Efter TV2-afsløringer: Ny regering må gribe ind over for svineindustrien
13.5.2026 07:00:00 CEST | World Animal Protection Danmark | Nyhed
Dyrevelfærd bør blive en af den kommende regerings hovedopgaver, mener World Animal Protection Danmark.

I det tredje afsnit af TV2’s afslørende serie “Hvem passer på grisene?” afsløres nye svigt af industri-grisenes dyrevelfærd – denne gang under de stærkt kritiserede grisetransporter. Samtidig dokumenterer programmet, hvor stor indflydelse Landbrug & Fødevarer har på lovgivningen og hvor utilstrækkelig loven er i virkelighedens Danmark, hvor hensynet til erhvervet sættes over dyrevelfærd.
Omfattende ændringer i svineindustrien bør ligge meget højt på den kommende regerings opgaveliste, mener World Animal Protection Danmark:
“Vi har i årevis været skeptiske over for den kritisable dyrevelfærd, der er en følge af den intensive produktionsform i svineindustrien. TV2 har nu i tre grundige programmer vist den danske befolkning, at der er tale om udbredt svigt. Det foregår fra grisene bliver født, til de bliver transporteret til slagtning,” siger Gitte Buchhave, direktør i World Animal Protection Danmark.
“Uanset partifarve må det derfor være en af de højest prioriterede opgaver for en ny regering at skabe en helt anden dyrevelfærd i svineindustrien. Vi kan ganske enkelt ikke være det bekendt.
Folketinget bliver nødt til at finde sammen om det her, for med den mængde grise, der produceres i Danmark, kan det ikke lade sig gøre at skabe anstændige forhold for dyrene. Så længe vi tillader det, vil grisene fortsat lide, vores miljø vil blive forurenet, og vores sundhed og rene drikkevand vil være truet,” siger Gitte Buchhave.
Kritikken af dansk svineindustri er haglet ned over Landbrug & Fødevarer de seneste år. Industrilandbrugets lobbyister er under beskydning for at sætte hensynet til indtjening over dyrenes velfærd.
Kravet om et markant sporskifte kommer fra både fagfolk, forbrugere, samtlige dyrebeskyttelsesorganisationer og endda fra regeringens egne rådgivere i både Etisk Råd og Dyreetisk Råd.
Senest har Rigsrevisionen og Statsrevisorerne givet Fødevarestyrelsens svinekontrol den skarpest mulige kritik og kaldt den stærkt mangelfuld og “ganske simpelt for ringe”, som statsrevisor Mette Abildgaard (K) sagde ved offentliggørelse af Rigsrevisionens rapport.
De seneste målinger om dyrevelfærd i dansk svineindustri er foretaget for World Animal Protection Danmark af analyseinstituttet YouGov i februar 2026, og viser følgende om danskernes holdning til grisenes forhold i det industrielle landbrug:
-
53 % vil stoppe rutinemæssig halekupering (17 % er imod).
-
57 % siger nej til fiksering af søer, når de har pattegrise (13 % svarer ja).
-
60 % mener ikke, det bør være lovligt at avle søer, “der får flere grise, end de selv kan passe” (15 % siger ja).
-
78 % mener, at slagtegrise skal have “plads, så de kan bevæge sig frit og udføre naturlig adfærd” (otte procent siger nej).
Kontakter
Kenan SeebergPressechefWorld Animal Protection Danmark
Tlf:+45 21731722kenanseeberg@worldanimalprotection.dkBilleder


Om World Animal Protection Danmark
World Animal Protection er en global organisation, der kæmper for dyrene. Vi har indsatser i omkring 50 lande og kontorer 12 forskellige steder i verden. Året rundt arbejder vi fokuseret sammen med forskere, medier, lokalbefolkninger, regeringer og andre organisationer. Globalt, regionalt og lokalt.
Vores mål er en bedre verden. For alle.
Følg pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Danske dyrevenner bag vild nyhed: Danse-aber vender hjem til regnskoven8.6.2026 12:04:15 CEST | Nyhed
46 makak-aber på Java har endelig fået deres frihed efter mange år i lænker og voldsom mishandling. Dyrene er hjulpet tilbage til regnskoven gennem et enestående samarbejde mellem organisationer i Danmark, Holland og Indonesien. Et globalt samarbejde, hvor mange hundrede danske dyrevenner har bakket op med direkte støtte, beretter World Animal Protection Danmark.
Historisk ministerium kan ændre livet for millioner af dyr3.6.2026 17:10:17 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har for første gang fået et ministerium for Natur og Dyrevelfærd, som erstatning for landbrug og fødevarer, siger World Animal Protection, der forventer positive forandringer for landets mange forsømte industridyr.
Kritik af TUI: Sælger billetter til ulovlig dyrepark26.5.2026 06:00:00 CEST | Nyhed
Når TUI sender danske turister til delfinshow i Palmitos Park på Gran Canaria, lyder fortællingen, at det er delfinerne, der er parkens stjerner. De rejsende får til gengæld ikke at vide, at parken er opført i strid med den spanske miljø- og planlov. World Animal Protection Danmark opfordrer i stedet til at tage på hvalsafari med fritlevende delfiner.
Sverige forbyder minkavl30.4.2026 15:09:59 CEST | Nyhed
Den svenske regering følger eksperters råd om forbud mod pelsavl, og slutter sig til dermed til et stigende antal europæiske lande, der gør det ulovligt, at avle dyr alene med det formål at producere pels.
Organisation om manglende svinekontrol: Det er skandaløst27.4.2026 16:40:47 CEST | Nyhed
Kritikken hagler endnu engang ned over landets svineindustri. Dennegang er det fødevarestyrelsen, der står for skud fra Statsrevisorerne, der konkluderer, at dårlig dyrevelfærd ikke bliver opdaget og standset.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum