Telmore går all in på sports- og livestreaming
12.5.2026 07:30:00 CEST | Telmore | Pressemeddelelse
Telmore lancerer sports- og livestreaming som en del af Telmore Play. Med udvidelsen kan danskerne nu samle sport, underholdning og mobilabonnement i én samlet løsning.

Telmore har længe været kendt for at kombinere mobiltelefoni med underholdning under konceptet Telmore Play. Her har danskere kunnet samle streaming af film, serier, lydbøger og musik i én samlet pakke sammensat efter eget ønske.
Nu udvides platformen med muligheden for at tilkøbe sports- og livestreaming fra TV 2 Play og Viaplay, der giver adgang til både danske og internationale sportsrettigheder via streamingtjenester.
Med tilføjelsen kan Telmore-kunder få adgang til alt fra internationale fodboldligaer til Formel 1, cykling, tennis, golf og håndbold, samt amerikanske ligaer som NFL og NHL.
Indholdet leveres via streamingtjenesterne og kan følges live, når begivenhederne finder sted.
”Vi har gennem længere tid oplevet en stigende efterspørgsel på fleksible løsninger, hvor man samler streaming, live-tv og sport ét sted. Vores egne undersøgelser viser, at mere end to ud af tre forbrugere er interesserede i at samle streaming og mobilabonnementer, og at hver tredje dansker ser sport,” siger Henrik Lehman, CEO hos Telmore, og fortsætter:
”Derfor gør vi det nu muligt at tilvælge sportsindhold på samme enkle måde, som kunderne allerede i dag gør med deres øvrige underholdning i Telmore Play.”
Mens særligt fodbold har en central rolle i satsningen, er pakkerne sammensat med fokus på bredde. Det skal gøre nyheden relevant for både dedikerede sportsfans og for familier, hvor flere interesser kan dækkes i samme abonnement.
Fleksibilitet og besparelse i fokus
Sport og livestreaming bliver tilgængeligt som tilvalg i de relevante Telmore Play-pakker og bygger på de samme principper, som allerede kendetegner Telmore Play: Fleksibilitet, enkelthed og muligheden for at samle flere tjenester i én løsning.
Ved at samle mobilabonnement og streamingtjenester hos Telmore med Telmore Play kan kunderne opnå en samlet besparelse på op til mere end 500 kr./md. sammenlignet med køb af abonnementer hos de respektive streamingudbydere og et separat mobilabonnement fra Telmore.
”Vores ambition er fortsat den samme: At gøre det så nemt som overhovedet muligt at samle den underholdning, man bruger mest uden unødig kompleksitet. Med denne tilføjelse kan vi i endnu højere grad tilbyde løsninger, der favner hverdagens underholdning og de store sportsøjeblikke, som mange af danskerne elsker,” siger Henrik Lehman.
Om produktet
Sports- og livestreaming er en del af Telmore Play-porteføljen fra dags dato og kan bestilles af alle eksisterende og nye kunder. Telmore Play-abonnementer kan købes fra 299 kr./md. og sports- og livepakker kan tilkøbes på toppen startende fra 80 kr./md. De nye tilvalg inkluderer to pakker fra TV 2 Play med ”Favorit” og ”Favorit + Sport”, samt tre pakker fra Viaplay med “Dansk Fodbold, Film & Serier”, Champions League, Film & Serier” og “Premium”.
Læs mere på telmore.dk.
Kontakter
Denis KosticPressechef
Tlf:+45 30 44 22 44dkos@tdcbrands.dkLinnea Marie LichtExternal Communications Manager
Tlf:+45 30 44 22 44llic@tdcbrands.dkBilleder
Om Telmore og Telmore Play
Telmore blev grundlagt i 2000 som det første danske online teleselskab. I dag er virksomheden en del af TDC Brands, som giver Telmores kunder adgang til Danmarks bedste netværk for 11. år i træk.
Med Telmore Play kan kunder samle mobilabonnement eller internet med valgfri streaming i én løsning. Platformen inkluderer fri tale, masser af data, og fleksible streamingpakker, der kan sammensættes efter behov. Telmore Play indeholder Disney+, Netflix, Viaplay, HBO Max, TV 2 Play, Prime Video, SkyShowtime, Telmore Musik og Saxo - og giver nu også adgang til sport og livestreaming.
Læs mere om Telmore på telmore.dk.
Følg pressemeddelelser fra Telmore
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Telmore
Nyt partnerskab sætter fokus på digital bekvemmelighed: Telmore giver alle kunder et halvt år med Wolt+20.11.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
750.000 Telmore-kunder får nu gratis adgang til Wolt+, som en del af et nyt samarbejde mellem to digitale frontløbere. Samarbejdet markerer et nyt skridt i Telmores ambition om at udvide værdien af mobilabonnementet, da man nu også kan tilbyde fri levering af takeaway og dagligvarer i et halvt år. Det er et eksempel på, hvordan moderne digitale tjenester kan integreres i én samlet oplevelse, der giver kunderne mere tid i en travl hverdag.
Telmore har været katalysator for mobilmarkedets udvikling - Nu fylder den evige udfordrer 25 år29.10.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks første online mobilselskab runder en milepæl. Siden år 2000 har Telmore skubbet til grænserne for danskernes mobilvaner: Først med kun at være online, først med enklere og billigere abonnementer og først med at inkludere streamingtjenester med Telmore Play. Det har mere end 5.000 kunder kvitteret for ved at have været med på rejsen siden starten for 25 år siden. Her er udviklingen gået fra høje pristakster pr. minut og sms til fri tale og data, fra manuel kundebetjening til digital selvbetjening og fra mobilen som en simpel forbindelse til omverdenen til en samlet indgang til både kommunikation og underholdning. Nutid og fremtid handler om at forblive nr. 1 inden for on-demand underholdning med det stærkeste værditilbud på mobil og mobilt bredbånd baseret på den bedste digitale kundeoplevelse.
Telmore og Tinderbox udvider partnerskabet: større musikquiz og mere glimmer til festivalgæsterne17.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter flere års succesfuldt samarbejde lægger Telmore og Tinderbox an til en endnu større fest ved dette års Tinderbox-festival, hvor der vil være mere glimmer, quiz og feststemning til festivalgæsterne. Som noget nyt, rykker Telmores populære musikquiz ind på en af festivalscenerne med plads til flere tusinde gæster.
Telmore går igen forrest for at give danskerne endnu mere frihed til at vælge streaming20.3.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sidste år gik mobilselskabet Telmore forrest på det danske marked ved at give kunderne muligheden for helt selv at vælge, hvilke streamingtjenester man ønsker at mixe med sit mobilabonnement – og det har vist sig, at være lige hvad kunderne efterspurgte. Nu sammensætter 80% af Telmores kunder deres Telmore Play pakker selv, men der er appetit på endnu mere valgfrihed. Derfor åbner Telmore nu op for endnu en kombinationsmulighed, hvor man kan nøjes med tre streamingtjenester til en samlet lavere pris.
Tinderbox indgår partnerskab med Telmore Musik16.6.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Litervis af lyserøde popcorn, daglig musikquiz og silent-disco skal samle festivalens musikelskere – og så kan gæsterne møde den internationale stjerne Dean Lewis. Musikfestivalen Tinderbox i Odense og Telmore Musik indgår partnerskab til årets festival. Begge parter ser et fællesskab i musikken og et stort potentiale i at udvikle samarbejdet i fremtiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


