Det medlemsejede GF Forsikring leverer stærkt regnskab
8.4.2026 09:00:00 CEST | GF Forsikring | Pressemeddelelse
For tredje år i træk har GF Forsikring undladt ekstraordinære prisstigninger og samtidig leveret overskudsdeling. Medlemmerne kvitterede med stigende loyalitet og et rekordhøjt medlemstal, som i 2025 rundede 400.000.

ÅRSRAPPORT: Med en præmievækst på 487 mio. kroner føjer regnskabsåret sig til en flerårig udvikling, hvor GF Forsikring over de seneste fem år er vokset med næsten 50 procent, båret af en klar retning med fokus på effektiv drift, stabile vilkår og værdi til medlemmerne. Det fremgår af GF Forsikrings regnskab for 2025, som selskabet fremlægger i dag. Årets samlede resultat blev 460 mio. kr. før skat.
- GF's medlemsejede model leverede igen varen. I en tid, hvor mange oplever, at priserne går én vej, har vi ikke haft behov for at hæve priserne ekstraordinært. Det hænger sammen med vores måde at drive forretning på og med det ansvar, vi har over for vores medlemmer, som er vores egentlige ejere, siger administrerende direktør Mark Palmberg.
Stærk forretning og høj loyalitet
Med en nettotilgang på 29.700 medlemmer steg det samlede medlemstal til op over 400.000, hvilket er et vigtigt skridt på vejen mod selskabets mål om at blive det førende medlemsejede forsikringsselskab i 2028.
Loyaliteten blandt medlemmerne er desuden steget yderligere, så medlemmerne i gennemsnit bliver i mere end 11 år.
- Når vi både byder mange nye medlemmer velkommen, og samtidig ser loyaliteten blandt vores eksisterende medlemmer stige, er det et stærkt udtryk for, at medlemmerne kvitterer for den stabilitet og det fokus, vi har arbejdet målrettet med gennem flere år, siger Mark Palmberg.
Effektiv drift giver plads til medlemmerne
Bag udviklingen ligger en stærk forsikringsforretning med en combined ratio før overskudsdeling på 89,1. Det giver samtidig grundlag for at øge overskudsdelingen, så GF Forsikring i 2026 forventer at dele mere end 185 mio. kroner med medlemmerne mod 165 mio. kroner året før. Efter overskudsdeling endte combined ratio på 95.
For GF Forsikring handler det om at kunne skabe værdi for medlemmerne og fastholde en stabil kurs, også når omgivelserne er mere omskiftelige,
- En effektiv og stabil drift er vigtig - særligt med den verden, vi navigerer i i disse tider. Når vi lykkes, som vi gør, skaber vi et overskud, og i GF forbliver dette overskud i fællesskabet. På den måde kan vi både nu og i fremtiden sikre stabile priser, god skadehjælp, lokal service og gode dækninger til medlemmerne, siger Mark Palmberg.
Klar retning i et omskifteligt marked
GF Forsikring har de senere år styrket sin position i markedet og fortsætter udviklingen med fokus på stabil drift og værdi til medlemmerne.
- Vi har arbejdet ud fra en klar strategisk retning i flere år, og 2025 er endnu et bevis på, at man godt kan kombinere vækst, effektiv drift og stabile vilkår for medlemmerne. Det er den kurs, vi fortsætter på, og også i 2026 forventer vi fortsat at have stabile priser, siger Mark Palmberg.
2025 i tal – GF Forsikring a/s
- I 2025 kunne GF Forsikring byde mere end 29.000 nye erhvervs- og privatmedlemmer velkommen, svarende til en medlemsvækst på 7,9 procent. Det betyder, at selskabet i 2025 samlet set rundede 400.000 medlemmer.
- GF Forsikring øgede i 2025 sine bruttopræmieindtægter med 14,1 procent og overgår dermed sidste års rekordvækst på 11,9 procent.
- Selskabet kommer ud med et forsikringsteknisk resultat for 2025 på 188 mio. kr. mod 181 mio. kr. året før.
- Investeringsresultatet for 2025 blev på 273 mio. kr. mod 330 mio. kr. året før.
- Combined ratio før overskudsdeling blev 89,1, efter overskudsdeling 95,0, hvilket er bedre end den strategiske målsætning på 96.
- Årets overskudsdeling, der føres tilbage til medlemmerne som en rabat på forsikringerne i 2026, blev på mere end 185 mio. kr. mod 165 mio. kr. året før.
- Samlet set er resultatet før skat i 2025 på 460 mio. kr. mod 509 mio. kr. året før.
Nøgleord
Kontakter
GF Forsikrings pressetelefon
Send også gerne mail. Det er ikke muligt
at sende sms'er til pressetelefonen.
Rasmus DamkjærKommunikation & PresseGF Forsikring
Presse- og kommunikationskonsulent
Rasmus GadeKommunikationschefGF Forsikring
Tlf:+45 25 57 20 20presse@gfforsikring.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skadestatus: Dave bliver lige så stor som Otto6.4.2026 13:46:03 CEST | Pressemeddelelse
Påskestormen Dave har indtil videre resulteret i 120 skadeanmeldelser til GF Forsikring. Selskabet forventer, at det samlede antal skader bliver på niveau med stormen Otto, der i februar 2023 medførte 1111 skader blandt medlemmerne.
MELLEMØSTEN: GF Forsikring melder om ro på efter hektisk hjælpeindsats31.3.2026 11:51:43 CEST | Pressemeddelelse
Langt de fleste af GF Forsikrings medlemmer, der har været påvirket på rejsen som følge af situationen i Mellemøsten, er nu kommet hjem i god behold.
GF TrekantOmrådet i Kolding er vokset ud af rammerne26.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
KOLDING: GF Forsikrings lokale kontor i Kolding er vokset ud af de nuværende rammer på Buen 2A og flytter derfor til større og mere tidssvarende lokaler.
GF Forsikring advarer: Pas på med at overlæsse din trailer25.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Aldrig før har der været så mange trailere på de danske veje. På tærsklen til trailerfolkets højsæson opfordrer GF Forsikring derfor nu til ekstra opmærksomhed på et ofte overset problem: Overlæs på traileren. Rigtig mange risikerer en ubehagelig overraskelse, lyder det.
Antallet af indbrud er steget: Tyvene ser med på danskernes sociale medier3.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 2024 til 2025 steg antallet af indbrud på landsplan. Hos GF Forsikring ser man en sammenhæng mellem anmeldte indbrud og aktive boligannoncer på nettet. Danskerne bør antage, at tyvene ser med, når huset skal sælges, lyder det.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum