Halvdelen af danskerne mangler dækning, hvis de mister evnen til at arbejde
7.5.2026 08:24:43 CEST | Pensure ApS | Pressemeddelelse
Ny analyse viser store forskelle i danskernes dækning ved tab af arbejdsevne. Særligt yngre voksne er dårligt dækket netop i de år, hvor mange stifter familie, køber bolig og får større økonomisk ansvar.

Næsten halvdelen af danskerne har ingen eller meget lille dækning, hvis de mister evnen til at arbejde.
Det fremgår af en ny analyse fra Pensure baseret på pensionsoplysninger fra 56.625 brugere af virksomhedens digitale pensionsværktøjer.
Samlet har 51 procent forsikring ved tab af arbejdsevne (TAE), mens 49 procent har ingen eller kun meget lille dækning.
Særligt yngre voksne skiller sig ud. Kun 21 procent af de 22-26-årige har dækning ved tab af arbejdsevne, og blandt de 27-31-årige gælder det fortsat under halvdelen.
Ifølge Jon Reitz, stifter og adm. direktør i Pensure, lever mange danskere med en falsk tryghed omkring deres pension.
"Mange tror, at deres pensionsordning automatisk betyder, at de er økonomisk sikret ved alvorlig sygdom eller ulykke. Men vores data viser, at virkeligheden ofte er en helt anden," siger Jon Reitz.
Han peger på, at problemet især rammer mennesker i de år, hvor økonomien er mest sårbar.
"Det er præcis i de år, hvor folk får børn, køber bolig og stifter gæld, at mange opdager, hvor dårligt de faktisk er sikret. Når skaden først sker, falder hammeren hårdt."
Ifølge Jon Reitz handler problemet ikke nødvendigvis om manglende ansvar, men om et system, som mange har svært ved at gennemskue.
"Danskerne bliver hele tiden bedt om at tage ansvar for deres pension og økonomiske sikkerhed. Problemet er bare, at systemet er blevet så komplekst, at mange først opdager hullerne, når det er for sent."
Han advarer samtidig om, at konsekvenserne rækker langt ud over den enkelte person.
"Når mennesker mister evnen til at arbejde uden økonomisk sikkerhed, er det ikke kun et privat problem. Det rammer familien, og i sidste ende også samfundet."

Nøgleord
Kontakter
Christian YttergrenKommunikationschefPensure
Tlf:40 28 80 65christian@pensure.dkPressekontakt
presse@pensure.dkBilleder

Om Pensure
Pensure er en dansk fintech-virksomhed, der udvikler software, som gør pension enkelt, digitalt og let at forstå. Vi samarbejder med banker, pensionsselskaber og mæglere, der ønsker at tilbyde brugervenlige pensionsløsninger uden komplekst fagsprog.
Virksomheden blev grundlagt i 2017 og var den første fintech i Danmark til at hente data fra Pensionsinfo.dk. I dag leverer vi white-label løsninger, der kombinerer pensionsdata med indsigt i kundens liv, bolig og økonomi – så det bliver nemt at træffe de rette valg for fremtiden.
Pensure udtaler sig om pension, erhverv, fintech og software og stiller gerne op til interviews, baggrund eller analyser. Vi leverer også beregninger og data om pension og opsparing til medier.
Følg pressemeddelelser fra Pensure ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Pensure ApS
Derfor vender flere pensionister tilbage til arbejde20.1.2026 14:50:27 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse fra F&P viser, at over 10.000 seniorer hvert år vender tilbage til arbejdsmarkedet. Ifølge Pensure afspejler udviklingen et pensionssystem, der ikke følger det moderne arbejdsliv.
Rekordmange seniorer i job stiller nye krav til pensionssektoren18.12.2025 08:28:24 CET | Pressemeddelelse
Flere arbejder efter folkepensionsalderen. Udviklingen stiller spørgsmål ved, om pensionssystemet er indrettet til et arbejdsliv, der i stigende grad slutter gradvist.
Sjælden satsning: Virksomhed ansætter første kommunikationschef12.11.2025 10:12:48 CET | Pressemeddelelse
Efter solid produktvækst opruster Pensure med kommunikation som strategisk område og henter Christian Torp Yttergren til ledelsen.
Vi har et klart mål: Nu skal pension give mening11.11.2025 12:25:37 CET | Pressemeddelelse
Pensure er nu på Ritzau for at bringe erfaring, indsigt og faglighed ind i debatten om danskernes pension.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum