Tscherning genforener erfarent makkerskab med fokus på cirkulær nedrivning
2.3.2026 07:00:00 CET | Tscherning | Pressemeddelelse
Anders Nielsen tiltræder som afdelingschef for nedrivning hos Tscherning og genoptager samarbejdet med produktionsdirektør Kasper Sørensen, der rækker mere end 20 år tilbage. Ansættelsen er et led i virksomhedens strategi om at sætte en ny standard for cirkulær nedrivning i Danmark.

De to har arbejdet tæt sammen hos Søndergaard, hvor de stod i spidsen for nogle af branchens mest komplekse nedrivnings- og miljøsaneringsprojekter. For Anders Nielsen var det netop muligheden for at genoptage det samarbejde - kombineret med Tschernings tydelige bæredygtighedsprofil – der var udslagsgivende.
"Kasper og jeg har arbejdet sammen de sidste 20 år. Vi er makkere i tykt og tyndt, og jeg ved, at han er den dygtigste derude. Vi har lavet nogle af de vildeste og største sager sammen – og vi er slet ikke færdige endnu," siger Anders Nielsen.
Holdet er samlet igen
Hos Tscherning ser man ansættelsen som en strategisk styrkelse af virksomhedens evne til at levere totalleverancer, der integrerer nedrivning, miljøsanering og anlæg. For produktionsdirektør Kasper Sørensen er det mere end en rekruttering – det er en genforening.
"Anders og jeg har bygget noget særligt op gennem 20 år. Vi kender hinandens styrker, vi tænker ens, og vi ved præcis, hvordan vi løfter de helt store sager sammen. At få ham med om bord hos Tscherning er ikke bare en ansættelse – det er at samle holdet igen. Vi vil ikke bare følge markedet, vi vil sætte agendaen for cirkulær nedrivning i Danmark. Og det er jeg overbevist om, at vi gør bedst sammen," siger Kasper Sørensen, produktionsdirektør hos Tscherning.
Virksomhedens ambitioner underbygges af konkrete resultater. I Tscherninghuset, virksomhedens eget hovedsæde, er 89 procent af materialerne genbrug eller upcyclede restprodukter – størstedelen hentet direkte fra egne nedrivningsprojekter.
Nøgleord
Kontakter
Lars MejerPresseansvarlig
Tlf:21483254lm@bright.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Tscherning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tscherning
Tscherning styrker ledelsen med ny direktør fra konkurrent2.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med over 3.000 sager på CV’et indtræder Kasper Sørensen som ny Produktionsdirektør for nedrivning. En væsentlig forstærkning ifølge Søren Tscherning, der skal sikre, at Tscherning fortsat sætter retningen for bæredygtig nedrivning i Danmark.
Cirkulær betonløsning vinder Tscherningprisen31.10.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Årets Tscherningpris gik på sidstedagen af Buidling Green konferencen til Circrete, som har udviklet en løsning, som gør det muligt at genbruge bærende betonelementer direkte i nye byggerier. Juryen fremhæver Circrete for at have flyttet genanvendelse af beton fra pilotprojekter til mainstream praksis - og for at tage fat om problemet med én af de store CO2-syndere i byggeriet.
Ny pris i byggeriet: Fem finalister valgt blandt 44 indstillinger - vinderen afsløres på Building Green 202523.10.2025 08:59:05 CEST | Pressemeddelelse
Den nye Tscherningpris har i sit første leveår modtaget 44 indstillinger fra hele byggebranchen. Nu er fem kandidater shortlistet efter en grundig udvælgelse, hvor juryen fremhæver det høje niveau og ikke mindst bredden i feltet.
Sidste chance: Indstil til Tscherningprisen og hyld fremtidens grønne og skæve byggeideer29.9.2025 12:10:43 CEST | Pressemeddelelse
Fristen for at indstille kandidater til Tscherningprisen nærmer sig. Mandag den 6. oktober kl. 12.00 lukker indstillingen, og herefter skal juryen vælge, hvem der løber med årets pris og de 100.000 kroner.
Tscherning fejrer 50-års jubilæum med vækst, regnskabsrekord og grønne fremtidsambitioner19.9.2025 06:38:16 CEST | Pressemeddelelse
Entreprenørvirksomheden Tscherning A/S fejrer 50 år den 19. September. Siden etableringen i 1975 af Georg Tscherning er virksomheden vokset fra en mindre familieforretning til en landsdækkende koncern med 500 ansatte, har rundet 1 mia. kr. i omsætning og indtaget en central rolle i byggeriets grønne omstilling under Søren Tschernings ledelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum