AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Historisk mange elever går ud af folkeskolen uden at bestå både dansk og matematik – og blandt de fattigste er det langt flere

19.5.2026 07:10:00 CEST | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse

Del

11,2 procent af eleverne i folkeskolens 9.-klasser bestod sidste år ikke afgangsprøverne i både dansk og matematik, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Tallet har ikke været højere siden 2012. Det er især børn af forældre med lave indkomster og korte uddannelser, som ikke består.

Flere elever går ud af folkeskolen uden at bestå dansk og matematik
Flere elever går ud af folkeskolen uden at bestå dansk og matematik

FOLKESKOLEN

Andelen af elever i folkeskolen, der ikke består både dansk og matematik, er stagneret på et højt niveau.

Sidste år var det hver niende elev, der gik ud af folkeskolen uden at bestå begge fag. Det er tredje år i træk, at tallet er så højt.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af de seneste data fra Danmarks Statistiks registre.

Hvis en elev kun har bestået ét af de to fag, indgår vedkommende stadig i analysen som en elev, der ikke har bestået.

Analysen viser også, at forældrenes uddannelse og indkomst har fået større betydning for, hvordan børnene klarer sig gennem skoletiden. Forskellen mellem den fattigste tiendedel og den rigeste tiendedel, er vokset sammenlignet med perioden 2012-2019.

Blandt den rigeste tiendedel bestod 2,8 procent af eleverne ikke dansk og matematik. Blandt den fattigste tiendedel var det 28,2 procent. Altså ti gange så mange.

"Den voldsomme forskel mellem børn af rige og fattige forældre understreger, at den sociale mobilitet er truet," siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Det er problematisk og et paradoks. For folkeskolen er en institution, hvor vi netop har mulighed for at løfte børn og unge uanset deres sociale baggrund. Men det sker i ringe grad," siger Troels Lund Jensen.

Blandt børn af ufaglærte forældre bestod 31 procent ikke dansk og matematik i 9. klasses afgangsprøver.

Blandt børn af forældre med en erhvervsuddannelse er det cirka 15 procent. Blandt børn fra akademiske hjem er det færre end 5 procent.

"Når det især er børn af forældre med de korteste uddannelser og laveste indkomster, der ikke består folkeskolens afgangsprøver, så får denne gruppe af børn også sværere ved selv at få en uddannelse og en bedre indkomst end deres forældre," siger Troels Lund Jensen.

Flere piger end drenge består ikke begge fag

Andelen af elever, der gik ud af folkeskolen uden at bestå både dansk og matematik, er højere sammenlignet med anden halvdel af 2010’erne.

Dengang var det flest drenge, der ikke bestod. Men nu er det pigerne.

12,5 procent af pigerne bestod sidste år ikke dansk og matematik ved 9.-klasses-afgangsprøverne. Blandt drengene var det 10,0 procent.

"Skiftet skyldes, at mange piger har sværere ved matematik end tidligere," siger Troels Lund Jensen.

Analysen er afgrænset til elever, der gik i 9. klasse i en almen folkeskoleklasse. En elev indgår i andelen, der ikke har bestået, hvis eleven enten har dumpet de lovbundne afgangsprøver i dansk, har dumpet de lovbundne afgangsprøver i matematik eller mangler en eller flere lovbundne afgangsprøver i de to fag. 

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

  • 11,2 pct. af eleverne i folkeskolens 9. klasser bestod ikke afgangsprøverne i både dansk og matematik i skoleåret 2024/2025. Det er tredje år i træk, at andelen ligger på samme høje niveau.

  • Flere piger end drenge går ud af folkeskolen uden at bestå både dansk og matematik. Det står i kontrast til tidligere, hvor flere drenge end piger ikke bestod afgangsprøverne i begge fag. Det er særligt afgangsprøverne i matematik, som en større andel piger i folkeskolen ikke består.

  • Forældres uddannelsesniveau og indkomst har fået større betydning for, om man består folkeskolens afgangsprøver i dansk og matematik end tidligere. Det betyder, at den sociale mobilitet kan blive svækket fremadrettet, fordi det er svært at gennemføre en uddannelse, hvis man ikke har et tilstrækkeligt fagligt udgangspunkt. 

  • Det kræver investeringer i folkeskolen, hvis flere elever skal blive fagligt klar til at starte på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, og hvis alle elever uanset opvækstvilkår skal have reelt lige muligheder for at indfri deres fulde potentiale.

  • Samtidig er der et stort arbejdsudbudspotentiale på op mod 4.600 fuldtidspersoner, hvis de fagligt svageste elever løftes til et niveau, hvor de består folkeskolens afgangsprøver i dansk og matematik.

Læs analysen her

Tabel: Forældres indkomstniveau afgørende for elevers faglighed

Tabellen viser andelen af folkeskoleelever i 9. klasse, der ikke bestod både dansk og matematik i hhv. 2025 og i 2012-2019, fordelt efter forældrenes indkomstniveau.

Indkomstdecil

2025

2012-2019

Forskel

Antal elever (2025)

10 pct. fattigste

28,2 pct.

23,3 pct.

4,9 procentpoint

4.190 pers.

2. decil

20,1 pct.

18,0 pct.

2,2 procentpoint

4.720 pers.

3. decil

14,8 pct.

13,3 pct.

1,5 procentpoint

4.670 pers.

4. decil

12,1 pct.

10,8 pct.

1,3 procentpoint

4.550 pers.

5. decil

10,4 pct.

8,2 pct.

2,2 procentpoint

4.510 pers.

6. decil

7,4 pct.

7,2 pct.

0,2 procentpoint

4.570 pers.

7. decil

6,1 pct.

6,0 pct.

0,1 procentpoint

4.440 pers.

8. decil

5,7 pct.

4,8 pct.

0,9 procentpoint

4.380 pers.

9. decil

4,0 pct.

3,7 pct.

0,3 procentpoint

4.230 pers.

10 pct. rigeste

2,8 pct.

2,8 pct.

0,1 procentpoint

3.860 pers.

I alt

11,2 pct.

9,8 pct.

1,4 procentpoint

44.120 pers.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre

Tabel: Forældres uddannelsesbaggrund afgørende for elevers faglighed

Tabellen viser andelen af folkeskoleelever i 9. klasse, der ikke bestod både dansk og matematik i hhv. 2025 og i 2012-2019, fordelt efter forældrenes uddannelsesniveau.

Uddannelse

2025

2012-2019

Forskel

Antal elever (2025)

Ufaglært inkl. uoplyst

31,0 pct.

29,5 pct.

1,5 procentpoint

3.030 pers.

Gymnasie

20,8 pct.

15,6 pct.

5,2 procentpoint

1.060 pers.

Erhvervsuddannelse

15,2 pct.

11,3 pct.

3,9 procentpoint

12.800 pers.

KVU

9,5 pct.

7,4 pct.

2,1 procentpoint

3.470 pers.

MVU

8,1 pct.

5,8 pct.

2,3 procentpoint

12.340 pers.

LVU

4,7 pct.

3,3 pct.

1,4 procentpoint

11.430 pers.

I alt

11,2 pct.

9,8 pct.

1,4 procentpoint

44.120 pers.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre

Kontakter

Links

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.

Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye