Parkzone A/S

Ny ejerkreds i ParkZone: klar til næste skridt i udviklingen

Del

Stensdal Group har købt grundlægger af ParkZone Torben Holritz Juhls aktier og forøger dermed sin ejerandel i det danskejede parkeringsselskab. For at sikre virksomhedens udvikling træder administrerende direktør Ronen Leon og ParkZones mangeårige bestyrelsesmedlem Eske Munck også ind i ejerkredsen.

På billedet er ParkZones ejerkreds. Fra venstre ses Eske Munck, Ronen Leon og Søren Stensdal.
ParkZones nye ejerkreds: Eske Munck, Ronen Leon og Søren Stensdal.

Ejerandelene i det danske parkeringsselskab ParkZone har siden stiftelsen været lige fordelt mellem Torben Holritz Juhl og Stensdal Group. Det er nu ændret. Det sker efter, at virksomhedens grundlægger og tidligere administrerende direktør har ønsket et ejerskifte og ændring i ejerstrukturen. Derfor har Stendal Group købt Torben Holritz Juhls aktier og overtager dermed aktiemajoriteten i selskabet.  

Søren Stensdal takker for det mangeårige samarbejde med Torben Holritz Juhl, og ser frem til fremadrettet at være en større del af ParkZone: ”Torben har lagt grundstenen for vores succes og har skabt en innovativ arbejdsplads, der med Ronen Leons tiltrædelse som CEO i starten af året, er klar til næste skridt i udviklingen. Jeg ser frem til, at jeg med min indsigt i ejendomsbranchen og mit netværk kan bidrage til ParkZones videre udvikling.” 

Samtidig med, at Torben træder ud af virksomheden, træder administrerende direktør Ronen Leon og bestyrelsesmedlem Eske Munck ind i ejerkredsen. Sidstnævnte kommer som medejer til at bidrage med sine dybe kommercielle og forretningsanalytiske kompetencer, samt sit indgående kendskab til ParkZone.  

Ændring i ejerkredsen åbner for nye muligheder 

I ParkZone ser man ændringen som en værdifuld mulighed for at styrke sin markedsposition yderligere. Med den nye ejerkonstellation og de tilføjede kompetencer er ParkZone gearet til næste skridt på udviklingsrejsen. 

”Jeg glæder mig til at fortsætte det tætte og tillidsfulde samarbejde med Søren og Eske og ser frem til, at de vil være med til at sikre vores fremtidige udvikling og stabilitet. Potentialet er så stort, og det skal vi have fuld fokus på nu”, siger administrerende direktør Ronen Leon. 

Ambitionsniveauet i ParkZone er højere end nogensinde. I den nærmeste fremtid planlægger virksomheden en rebrandring, så det understreges, at ParkZone leverer meget mere end parkering.

Senest har ParkZone føjet sikkerhedsløsninger, som sikkerhedsvagter, brand og hjertestartere, til produktporteføljen og har med ParkZone Security endnu et forretningsben, som allerede er valgt af kunder i hele Danmark. Der er desuden netop ansat en landechef for ParkZone Norge, der skal sikre selskabets vækst i landet.  

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Administrerende direktør i ParkZone, Ronen Leon. Foto PR
Administrerende direktør i ParkZone, Ronen Leon. Foto PR
Download
ParkZones nye ejerkreds: Eske Munck, Ronen Leon og Søren Stensdal
ParkZones nye ejerkreds: Eske Munck, Ronen Leon og Søren Stensdal
Download

Links

Om ParkZone

ParkZone er et 100 % danskejet selskab med fokus på digitale parkeringsløsninger og med stærke kompetencer inden for parkeringsadministration, parkeringskontrol og sikkerhedsløsninger . Vi administrerer dagligt mere end 2.000 parkeringsområder med ca. 180.000 p-pladser og er dermed et af de førende parkeringsselskaber i Danmark. Virksomheden har kontorer i Rødovre, Kolding, Aalborg og Trondheim, Norge.

Stensdal Group

I 1986 begyndte vores rejse med ambitioner inden for ejendomsinvestering, og har i dag udviklet sig til, at vores familieejede koncern omfatter ejendomsinvestering, projektudvikling af erhvervsejendomme og boligbyggeri samt private equity-investeringer uden for ejendomsbranchen. 

Vores erhvervsportefølje omfatter over 150.000 m² moderne erhvervslejemål i Storkøbenhavn med fleksible løsninger til kontor, showroom, lager, logistik og produktion. Vores ambitioner favner også boligbyggeri, hvor vi ønsker at skabe ansvarlige lejeboliger, der fremmer fællesskab, tryghed og skaber forbindelse mellem by og natur. 

Fælles, for alt vi gør, er, at vi ikke investerer med kort sigte. Vi tror på langvarigt ejerskab af de ejendomme, vi opfører eller renoverer. Vores ambitioner rækker nemlig langt ud i den fremtid, hvor alt er overdraget til den næste generation. Men det giver også et ansvar. Derfor har vi et stort fokus på at energioptimere og nedbringe vores klimaaftryk og at renovere og bygge nyt med bygningsmæssige kvaliteter, der gør os stolte – og lejerne trygge. 

Det er omhu og omtanke, men vi kalder det Stensdal-stilen. 

Følg pressemeddelelser fra Parkzone A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Parkzone A/S

ParkZone udnævner Ronen Leon til administrerende direktør29.2.2024 00:00:00 CET | Pressemeddelelse

Det danskejede selskab ParkZone udnævner ny administrerende direktør. Ronen Leon, der i oktober blev ansat som viceadministrerende direktør, overtager pr. 1. marts direktørstolen og får dermed ansvaret for både de danske og udenlandske aktiviteter. "Det er med stor glæde og taknemmelighed, at jeg overtager posten som administrerende direktør i ParkZone. Vi har et stærkt ståsted og ambitioner om yderligere vækst, bl.a. ved at udvikle flere produkter og services tilknyttet fremtidens parkeringsoplevelser og det ser jeg frem til at stå i spidsen for", fortæller Ronen Leon. Han kommer med mere end otte års erfaring fra Securitas Danmark, senest som direktør for patruljevagtområdet, og før det var han bl.a. i Verisure og teleselskabet 3. ParkZones grundlægger, medejer og administrerende direktør gennem 20 år, Torben Holritz Juhl, fortsætter i virksomheden som kommerciel direktør. Om udnævnelsen af Ronen Leon siger han: "Det er absolut en fornøjelse at se Ronen videreudvikle ParkZone. Vores

Endnu et stærkt regnskabsår for danskejede ParkZone, der fortsætter vækstrejsen15.1.2024 00:00:00 CET | Pressemeddelelse

ParkZones seneste årsregnskab for 2022/23 viser for 3. år i træk vækst med en nettoomsætning på 191,7 mio. kr. (mod 179 mio. kr året før) og en bruttofortjeneste på 55,7 mio. kr. (mod 52,2 mio. kr. året før). I det netop offentliggjorte årsregnskab for perioden 1. oktober 2022 til 30. september 2023, kan direktør Torben Holritz Juhl med stor tilfredshed konstatere, at ParkZone fastholder væksten. Med en omsætning, der endnu engang sætter rekord, og et resultat før skat på 8,6 mio. kr. (11,5 mio. kr. i 2021/22) er det afsluttede regnskabsår endnu et bevis på, at ParkZone forstår sig på at drive parkerings- og vagtvirksomhed. ”Vores fokus er hver dag at give vores kunder de mest innovative løsninger og branchens bedste kundeservice til deres parkeringsadministration. Vi investerer derfor kontinuerligt i at udvikle og forfine vores produkter og services, som bl.a. kameraparkering med nummerpladegenkendelse, opmærkning og ladestandere, hvilket vores kunder i den grad efterspørger. Samlet s

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye