Verdens dybeste protest: Greenpeace leverer klar besked fra den arktiske dybhavsbund
27.5.2026 08:00:00 CEST | Greenpeace Danmark | Pressemeddelelse
Under en igangværende forskningsekspedition i Norskehavet langs den arktiske dybhavsryg har Greenpeace gennemført historiens dybeste protest på et banner. Ved hjælp af en undervandsrobot har organisationen sendt dette direkte budskab til verdens ledere fra 2.315 meter under havoverfladen: LYT TIL VIDENSKABEN!

Video og billeder fra protesten: https://media.greenpeace.org/Detail/27MZIFJH33WW0
Protestbanneret med beskeden “Listen to the Science” - lyt til videnskaben - blev ført ned i havdybet af ekspeditionens undervandsrobot (ROV) “Holly” og blev holdt op foran det hydrotermiske område kaldet ”Lokeslottet” (Loki's Castle). Et unikt vulkansk økosystem, hvor såkaldte ”black smokers” sprøjter 300–320 °C varm væske ud, som stammer fra steder dybt under jordskorpen. Forskere mener, at vores egne fjerne forfædre kan have lignet de mikrober, der lever på disse unikke strukturer. Steder som Lokeslottet kan derfor betegnes som vores biologiske ”vugge”, og de kan besidde nøglen til, hvordan livet på jorden engang begyndte.
“Det her er den dybeste miljøprotest i menneskehedens historie. Med den ønsker vi at give en stemme til de dybhavs-økosystemer, der ikke kan forsvare sig selv. Verdens ledere har allerede lovet at beskytte 30 procent af verdenshavene, nu skal de lytte til videnskaben og faktisk gøre det. Vi kan ikke opfylde de globale mål, hvis vi samtidig tillader industriel udnyttelse af sårbare og uudforskede økosystemer i dybhavet. Det er på høje tid, at verdens ledere holder deres løfter og giver havene en chance for at restituere sig, siger Dr. Sandra Schöttner, forskningsleder for dybhavsekspeditionen hos Greenpeace International.
Akutte trusler mod unikke økosystemer
Arktis er en af de regioner på jorden, der ændrer sig hurtigst på grund af klimaforandringerne. Samtidig truer den industrielle udnyttelse med at sprede sig til dybhavet – især gennem planerne om dybhavsminedrift. Greenpeace advarer om, at unikke områder med rig biodiversitet risikerer at blive uopretteligt ødelagt, hvis dybhavsminedrift tillades.
“Her har vi en helt unik mulighed for at forhindre en miljøkatastrofe, før den sker. Ved faktisk at beskytte økosystemer som disse i et globalt netværk af havreservater, stoppe planerne om minedrift på havbunden og bevare det marine liv i verdenshavene for kommende generationer," siger Daniel Bengtsson, ekspeditionsleder ombord på forskningsskibet i Arktis.

Baggrund om ekspeditionen
Greenpeace har på denne igangværende arktiske dybhavsekspedition samlet en række verdensførende dybhavsforskere for at udforske undervandsbjerge og hydrotermiske kilder i et område mellem Grønland og Norge. Arbejdet og forskningen streames direkte fra havbunden via Greenpeace Internationals YouTube-kanal.
Området, hvor ekspeditionen befinder sig, blev åbnet for dybhavsminedrift af den norske regering i 2024, men beslutningen blev sat i bero sidste år frem til stortingsvalget i 2029. Det skete efter massive protester fra miljøorganisationer, forskere og oppositionen i Norge. Ifølge en bred skare af forskere vil dybhavsminedrift forårsage permanente skader på følsomme økosystemer, herunder ødelæggelse af levesteder og risiko for udryddelse af arter.
Greenpeace opfordrer verdens ledere til at:
-
Respektere og handle i overensstemmelse med de globale klimamål.
-
Hurtigt implementere FN's historiske havtraktat for at beskytte mindst 30 % af verdenshavene inden 2030.
-
Indføre et øjeblikkeligt globalt stop (moratorium) for dybhavsminedrift.
Dybhavsekspeditionen i Arktis foregår mellem den 8. maj og 5. Juni. Den ledes af Greenpeace International, Greenpeace Tyskland og Greenpeace Norden. I ekspeditionen deltager dybhavsforskere fra Sverige (Evolutionsmuseet ved Uppsala Universitet), Tyskland, Spanien og Norge.
Se de direkte divestreams på YouTube frem til og med 30. maj.
Foto, video og kort fra ekspeditionen findes her i Greenpeaces Media Library.
Kontakter
Daniel BengtssonEkspeditionsleder ombord på forskningsskibetGreenpeace Norden
Whatsapp/Signal: +46 70-300 9510
Rikke AgerbækPresse- og kommunikationsansvarlig
Primære ansvarsområder: Klima, energi og natur
Billeder
Greenpeace Danmark
Greenpeace er verdens største uafhængige miljøbevægelse. Vi konfronterer nogle af verdens største problemer og fremtvinger løsninger. I Danmark arbejder vi primært med problematikker indenfor klima, energi, landbrug, hav og skov. Vi bestræber os på altid at stå til rådighed for kommentarer på aktuelle sager og debatter - store som små, niche som mainstream.

Følg pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark
Københavns kollektive transport er blandt Europas dyreste17.9.2026 00:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Den offentlige transport i København er blandt de dyreste i Europa. Det viser en ny Greenpeace-rapport, hvor hovedstaden rangerer nær bunden, som nummer 27 ud af 30, når det gælder priser på pendlerkort og rabatter i den kollektive transport. På tre år er prisen på et københavnsk pendlerkort steget med 17,6 %. Greenpeace kalder det et politisk svigt.
Greenpeace: Massivt iltsvind var desværre forventet11.9.2026 12:39:26 CEST | Pressemeddelelse
Iltsvindssæsonen har endnu ikke nået sit ventede toppunkt, og alligevel har iltsvindet bredt sig i et alarmerende omfang i Danmarks fjorde og kystvande.
Ny analyse: Forlænget olie- og gasjagt vil have et enormt klimaaftryk1.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen overvejer lige nu at forlænge olie- og gaslicenserne i Nordsøen fra 2042 til 2050. En ny analyse fra Greenpeace opgør for første gang den samlede klimaregning af sådan en beslutning: 47 millioner ton CO2e, svarende til Danmarks samlede udledning i 1,4 år. Tallet er 34 gange højere end det, som TotalEnergies eget regnestykke viser. Det skyldes at TotalEnergies kun har medtaget udledninger fra selve produktionen og altså har udeladt den efterfølgende afbrænding af olien og gassen.
Greenpeace i aktion hos Landbrug & Fødevarer: “Her starter de døde fjorde”27.8.2026 09:13:56 CEST | Pressemeddelelse
LIGE NU: Greenpeace har netop indledt en fredelig protestaktion ved Axelborg, Landbrug & Fødevarers hovedkvarter, for at protestere fredeligt over årtiers forurening og svigt af Danmarks fjorde og kystvande.
Greenpeace efter ekspedition med røde badeflag for fisk: Vi kan stå overfor en voldsom iltsvindssæson14.8.2026 09:36:46 CEST | Pressemeddelelse
Mens varmen lokker badegæster i bølgerne, gør iltsvindssæsonen nu for alvor livet farligt for fiskene og dyrene i vandet i Danmarks fjorde og kystvande. I mandags lancerede Greenpeace det røde badeflag for fisk, som advarer om svære livsvilkår for fiskene. Nu har organisationen afrundet en ekspedition, hvor de har dokumenteret iltforhold og miljøtilstanden rundt i landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

