Tscherning

Tscherning tager Tscherningprisen videre - indgår treårigt partnerskab med Fonden for Entreprenørskab

10.9.2026 07:00:00 CEST | Tscherning | Pressemeddelelse

Del

Tscherningprisen blev uddelt for første gang sidste år og fik en flyvende start med 44 indstillinger fra hele byggebranchen. Nu løfter Tscherning prisen ind i et treårigt partnerskab med Fonden for Entreprenørskab. Formålet er det samme - at fremme cirkulært byggeri og grøn omstilling - men rækkevidden bliver bredere, og beløbet fordobles.

Til venstre ses Søren Tshcerning og Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab.
Til venstre ses Søren Tshcerning og Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab.

Da Søren Tscherning i 2025 tog initiativ til Tscherningprisen, var tanken enkel: De bedste løsninger på byggeriets grønne udfordringer findes ofte hos dem, der tør tænke anderledes - men de mangler for tit en scene og nogen, der tror på dem. Prisen skulle hylde og løfte netop dem, der finder løsninger på i praksis at fremme cirkulært byggeri, reducerer CO2-udledning på byggepladsen og nedbringer affald og ressourceforbrug.

"Med Tscherningprisen vil vi give de unge, kloge og kreative lidt medvind. Invitere dem ind i varmen og give dem en hånd i ryggen. For hvis vi mener det med mod og ansvar, så må vi også bakke op om dem, der tager første skridt," sagde Søren Tscherning, da prisen blev lanceret.

Interessen var større end ventet. Der kom 44 indstillinger fra hele byggeriets værdikæde - fra unge forskere og ildsjæle til virksomheder, tværfaglige samarbejder og pilotprojekter. Fem kandidater gik videre, og på Building Green i København løb Circrete med prisen. Virksomheden har udviklet en løsning, der gør det muligt at genbruge bærende betonelementer - søjler, bjælker, vægge og dæk - direkte i nye byggerier i stedet for at knuse dem. I mange tilfælde kan de genbrugte elementer tælle som 0 kg CO2 i byggeriets livscyklusberegning.

Nu vil Tscherning give den hånd i ryggen til endnu flere. Derfor erstatter virksomheden den årlige engangspris med et treårigt partnerskab med Fonden for Entreprenørskab, der hvert år når ud til tusindvis af elever, studerende og unge iværksættere.

Fra grundskole til startup
Ønsket og forventningen er, at med partnerskabet bliver engagementet mere konstant og kan nå længere og bredere ud end den årlige prisuddeling. Derfor støtter Tscherning to af Fondens programmer:

  • Next Level, hvor elever i 7.-10. klasse arbejder med virkelighedsnære problemstillinger og går fra idé til handling.
  • Mikrolegat, der giver studerende og unge iværksættere økonomisk støtte til at udvikle og afprøve deres idéer.

De mikrolegater, Tscherning bidrager til, har særligt fokus på startups, der arbejder med cirkulært byggeri, lavere CO2-udledning og mindre affald og ressourceforbrug i bygge- og anlægsbranchen.

En større og længere satsning
Det er samtidig en større investering. Tscherning går fra en årlig pris til et flerårigt partnerskab og fordobler det beløb, der før fulgte med Tscherningprisen. Midlerne går til samme formål og målgruppe som før - og når nu også helt ned i grundskolen. Tscherning er desuden den eneste entreprenørvirksomhed i Fondens partnerkreds.

"Hvis vi vil ændre noget ved den vanetænkning, der er i branchen, er det vigtigt, at vi giver en hånd i ryggen til dem, der har mod på at komme med nye idéer og perspektiver. Derfor er det vigtigt for os at investere i de mennesker, der skal forme fremtidens løsninger. Vi glæder os til at møde de unge talenter og se, hvilke idéer de bringer med sig," siger Søren Tscherning, adm. direktør i Tscherning.

"Jeg er rigtig glad for, at Tscherning og Fonden for Entreprenørskab nu går sammen om at give endnu flere unge mulighed for at udvikle deres idéer og finde løsninger på nogle af de udfordringer, vi står over for. Det er stærkt samfundsansvar at investere i den næste generation af idéer, talenter og løsninger. En særlig tak til Nathalie Cunin Tscherning og Søren Tscherning for tilliden. Jeg glæder mig meget til samarbejdet og til at se, hvad de unge kommer til at skabe," siger Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab.

FAKTA: Fra pris til partnerskab

  • Tscherningprisen (2025): Årlig pris på 100.000 kr. 44 indstillinger, fem shortlistede og én vinder - Circrete. Uddelt på Building Green i København.

  • Partnerskabet (fra 2026): Tscherning bliver Guldpartner i Fonden for Entreprenørskab med en årlig donation på 200.000 kr.

  • Løbetid: 3 år.

  • Programmer: Next Level (7.-10. klasse) og Mikrolegat (studerende og unge iværksættere).

  • Tscherning er den eneste entreprenørvirksomhed i Fondens partnerkreds.


Om Tscherningprisen

Tscherningprisen blev uddelt første gang i 2025 og gik til virksomheden Circrete for en løsning, der flytter genanvendelse af beton fra pilotprojekter til mainstream praksis. Prisen hyldede idéer, mod og ansvar, der fremmer cirkulært byggeri, reducerer CO2-udledning og nedbringer affald og ressourceforbrug. Med partnerskabet føres den ambition videre i større skala.

Om Fonden for Entreprenørskab

Fonden for Entreprenørskab arbejder for at styrke entreprenørskab i hele uddannelsessystemet - fra grundskole til videregående uddannelser. Fonden når hvert år ud til tusindvis af børn, unge og studerende gennem undervisningsforløb, konkurrencer og iværksætterstøtte.

Læs mere på ffefonden.dk.

Nøgleord

Kontakter

Links

Tscherning - den ansvarlige entreprenør

I Tscherning tager vi ansvar - for opgaven, for mennesker og for den omverden, vi er en del af. Vi tror på, at fremtidens byggebranche kræver høj faglighed og viljen til at tænke nyt. Begge dele forsøger vi at levere, hver dag.

Vi er entreprenør inden for fire kerneområder: anlæg, nedrivning, miljøsanering og byggepladsservice.

Anlæg er vi en del af at forme fremtidens Danmark. Vi løser komplekse anlægsopgaver fra byggemodning og kloakarbejde til belægninger og grønne afslutninger. Vi bygger de strukturer og infrastrukturer, som andre bygger videre på - og vi gør det med den faglighed og den ekspertise, opgaven kræver.

Med nedrivning skaber vi plads til det nye - men vi stopper ikke der. Vi arbejder cirkulært og genanvender værdifulde materialer frem for at destruere. Nedrivning er ikke en afslutning, det er begyndelsen på noget nyt.

Inden for miljøsanering håndterer vi miljøfarlige stoffer som asbest, PCB og tungmetaller. Det er specialistarbejde, der kræver viden, erfaring og omhu - og det leverer vi.

Som byggepladsservice-partner sikrer vi, at byggeprocessen kører, som den skal. Vi tager ansvar for styring, logistik og koordinering, så vores kunder kan fokusere på det, de er bedst til.


Tscherninghuset: Vores vision i praksis
Tscherninghuset er et konkret bevis på, hvordan vi selv ønsker at tage ansvar. I 2024 gennemførte vi en komplet cirkulær transformation af en lagerbygning til vores nye hovedsæde: 89 % af materialerne og inventaret er genbrug eller upcyclede rest- og affaldsprodukter - størstedelen fra vores egne nedrivningsprojekter. Vi insisterede på løsninger, som mange mente var umulige. Og vi fik dem til at virke.

Tscherninghuset viser, at vi kan arbejde både klogere og mere ansvarligt med de ressourcer, vi allerede har.


Ansvar for mennesker - ikke kun materialer
At være en ansvarlig entreprenør handler ikke kun om de løsninger, vi vælger - det handler også om de mennesker, der udfører dem. Derfor prioriterer vi sikkerhed i det daglige arbejde og går op i ordentlighed og trivsel. Vi ved, at engagerede medarbejdere skaber de bedste resultater - for os og for vores kunder.

Byggebranchen kan og skal gentænke sine vaner. Vi skal udlede langt mindre CO₂ og genbruge langt mere - for miljøets skyld, for klimaets skyld og for de mennesker, der bruger deres arbejdsliv i branchen. Vi forlænger materialernes livscyklus. Ikke fordi det er nemt, men fordi fremtiden kræver det.

Læs mere på www.tscherning.dk

Tscherninghuset i Hedehusene er bygget på 89% genbrugs- og genanvendte materialer og danner i dag rammerne for Tschernings hovedkontor.

Følg pressemeddelelser fra Tscherning

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tscherning

Tscherning styrker grøn og social bæredygtighed med ny brancheprofil11.8.2026 06:30:13 CEST | Pressemeddelelse

Anders Strange Sørensen er ny Bæredygtigheds- og udviklingschef hos Tscherning A/S. Han skal bygge videre på Tschernings stærke position inden for anlæg, genanvendelse og cirkulær nedrivning, men med en vigtig tilføjelse: øget socialt fokus på de mennesker, der arbejder på byggepladserne. Ansættelsen er endnu et skridt i Tschernings ambition om at sætte retningen for bæredygtighed i entreprenørbranchen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye