Ny professionsmaster på KP tiltrækker mange ansøgere
4.5.2026 09:43:34 CEST | Københavns Professionshøjskole | Pressemeddelelse
Københavns Professionshøjskole har modtaget 179 ansøgere til 90 pladser på ny uddannelse i pædagogisk-psykologisk rådgivning

Der er stor interesse for den nye professionsmaster i pædagogisk-psykologisk rådgivning på Københavns Professionshøjskole (KP). Ved ansøgningsfristens udløb den 1. maj har 179 ansøgere søgt ind på de 90 studiepladser, som KP udbyder.
Dermed bliver der rift om pladserne på uddannelsen, som udbydes for første gang efter sommer.
“Det er meget positivt, at så mange har søgt ind. Det vidner om et klart behov i praksis og en stor motivation blandt lærere og pædagoger for at styrke deres faglighed yderligere,” siger rektor på KP, Anne Vang Rasmussen.
Professionsmasteren er en ny overbygningsuddannelse på kandidatniveau målrettet lærere og pædagoger. Uddannelsen kombinerer forskningsbaseret viden med praksisnære problemstillinger og har særligt fokus på børn og unges trivsel, udvikling og deltagelse i fællesskaber samt det tværprofessionelle samarbejde omkring dem.
De studerende arbejder med konkrete problemstillinger fra egen praksis og får redskaber til at analysere og håndtere komplekse pædagogiske og psykologiske udfordringer – med det formål at udvikle stærkere lærings- og udviklingsmiljøer i dagtilbud, skole og fritidstilbud.
Den nye professionsmaster er målrettet fagprofessionelle, der arbejder med børn og unge – og det afspejler sig tydeligt i ansøgerfeltet. Stort set alle ansøgere har en uddannelse som enten pædagog eller lærer som deres faglige ballast.
Gennemsnitsalder på 33 år
Ansøgertallene viser samtidig en bred sammensætning. Gennemsnitsalderen er omkring 33 år, og ansøgerne spænder fra nyuddannede til fagprofessionelle med mange års erfaring. 102 af ansøgerne er uddannet inden for de seneste tre år.
“Det er positivt at se, at interessen for at videreuddanne sig er bred – både blandt dem, der er tidligt i deres arbejdsliv, og dem med længere erfaring. Det giver et stærkt fagligt afsæt på uddannelsen,” siger Anne Vang Rasmussen.
Ansøgerne får svar på deres ansøgning den 1. juni, og de kommende studerende får deres daglige gang på Campus Carlsberg i København.
På landsplan udbydes der i alt 300 studiepladser på professionsmasteren i pædagogisk-psykologisk rådgivning. KP står for 90 af pladserne og er dermed den største udbyder. Professionsmasteren er samtidig den første af flere nye videreuddannelser på kandidatniveau, som professionshøjskolerne forventer at udbyde de kommende år.
Tre nye uddannelser på vej
Pt. er der planlagt følgende professionsmasteruddannelser fra 2027:
– Professionsmaster i undervisning og skoleudvikling – målrettet lærere
– Pædagogfaglig professionsmaster – målrettet pædagoger
– Sundhedsfaglig professionsmaster – målrettet sundhedsfaglige
“Vi er kun lige begyndt. Professionsmasteren er et vigtigt første skridt, og vi ser frem til at udvikle flere stærke videreuddannelsestilbud i tæt samarbejde med praksis,” siger Anne Vang Rasmussen.
For yderligere oplysninger:
Anne Vang Rasmussen, rektor, Københavns Professionshøjskole, tlf.: 20691393
Nøgleord
Kontakter
Michael AndersenPressechef
Tlf:23445383micn@kp.dkBilleder


Links
Følg pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole
Entreprenørskab er en del af fagligheden – ikke et tilvalg27.4.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 7. maj mødes studerende fra hele regionen på Campus Sigurdsgade for at gøre det, deres uddannelser i bund og grund handler om: identificere problemer i den virkelige verden og finde løsninger på dem
Hele Danmark samles om en hemmelig historie: 780 skoler deltager i nationalt læseevent den 23. april23.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 23. april 2026, på Verdens Bogdag, samles tusindvis af børn på tværs af Danmark om én fælles fortælling, når Danmarks Hemmeligste Historie læses højt i klasselokalerne.
Ny forskning: Virkelighedsnær skole engagerer børn og unge22.4.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Når timerne i folkeskolen kobles til virkelige erhverv, stiger elevernes motivation og engagement, viser et nyt projekt. Ifølge forskerne bag bør vi flytte fokus væk fra at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse og i stedet for fokusere på at give børn og unge en varieret skoledag.
Ny meritlæreruddannelse styrker læreruddannelsen i Hillerød10.4.2026 05:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra august 2026 kan ikke-uddannede lærere tage en meritlæreruddannelse på Campus Hillerød. Det skal styrke rekrutteringen til folkeskolen i Nordsjælland og gøre det faglige miljø endnu stærkere på uddannelsen.
Store Demokratidag på Københavns Professionshøjskole9.4.2026 08:45:19 CEST | Presseinvitation
650 skoleelever fra hovedstadsområdet samles onsdag den 29. april på Københavns Professionshøjskole til Store Demokratidag – en dag, hvor demokrati ikke bare bliver talt om, men prøvet af i praksis.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum