Danske virksomheder opmærker særlige parkeringspladser for at hylde paraatleter og mennesker med særlige behov
Danske Handicaporganisationer og ParkZone er gået sammen om initiativet “paraplads”, der hylder paraatleter og muligheden for, at alle mennesker med handicap eller særlige behov kan dyrke idræt. Støtteinitiativet er til fordel for Parasport Danmark.
Vi kender alle det klassiske handicapsymbol – kørestolen. Med et nyt initiativ får symbolet nu en ny betydning og et nyt udseende - kørestolen med et hjerte. Under navnet “paraplads” har Danske Handicaporganisationer og ParkZone videreudviklet det velkendte handicapsymbol til også at vise forskellige sportsgrene kendt fra parasporten på særlige opmærkninger på parkeringspladsen.
Formålet med initiativet er at gøre opmærksom på handicapparkering og hylde paraatleter såvel som mennesker med særlige behov. Håbet er, at danske virksomheder og organisationer vil dedikere handicappladser til parapladser, så de lyseblå symboler vil sprede sig ud over hele Danmark.
Danske Handicaporganisationers opbakning til idéen gør ParkZones administrerende direktør stolt.
”I ParkZone er der ikke langt fra tanke til handling, og vi var derfor glade for, at Danske Handicaporganisationer ikke tøvede, da vi kontaktede dem. Vi tror på, at mangfoldighed styrker vores virksomhed, og vi har selv medarbejdere med særlige behov. Derfor er vi meget stolte af at være initiativtager til parapladserne, der vil blive et begreb, som vil brede sig ud over hele landets handicappladser", siger Ronen Leon, administrerende direktør i ParkZone.
Et initiativ til fordel for Parasport Danmark
Danske Handicaporganisationer og ParkZone var enige om at donere overskuddet fra opmærkningen af de nye parapladser til Parasport Danmarks arbejde for, at alle mennesker med handicap eller særlige behov har mulighed for at dyrke idræt i et socialt fællesskab. Danske Handicaporganisationer er selv gået forrest og har fået opmærket fem båse ved Handicaporganisationernes Hus i Høje Taastrup – og de håber, at flere danske virksomheder følger efter.
”Vi vil gerne hylde de danske sportsudøvere, der er rejst til Paris for at give alt i deres sportsgren og kæmpe om medaljer. Vi vil også gerne sætte fokus på, at handicapparkeringspladser giver mange mennesker med handicap flere muligheder for at leve et selvstændigt liv. Vi håber, at mange danske virksomheder vil være med til at gøre netop de to ting og samtidig være med til at støtte parasporten i Danmark”, siger Katrine Mandrup Tang, direktør i Danske Handicaporganisationer.
Virksomheder, der er interesserede i at dedikere handicappladser til parapladser året rundt, kan læse mere om initiativet på LinkedIn.dk/paraplads.
Fakta om parapladser
-
Initiativet paraplads offentliggøres i anledningen af de paralympiske lege. Det søsættes som et løbende støtteinitiativ af ParkZone og Danske Handicaporganisationer. Målet er at få danske virksomheder og organisationer til løbende at dedikere handicappladser for at hylde parasporten.
-
En paraplads er en særlig opmærkning af en handicapplads. Parapladserne har et særligt logo og derudover et skilt, som fortæller de parkerende, at de holder på en paraplads.
-
Logoet for en paraplads er en kørestol med et rødt hjerte, hvilket understreger at det er et særligt initiativ, som både Danske Handicaporganisationer og ParkZone ser som en hjertesag.
-
Ud over logoet er der udviklet særlige parapladssymboler for kørestolsrugby, badminton, bordtennis og basketball. Disse vil blive videreudviklet løbende, så de viser et bredere handicapbegreb, der går ud over personer i kørestol.
-
Når en virksomhed opmærker en paraplads, doneres der mindst 1.000 kr. til Parasport Danmark, ligesom ParkZones normale avance for opmærkningen går ubeskåret til formålet.
Nøgleord
Kontakter
Cecilie Husted ChristoffersenKommunikationskonsulentParkZone
Tlf:26 47 27 23chc@parkzone.dkSigurd JørgensenKommunikationschefDanske Handicaporganisationer
Tlf:95 15 00 88sj@handicap.dkBilleder
Links
Om ParkZone
ParkZone er et 100 % danskejet selskab med fokus på digitale parkeringsløsninger og med stærke kompetencer inden for parkeringsadministration, parkeringskontrol og sikkerhedsløsninger . Vi administrerer dagligt mere end 2.000 parkeringsområder med ca. 180.000 p-pladser og er dermed et af de førende parkeringsselskaber i Danmark. Virksomheden har kontorer i Rødovre, Kolding, Aalborg og Trondheim, Norge.
Om Danske Handicaporganisationer
Danske Handicaporganisationer (DH) arbejder for, at mennesker med handicap kan leve et liv som alle andre: Deltage, bidrage og være en del af fællesskabet. DH er fælles talerør for 36 handicaporganisationer, der tilsammen har ca. 400.000 medlemmer inden for alle typer af handicap.
Følg pressemeddelelser fra Parkzone A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Parkzone A/S
Ny ejerkreds i ParkZone: klar til næste skridt i udviklingen28.10.2024 11:07:55 CET | Pressemeddelelse
Stensdal Group har købt grundlægger af ParkZone Torben Holritz Juhls aktier og forøger dermed sin ejerandel i det danskejede parkeringsselskab. For at sikre virksomhedens udvikling træder administrerende direktør Ronen Leon og ParkZones mangeårige bestyrelsesmedlem Eske Munck også ind i ejerkredsen.
ParkZone satser yderligere på teknologiske løsninger med ny IT-chef12.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Loke Norlin Johannessen, 37 år, er tiltrådt som IT-chef i ParkZone. Her skal han lede udviklingen af ansvarlige IT-løsninger i en skandinavisk kontekst for ParkZones aktiviteter inden for parkering og sikkerhed.
ParkZone går ind i sikkerhedsbranchen19.4.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danskejede parkeringsselskab ParkZone udvider aktiviteterne med et nyt forretningsben og bliver dermed landsdækkende inden for både parkerings- og sikkerhedsløsninger.
ParkZone udnævner Ronen Leon til administrerende direktør29.2.2024 00:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det danskejede selskab ParkZone udnævner ny administrerende direktør. Ronen Leon, der i oktober blev ansat som viceadministrerende direktør, overtager pr. 1. marts direktørstolen og får dermed ansvaret for både de danske og udenlandske aktiviteter. "Det er med stor glæde og taknemmelighed, at jeg overtager posten som administrerende direktør i ParkZone. Vi har et stærkt ståsted og ambitioner om yderligere vækst, bl.a. ved at udvikle flere produkter og services tilknyttet fremtidens parkeringsoplevelser og det ser jeg frem til at stå i spidsen for", fortæller Ronen Leon. Han kommer med mere end otte års erfaring fra Securitas Danmark, senest som direktør for patruljevagtområdet, og før det var han bl.a. i Verisure og teleselskabet 3. ParkZones grundlægger, medejer og administrerende direktør gennem 20 år, Torben Holritz Juhl, fortsætter i virksomheden som kommerciel direktør. Om udnævnelsen af Ronen Leon siger han: "Det er absolut en fornøjelse at se Ronen videreudvikle ParkZone. Vores
Endnu et stærkt regnskabsår for danskejede ParkZone, der fortsætter vækstrejsen15.1.2024 00:00:00 CET | Pressemeddelelse
ParkZones seneste årsregnskab for 2022/23 viser for 3. år i træk vækst med en nettoomsætning på 191,7 mio. kr. (mod 179 mio. kr året før) og en bruttofortjeneste på 55,7 mio. kr. (mod 52,2 mio. kr. året før). I det netop offentliggjorte årsregnskab for perioden 1. oktober 2022 til 30. september 2023, kan direktør Torben Holritz Juhl med stor tilfredshed konstatere, at ParkZone fastholder væksten. Med en omsætning, der endnu engang sætter rekord, og et resultat før skat på 8,6 mio. kr. (11,5 mio. kr. i 2021/22) er det afsluttede regnskabsår endnu et bevis på, at ParkZone forstår sig på at drive parkerings- og vagtvirksomhed. ”Vores fokus er hver dag at give vores kunder de mest innovative løsninger og branchens bedste kundeservice til deres parkeringsadministration. Vi investerer derfor kontinuerligt i at udvikle og forfine vores produkter og services, som bl.a. kameraparkering med nummerpladegenkendelse, opmærkning og ladestandere, hvilket vores kunder i den grad efterspørger. Samlet s
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum