Artikel i Nature Reviews: Standardbehandling svigter de mest smerteplagede patienter

20 procent af danskerne har kroniske smerter som eksempelvis slidgigt. Men det er langt fra sikkert, at to personer med samme diagnose skal have den samme behandling.

Det er budskabet i en ny oversigtsartikel i det anerkendte tidsskrift Nature Reviews Rheumatology, som forskere fra Aalborg Universitet netop har udgivet.

Her samler de 30 års smerteforskning og peger på, at kroniske smerter ikke kan forklares alene ud fra mekanisk slid på knogler og led. I stedet opstår smerter i et komplekst samspil mellem immunforsvar, nervesystem, genetik, psyke og livsstil.

”Vi har længe vidst, at et røntgenbillede ikke kan forklare, hvorfor en patient har ondt. Men i mange år har vi manglet en forklaring – den er vi nu ved at afdække. Smerte er ikke noget, der sidder ét sted i kroppen. Det er et system, der kan komme i ubalance på mange måder. Hvis vi kan identificere, hvad der driver den ubalance, åbner det for helt nye måder at behandle smerter på,” siger professor og førsteforfatter Kristian Kjær-Staal Petersen fra Center for Neuroplasticity and Pain (CNAP), Aalborg Universitet.

Der er både simple og komplekse smerter

I dag bliver patienter med for eksempel knæsmerter typisk tilbudt træning, medicin og i sidste ende kirurgi. For omkring 80 procent virker det efter hensigten. Men for resten fortsætter smerterne, også efter en operation. Mange tyr til afhængighedsskabende medicin som opioider – til trods for at det ikke er anbefalet i internationale guidelines - for at holde smerterne i skak.

Her tyder forskningen på, at andre mekanismer er i spil.

”Det nyeste er, at vi ved hjælp af AI-modeller kan se, hvordan forskellige fænomener hænger sammen. For eksempel kan tendens til depression hænge sammen med et overaktivt immunsystem, der igen er koblet til øget smertefølsomhed. Desuden kan vi se, at livsstilsfaktorer som f.eks. dårlig søvn og fysisk inaktivitet har en negativ indvirkning på hele systemet og derfor gør personer mere ”sårbare” overfor komplekse kroniske smerter,” siger Kristian Kjær-Staal Petersen.

AI skal finde årsager

Selvom forskerne i dag kan identificere sammenhænge mellem forskellige faktorer, er det dog stadig uklart, hvad der driver hvad. Her forventer Kristian Kjær-Staal Petersen
også, at kunstig intelligens skal på banen for at afdække korrekte sammenhænge. Det er dog samtidig vigtigt at lave kliniske forsøg for at forstå de grundlæggende mekanismer:

”Er det depressionen, der påvirker immunsystemet, eller er det immunsystemet, der påvirker nervesystemet? Kunstig intelligens kan hjælpe os et stykke af vejen, men for at vise kausalitet er det nødvendigt, at vi gennemfører kliniske forsøg. Kunstig intelligens er et fremragende værktøj til at forstå kompleksitet, men det kan ikke stå alene.”

På længere sigt er håbet ifølge Kristian Kjær-Staal Petersen, at man ved hjælp af blodprøver og andre biomarkører kan forudsige, hvilke patienter der vil have gavn af en operation, og hvem der bør tilbydes en anden eller supplerende behandling.

“Nogle patienter kan have gavn af klassiske behandlinger, mens andre risikerer at gennemgå lange og ineffektive behandlingsforløb, hvis ikke deres specifikke smerteprofil identificeres tidligt. Men jeg forventer, at vi om 20 år i højere grad kan matche den enkelte patient med den rigtige behandling. Det vil være et markant fremskridt for de mange mennesker, der i dag lever med kroniske smerter,” siger Kristian Kjær-Staal Petersen.

Om oversigtsartiklen

Oversigtsartiklen The complexity of pain in osteoarthritis er udgivet i Nature Reviews Rheumatology (2026).

Forfattere: Kristian Kjær-Staal Petersen, Daniel Ciampi de Andrade, Gisèle Pickering, Rocco Giordano, Emma Hertel, Robert R. Edwards, Esther Pogatzki-Zahn, Ali Mobasheri & Lars Arendt-Nielsen.