Københavns Professionshøjskole

Efter 36 år på læreruddannelsen: “Det her er den bedste læreruddannelse, jeg har oplevet”

13.5.2026 05:30:00 CEST | Københavns Professionshøjskole | Aktuelt

Del

Efter mere end tre årtier på læreruddannelsen siger institutchef Lis Madsen farvel til KP. Hun forlader en sektor, der har forandret sig markant – men hun gør det med en klar overbevisning: Den nye læreruddannelse er den stærkeste, hun har oplevet.

Lis Madsen, institutchef, Københavns Professionshøjskole
Lis Madsen, institutchef, Københavns Professionshøjskole Pressefoto

På kontoret på Campus Carlsberg står invitationerne til afskedsreceptionen klar. Efter 36 år gør Lis Madsen status over et arbejdsliv, der begyndte på Københavns Dag- og Aftenseminarium i 1990, og som siden har fulgt uddannelsens udvikling gennem seminarier, CVU’er, professionshøjskoler og et utal af reformer.

Hele den tid har folkeskolen været genstand for politiske ambitioner og debat. Og netop nu – midt i regeringsforhandlingerne – står den igen centralt, mens partier på tværs af Folketinget diskuterer alt fra trivsel og faglighed til rekruttering, frisættelse og nye veje ind i lærerprofessionen.

”Hver gang man har store ambitioner for folkeskolen, stiller det også nye krav til læreruddannelsen. Det gør det også nu”, siger hun.

Og selv om debatten om læreruddannelsen ofte har været præget af bekymring og kritik, er hendes egen konklusion bemærkelsesværdig klar:

“Jeg synes faktisk, at den læreruddannelse, vi har i dag efter reformen, er den bedste, jeg har oplevet i min tid i sektoren”.

“Man skal passe på med at romantisere seminarietiden”


Lis Madsen begyndte næsten ved et tilfælde på læreruddannelsen. Hun er uddannet cand.mag. i dansk og religion fra Københavns Universitet og havde egentlig forestillet sig en fremtid som gymnasielærer. Men en stilling på Københavns Dag- og Aftenseminarium sendte hende i en anden retning.

”Jeg havde slet ikke tænkt på, at det kunne være interessant at arbejde på en læreruddannelse. Men så søgte jeg stillingen – og resten er jo historie”, siger hun med et smil.

Før Lis Madsen blev leder, var hun meget aktiv inden for udvikling af danskfaget – og i en lang årrække formand for Dansklærerforeningens sektion for læreruddannelse. Det var med til at vække hendes interesse for uddannelsespolitik og forme hende som leder.

Siden har hun været med hele vejen: fra reformer og strukturændringer, fra små seminarier med tætte miljøer til nutidens professionshøjskoler med forskning, masteruddannelser og stærkere faglige fællesskaber. Og selv om hun godt forstår nostalgien, advarer hun mod at romantisere fortiden.

”De små miljøer kunne noget. Der var nærhed, og folk kendte hinanden. Men man skal også huske, at der er sket et stort kvalitetsløft. Uddannelsen er blevet langt mere professionel, forskningsbaseret og didaktisk stærk”.

Et afgørende vendepunkt kom i 1990’erne, da læreruddannelsen blev en professionsbacheloruddannelse.

”Det betød, at læreruddannelsen blev skrevet ind i kvalifikationsrammen på lige fod med andre videregående uddannelser. Det var starten på hele professionaliseringsbevægelsen med forskning, videreuddannelse og siden muligheden for at udvikle masteruddannelser”.

“Praktikken er blevet tænkt langt bedre ind”


For Lis Madsen er det især den nye uddannelses tættere kobling mellem teori og praksis, der gør forskellen.

”Praktikken er blevet tænkt langt bedre ind som en integreret del af uddannelsen. Der er kommet et stærkere fokus på det, nye lærere faktisk skal kunne, når de står ude i klasselokalet”.

Hun peger samtidig på, at den styrkede læreruddannelse fra 2023 blev til i et tæt samarbejde mellem professionshøjskoler, kommuner, Danmarks Lærerforening og de lærerstuderende.

”Det betyder noget, at parterne omkring skolen har taget fælles ansvar for uddannelsen. Det giver både en stærkere uddannelse og en større fælles forpligtelse”.

Men en god læreruddannelse løser ikke alene rekrutteringsudfordringerne.

”Når unge fravælger læreruddannelsen, handler det ikke kun om selve uddannelsen. Det handler også om fortællingen om folkeskolen og lærerjobbet. I mange år har de negative historier fyldt enormt”.

“Vi skal holde den faglige fane højt”


Selv om søgningen til læreruddannelsen fortsat er under pres – særligt i hovedstadsområdet – advarer Lis Madsen mod at sænke de faglige ambitioner for at tiltrække flere.

”Vi skal holde den faglige fane højt. De kommende lærere skal have stærke faglige kompetencer. Begynder man at slække på kvaliteten for at få flere igennem, skader man professionen på den lange bane”

Hun understreger dog, at gode lærere ikke nødvendigvis er dem med de højeste karakterer.

”Nogle af de største succeser, jeg har oplevet som underviser, har været studerende, der måske ikke kom med de stærkeste forudsætninger, men som arbejdede hårdt og virkelig ville det. Det betyder enormt meget”

Afgørende bliver det også, at nye lærere får en bedre overgang fra uddannelse til arbejdsliv.

”Vi skal blive bedre til onboarding, mentoring og til at give nye lærere mulighed for at lykkes. Man skal ikke starte sit arbejdsliv med de sværeste klasser og fag, man ikke er uddannet til at undervise i”.

Forsigtig optimist


På trods af udfordringerne er Lis Madsen optimistisk på lærerprofessionens vegne.

”Jeg oplever faktisk en voksende forståelse for, hvor vigtig lærerprofessionen er. Og jeg tror, der kommer til at være endnu større behov for de professioner, der arbejder med mennesker”

Hun peger blandt andet på udviklingen inden for kunstig intelligens og automatisering.

”Mange jobs kommer til at ændre sig markant i de kommende år. Men vi erstatter ikke lærere med robotter. Tværtimod tror jeg, at betydningen af stærke professionelle fællesskaber og relationer bliver endnu tydeligere”.

Til sommer træder hun officielt ud af lederrollen. Men helt væk fra uddannelsesverdenen forsvinder hun næppe. Der venter oplæg, nordiske samarbejder, litteratur og mere tid til kulturliv og familie.

”Jeg elsker mit arbejde, som er utrolig meningsfuldt. Læreruddannelsen er og har været en central del af mit liv og min identitet. Men nu giver jeg slip – på et tidspunkt, hvor læreruddannelsen befinder sig et godt sted, selv om der stadig er ting, der driller og skal files til”.

---------------------------------

BLÅ BOG


Lis Madsen

67 år

Institutchef for læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Går på pension efter 36 år på læreruddannelsen.

Uddannet cand.mag. i dansk og religion fra Københavns Universitet og MPA fra CBS

Begyndte sin karriere på Københavns Dag- og Aftenseminarium i 1990 som underviser i dansk og retorik (og senere dansk som andetsprog) og har været en del af læreruddannelsens udvikling fra seminarier til CVU’er og til professionshøjskoledannelsen. En tid med mange reformer, både institutionsreformer og reformer af læreruddannelsen.

Var i en lang årrække tilknyttet CBS som underviser i dansk sprog, retorik og kommunikation.

Har været leder på læreruddannelsen siden begyndelsen af 00’erne. Først på KDAS herefter på Læreruddannelsen Zahle, senere UCC og senest på Københavns Professionshøjskole.

Student fra Greve Amtsgymnasium efter fire år på Bornholm, hvor hendes far var præst i Hasle.

Bor i Vanløse med sin mand Peter, lektor emeritus i uddannelsesforskning på SDU.

Mor til to sønner og farmor til snart fire børnebørn.

Lis Madsen holder afskedsreception den 24. juni på Campus Carlsberg. Og allerede den 17. maj er der ansøgningsfrist til at søge stillingen som Lis Madsens efterfølger som chef for Danmarks største læreruddannelse.

For yderligere oplysninger:

Lis Madsen, institutchef, læreruddannelsen, Københavns Professionshøjskole, mail: lmad@kp.dk, tlf.: 41 89 76 71

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Lis Madsen, institutchef, Københavns Professionshøjskole
Lis Madsen, institutchef, Københavns Professionshøjskole
Pressefoto
Download
Lis Madsen under et ministerbesøg på Københavns Professionshøjskole - hvor undervisningsminister Mattias Tesfaye og uddannelsesminister Christina Egelund kom forbi læreruddannelsen på Campus Carlsberg
Lis Madsen under et ministerbesøg på Københavns Professionshøjskole - hvor undervisningsminister Mattias Tesfaye og uddannelsesminister Christina Egelund kom forbi læreruddannelsen på Campus Carlsberg
Asger Hunov, Københavns Professionshøjskole
Download

Links

Fakta om Københavns Professionshøjskole

Københavns Professionshøjskole (KP) er med mere end 19.000 studerende en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. KP uddanner fremtidens pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere. I alt udbyder vi 23 praksisnære videregående uddannelser – også kaldet professionsbacheloruddannelser.

Hos os er livslang læring og karriereveje særligt i fokus. Det betyder, at vi har et rigt udbud af videreuddannelser, ligesom vi også tilbyder merit- og sporskifteuddannelser, som typisk tages senere i livet. Derudover bedriver vi praksisnær og anvendelsesorienteret forskning inden for de områder, vi uddanner i og til. På den måde udvikler vi ny viden, som bruges i vores undervisning, bidrager til udvikling af vores fagprofessioner og er med til at løse nogle af samfundets største udfordringer.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye