Tscherning

Kendt kunstner afslører genbrugstrold med Tscherning.

18.5.2026 07:03:00 CEST | Tscherning | Pressemeddelelse

Del

Indvielsen af trolden ”Georg og Fuglen” er resultatet af et unikt integrationsprojekt i samarbejde med Høje-Taastrup Kommune, hvor fem ukrainske flygtninge har været en del af byggeriet. Søndag den 17. maj blev trolden officielt vækket i en hemmelig skov ved Hedehusene som et varigt symbol på både cirkulær transformation og socialt ansvar for Søren Tscherning.

Søren Tscherning hold tale for de mange fremmødte - bla. Høje Tasstrups Borgmester, Michael Ziegler
Søren Tscherning hold tale for de mange fremmødte - bla. Høje Tasstrups Borgmester, Michael Ziegler

Trolden, der er skabt af den verdenskendte genbrugskunstner Thomas Dambo, er ikke kun bygget af overskudstræ fra Tschernings nedrivningsprojekter, men er også frugten af et særligt samarbejde mellem Tscherning og Høje-Taastrup Kommune. Fem ukrainske flygtninge har været en central del af byggeriet, hvor de har arbejdet side om side med Thomas Dambos team og Tschernings folk.

Fra flygtningeprojekt til fastansættelse
For Tscherning har projektet handlet om mere end blot genbrug af materialer; det har været en investering i mennesker. Som en direkte konsekvens af det vellykkede forløb er tre af de ukrainske medarbejdere efterfølgende blevet tilbudt fast ansættelse hos Tscherning.

”Vi havde brug for ekstra hænder der kunne være med til at vække trolden Georg til live. Derfor tog vi fat i Høje-Taastrup kommune, som ligesom os så muligheder, og her var det oplagt at få hjælp af vores ukrainske venner, som virkelig havde hænderne godt skruet på – derfor fortsætter tre af dem også i en fastansættelse” siger Søren Tscherning, Administrerende Direktør i Tscherning.

En hyldest til de genbrugte ressourcer
For Søren Tscherning handler projektet om at gøre den grønne og sociale omstilling synlig og nærværende, men også minde særlig de yngre generationer om, at de bedste oplevelser er ude i naturen og det netop er grunden til, at vi skal passe på den:

”I Tscherning har vi en mission om, at vi skal tænke mere cirkulært – dvs. genbruge mere og smide meget mindre ud. Selvom en stor del af vores forretning handler om at rive ned, så vil vi bidrage til, at vi genbruger mere og passer godt på vores miljø og natur. Men vi skal også passe på hinanden. At se trolden blive bygget af dygtige ukrainske hænder, der nu bliver en fast del af vores hold, gør mig utrolig stolt. Vi giver her en gave til nysgerrige sjæle, som kan gå på opdagelse og lade fantasien flyve lidt, for fantasien har alle brug for at lufte – både voksne og børn” siger Søren Tscherning.

Et nyt udflugtsmål i Høje-Taastrup
Borgmester i Høje-Taastrup Kommune, Michael Ziegler, var med til troldens fødselsdag og lagde vægt på betydningen af det særlige samarbejde:

”Det er fantastisk at se en lokal virksomhed som Tscherning tage teten og skabe et samlingspunkt, der kombinerer kunst, leg, bæredygtighed og socialt ansvar. Thomas Dambos trolde er kendt i hele verden for at få folk ud i naturen, og at vi nu har fået 'Georg og Fuglen' her i Hedehusene – skabt i fællesskab med nye borgere i vores kommune – er en stor gevinst for alle,” sigerborgmester Michael Ziegler.

Om Georg og Fuglen
Skulpturen er en del af Thomas Dambos verdensomspændende projekt med genbrugstrolde. ”Georg og Fuglen” er placeret et hemmeligt sted omkring Hedehusene og er bygget på skruefundamenter fra Fremtidens Fundament, samt genbrugstræ fra Tschernings projekter. Som en del af figuren indgår der en støbejernsfugl, som i sin tid er lavet af Georg Tscherning, som grundlagde Tscherning.

Trolden er offentligt tilgængelig for alle og kan findes via det globale troldekort på https://trollmap.com/.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Tschernings ansatte med børn var inviteret til troldefødselsdag
Tschernings ansatte med børn var inviteret til troldefødselsdag
Download
På billedet ses Thomas Dambo, Søren Tscherning og Michael Ziegler
På billedet ses Thomas Dambo, Søren Tscherning og Michael Ziegler
Download
Søren Tscherning og Georg og Fuglen
Søren Tscherning og Georg og Fuglen
Download
Download
Download

Links

Tscherning - den ansvarlige entreprenør

I Tscherning tager vi ansvar - for opgaven, for mennesker og for den omverden, vi er en del af. Vi tror på, at fremtidens byggebranche kræver høj faglighed og viljen til at tænke nyt. Begge dele forsøger vi at levere, hver dag.

Vi er entreprenør inden for fire kerneområder: anlæg, nedrivning, miljøsanering og byggepladsservice.

Anlæg er vi en del af at forme fremtidens Danmark. Vi løser komplekse anlægsopgaver fra byggemodning og kloakarbejde til belægninger og grønne afslutninger. Vi bygger de strukturer og infrastrukturer, som andre bygger videre på - og vi gør det med den faglighed og den ekspertise, opgaven kræver.

Med nedrivning skaber vi plads til det nye - men vi stopper ikke der. Vi arbejder cirkulært og genanvender værdifulde materialer frem for at destruere. Nedrivning er ikke en afslutning, det er begyndelsen på noget nyt.

Inden for miljøsanering håndterer vi miljøfarlige stoffer som asbest, PCB og tungmetaller. Det er specialistarbejde, der kræver viden, erfaring og omhu - og det leverer vi.

Som byggepladsservice-partner sikrer vi, at byggeprocessen kører, som den skal. Vi tager ansvar for styring, logistik og koordinering, så vores kunder kan fokusere på det, de er bedst til.


Tscherninghuset: Vores vision i praksis
Tscherninghuset er et konkret bevis på, hvordan vi selv ønsker at tage ansvar. I 2024 gennemførte vi en komplet cirkulær transformation af en lagerbygning til vores nye hovedsæde: 89 % af materialerne og inventaret er genbrug eller upcyclede rest- og affaldsprodukter - størstedelen fra vores egne nedrivningsprojekter. Vi insisterede på løsninger, som mange mente var umulige. Og vi fik dem til at virke.

Tscherninghuset viser, at vi kan arbejde både klogere og mere ansvarligt med de ressourcer, vi allerede har.


Ansvar for mennesker - ikke kun materialer
At være en ansvarlig entreprenør handler ikke kun om de løsninger, vi vælger - det handler også om de mennesker, der udfører dem. Derfor prioriterer vi sikkerhed i det daglige arbejde og går op i ordentlighed og trivsel. Vi ved, at engagerede medarbejdere skaber de bedste resultater - for os og for vores kunder.

Byggebranchen kan og skal gentænke sine vaner. Vi skal udlede langt mindre CO₂ og genbruge langt mere - for miljøets skyld, for klimaets skyld og for de mennesker, der bruger deres arbejdsliv i branchen. Vi forlænger materialernes livscyklus. Ikke fordi det er nemt, men fordi fremtiden kræver det.

Læs mere på www.tscherning.dk

Tscherninghuset i Hedehusene er bygget på 89% genbrugs- og genanvendte materialer og danner i dag rammerne for Tschernings hovedkontor.

Følg pressemeddelelser fra Tscherning

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tscherning

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye