Kritik af TUI: Sælger billetter til ulovlig dyrepark
26.5.2026 06:00:00 CEST | World Animal Protection Danmark | Nyhed
Når TUI sender danske turister til delfinshow i Palmitos Park på Gran Canaria, lyder fortællingen, at det er delfinerne, der er parkens stjerner.
De rejsende får til gengæld ikke at vide, at parken er opført i strid med den spanske miljø- og planlov.
World Animal Protection Danmark opfordrer i stedet til at tage på hvalsafari med fritlevende delfiner.

Både Spaniens højesteret og EU-Domstolen har fastslået, at den spanske dyrepark Palmitos Park er opført i strid med en række bestemmelser om arealanvendelse, miljø og byggetilladelser. Alligevel fortsætter TUI samarbejdet med Palmitos.
Dyreparkens største enkeltstående attraktion er delfinshowet med seks delfiner og plads til 1.500 tilskuere. Og selv om parken ikke overholder bygge- og miljøbestemmelserne, fortsætter driften ved hjælp af en “dispensation” fra de lokale myndigheder på Gran Canaria.
Den dispensation er imidlertid også underkendt ved domstolene.
Det skaber stor undren hos World Animal Protection Danmark:
“Det største problem er, at TUI sælger billetter til delfinshows, hvor seks vilde dyr lever under helt utilstrækkelige forhold og udnyttes til at optræde som dresserede klovne. Men at TUI ovenikøbet vil være bekendt at lave forretninger med et firma, der ikke overholder loven, er endnu mere absurd,” siger Stephanie Kruuse Klausen, wildlife-programansvarlig i World Animal Protection Danmark, der i flere år har forsøgt at overbevise TUI om, at de bør stoppe salget af billetter til delfinshows.
“Vi har et fremragende samarbejde med førende rejsebureauer som Spies, der arbejder målrettet på at give deres rejsende langt større – og mere ansvarlige – rejseoplevelser med vilde havdyr. Blandt andet hvalsafari med fritlevende delfiner, der kan opleves lige rundt om hjørnet i havet omkring De Kanariske Øer på dyrenes egne betingelser. Sammen med et voksende antal arrangører, der også tæller Apollo, Bravo Tours og Sunweb, viser de, at god forretning og høj etik på ingen måde er modsætninger. Tværtimod er det en selvfølge for fremtidens turister, at deres ferier ikke sker på bekostning af dyrs velfærd,” siger Stephanie Kruuse Klausen og fortsætter:
“Det ville klæde TUI at lytte til vores anbefalinger og få styr på etikken. Det vil ikke kun være bedre for dyrene, men også for TUIs omdømme og deres kunder.”
Nøgleord
Kontakter
Kenan SeebergPressechefWorld Animal Protection Danmark
Tlf:+45 21731722kenanseeberg@worldanimalprotection.dkBilleder

Om World Animal Protection Danmark
World Animal Protection er en global organisation, der kæmper for dyrene. Vi har indsatser i omkring 50 lande og kontorer 12 forskellige steder i verden. Året rundt arbejder vi fokuseret sammen med forskere, medier, lokalbefolkninger, regeringer og andre organisationer. Globalt, regionalt og lokalt.
Vores mål er en bedre verden. For alle.
Følg pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Efter TV2-afsløringer: Ny regering må gribe ind over for svineindustrien13.5.2026 07:00:00 CEST | Nyhed
Dyrevelfærd bør blive en af den kommende regerings hovedopgaver, mener World Animal Protection Danmark.
Sverige forbyder minkavl30.4.2026 15:09:59 CEST | Nyhed
Den svenske regering følger eksperters råd om forbud mod pelsavl, og slutter sig til dermed til et stigende antal europæiske lande, der gør det ulovligt, at avle dyr alene med det formål at producere pels.
Organisation om manglende svinekontrol: Det er skandaløst27.4.2026 16:40:47 CEST | Nyhed
Kritikken hagler endnu engang ned over landets svineindustri. Dennegang er det fødevarestyrelsen, der står for skud fra Statsrevisorerne, der konkluderer, at dårlig dyrevelfærd ikke bliver opdaget og standset.
Sunweb stopper salg af udflugter med vilde dyr som underholdning16.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Slut med dyreshows og tæt kontakt med vilde dyr hos rejsearrangøren Sunweb.
Ny måling: Danskerne ved ikke, hvilken dyrevelfærd de får på fastfood-restauranter17.3.2026 06:00:00 CET | Blog
61 procent af landets fastfoodkunder svarer ‘ved ikke’, når de bliver spurgt, hvilke fastfoodrestauranter der prioriterer dyrevelfærd for kyllinger. Andre tror, at de dårligst scorende restauranter, er dem, der gør det bedst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum