løsninger. Med to stærke forretningsben leverer Gardian både avancerede parkerings- og sikkerhedsløsninger, der er skræddersyet til ejendomsbranchens mest visionære beslutningstagere.
Gardian bygger på mere end 20 års erfaring og administrerer dagligt over 1.900 parkeringsområder og sikkerhedsopgaver for både offentlige og private virksomheder. Med vores digitale fokus og integrerede tilgang sætter vi nye standarder for, hvordan parkering og sikkerhed kan kombineres for at skabe værdi for kunder og partnere. Gardian har hovedkontor i Rødovre samt kontorer i Kolding, Aalborg og Trondheim, Norge.
Følg pressemeddelelser fra Gardian A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gardian A/S
Paraplads rykker ind i kommunerne: Brøndby er først i Danmark7.5.2026 22:55:23 CEST | Pressemeddelelse
Med Brøndby som første kommune i Danmark og 100.000 kr. overrakt til Parasport Danmark tager Paraplads nu næste skridt i den nationale udbredelse.
Salgsdirektør stopper i Gardian2.9.2025 14:50:43 CEST | Pressemeddelelse
Gardian siger farvel til salgsdirektør Per Clemmensen, der den 1. september er fratrådt sin stilling. Han vender tilbage til sin egen konsulentvirksomhed, ClemmeConsult, hvor samarbejdet med Gardian også begyndte.
ParkZone bliver til Gardian6.1.2025 09:08:46 CET | Pressemeddelelse
Fra og med i dag hedder den danske parkeringsvirksomhed ikke længere ParkZone. Med det nye navn, Gardian, samles de to eksisterende forretningsben, parkering og sikkerhed, under ét brand. Navneskiftet understreger behovet for at signalere, at virksomheden er mere end bare et parkeringsselskab.
Ny ejerkreds i ParkZone: klar til næste skridt i udviklingen28.10.2024 11:07:55 CET | Pressemeddelelse
Stensdal Group har købt grundlægger af ParkZone Torben Holritz Juhls aktier og forøger dermed sin ejerandel i det danskejede parkeringsselskab. For at sikre virksomhedens udvikling træder administrerende direktør Ronen Leon og ParkZones mangeårige bestyrelsesmedlem Eske Munck også ind i ejerkredsen.
Danske virksomheder opmærker særlige parkeringspladser for at hylde paraatleter og mennesker med særlige behov29.8.2024 09:03:58 CEST | Pressemeddelelse
Danske Handicaporganisationer og ParkZone er gået sammen om initiativet “paraplads”, der hylder paraatleter og muligheden for, at alle mennesker med handicap eller særlige behov kan dyrke idræt. Støtteinitiativet er til fordel for Parasport Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum