Hjørring Gymnasium vinder hovedpræmie i cykelkampagne
13.5.2026 13:03:41 CEST | Cyklistforbundet | Pressemeddelelse
Det blev en klasse på Hjørring Gymnasium, der løb med hovedpræmien i årets Fælles-Tour, der er Cyklistforbundet og regionernes cykelkampagne for ungdomsuddannelserne. I alt 7.446 unge i hele landet deltog i år.

De kan noget med cykling på Hjørring Gymnasium. Sidste år vandt en klasse på gymnasiet hovedpræmien i Cyklistforbundets og regionernes cykelkampagne Fælles-Tour, og sandelig om ikke det nordjyske gymnasium løb med hovedpræmien igen i år. Her var en dygtig klasse også heldig i lodtrækningen, så eleverne nu kan tage til Grøn Koncert sammen. Det var nemlig præmien.
Eleverne på Hjørring Gymnasium cyklede godt 8000 km på de to uger, kampagnen varede. Blandt de 29 hold på skolen, var det 2. X, der var så heldig at vinde lodtrækningen om den største præmie.
Baggrunden for kampagnen er, at flere unge i de senere år vælger bilen frem for cyklen på vej til gymnasiet. Og helt nye tal viser, at det stadig går den forkerte vej. Blandt de 15-19-årige er der fra 2020 til 2025 sket et fald på 16 procent i andelen af unge, der snupper cyklen mindst tre dage om ugen.
Gymnasiekampagnen Fælles-Tour skulle få flere til at tage cyklen og komme sund og frisk i skole. I alt 7.446 unge i hele landet deltog i år og fik mulighed for at opleve glæden ved at cykle til gymnasiet eller en anden ungdomsuddannelse.
Eleverne cyklede fra 13.–26. april 2026. I løbet af de to uger dystede eleverne om at vinde præmier til sig selv og deres klasse ved at cykle så mange dage som muligt. Eleverne registrerede selv cykeldage og antal kørte kilometer på hjemmesiden. Undervejs var der nationale aktiviteter og konkurrencer, men mange skoler har også selv fundet på konkurrencer og events i forbindelse med kampagnen. Det vigtigste var at deltage og cykle med så meget som muligt.
Fælles-Tour blev sat i gang for tre år siden, fordi tal fra 2022 viste, at antallet af cykelture blandt elever på ungdomsuddannelser var faldet med 40 procent siden 2010.
Mere om Fælles-Tour:
Om Fælles-Tour
Kontakter
Jørgen SchlosserPressechef
Tlf:27 52 43 25jsc@cyklistforbundet.dkBilleder


Links
Følg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Cyklistforbundet i København vil have ny cykelbro hen over Søerne30.9.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere plads, tryggere skoleveje og markante investeringer i cyklingen. København skal have vedtaget en ny cykelstrategi, og hovedstaden skal være verdens bedste cykelby igen, lyder det i en ny vision fra Cyklistforbundet i København, der bl.a. ønsker en ny cykel- og gangbro over Søerne.
Værestedsbrugere fik bedre mental sundhed af at cykle28.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et trygt fællesskab på cykel kan gøre en mærkbar forskel for mennesker i socialt udsatte positioner. Det viser en ny evaluering af projektet Cyklende Fællesskaber, som Cyklistforbundet og Landsforeningen af Væresteder står bag med støtte fra VELUX FONDEN.
Over 100.000 børn klar til Alle Børn Cykler7.9.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 100.000 skoleelever fra hele landet er tilmeldt årets Alle Børn Cykler, der starter i dag. Det er omkring hver sjette skoleelev i Danmark, det højeste deltagerantal siden 2019 og et vigtigt lyspunkt i en tid, hvor alt for få børn cykler til skole. (OBS: Kommunale tal og tilmeldte skoler i bunden.)
Lavere fart redder liv i København24.8.2026 08:19:13 CEST | Pressemeddelelse
Cyklistforbundet bakker helhjertet op om borgmester Line Barfods udspil om, at farten skal ned til 30 km/t i København.
Næsten fire ud af ti børn cykler stort set aldrig til skole10.8.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse fra Cyklistforbundet viser, at det står sløjt til med cykling til skole. Omkring Fire ud af ti cykler ikke. Forbundet efterlyser en ny national cykelstrategi med særligt fokus på børn og trygge skoleveje.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum