Pensure ApS

Nye tal: Danskere med 60-års-ret har langt større pensionsformue

23.6.2026 08:03:00 CEST | Pensure ApS | Pressemeddelelse

Del

Ny analyse fra Pensure viser markante forskelle mellem danskere med og uden 60-års-ret. Danmark har reelt to pensionssystemer, siger direktør.

Frederik Smedegaard Dannevang mener, at 60-års-retten bør genindføres for nye pensionsopsparere.
Frederik Smedegaard Dannevang mener, at 60-års-retten bør genindføres for nye pensionsopsparere. Foto: Pensure

For første gang kan Pensure vise i tal, hvordan 60-års-retten deler danskerne i et pensionsmæssigt A- og B-hold.

En ny analyse af pensionsoplysninger fra ca. 25.000 tilfældigt udvalgte danskere viser, at personer med 60-års-ret både har større pensionsopsparinger og højere indbetalinger end personer uden retten.

Forskellen viser sig allerede midt i arbejdslivet.

I aldersgruppen 40-44 år er der næsten lige mange med og uden 60-års-ret. Alligevel har personer med retten i gennemsnit 79,8 procent mere i pensionsopsparing end personer uden.

For 55-59-årige er forskellen vokset til 145 procent. Her indbetaler personer med 60-års-ret samtidig 55 procent mere end personer uden retten.

Ifølge Frederik Smedegaard Dannevang, stifter og adm. direktør i Pensure, viser tallene en grundlæggende skævhed i danskernes adgang til egne pensionspenge.

"Danmark har reelt to pensionssystemer. Ét for dem, der har 60-års-ret. Og ét for dem, der ikke har. Det er strukturel ulighed i pension, og det skaber en generationskløft, hvor nye generationer bliver hægtet af fra første arbejdsdag," siger Frederik Smedegaard Dannevang.

60-års-retten gælder pensionsordninger, der er oprettet før 1. maj 2007, og betyder, at udbetalingen som udgangspunkt kan begynde, når pensionsopspareren fylder 60 år.

Det har givet mange tidligere generationer fast adgang til egne pensionspenge tidligere i livet, mens nyere generationer er kommet ind i et system, hvor adgangen til pengene rykker med pensionsalderen.

“Det urimelige er ikke, at nogle danskere har 60-års-ret. Det urimelige er, at nye generationer ikke har den. Vi har taget et godt pensionsprodukt ud af hænderne på dem, der kommer efter. Det er svært at forklare og endnu sværere at forsvare,” siger Frederik Smedegaard Dannevang.

Pensure mener derfor, at 60-års-retten bør genindføres for nye pensionsopsparere.

"Danskerne bliver hele tiden bedt om at tage mere ansvar for deres pension. Men når nye generationer bliver sat på B-holdet fra første arbejdsdag, kan man godt forstå, at mange mister forbindelsen til pensionssystemet. Vores data viser, at fleksibilitet går hånd i hånd med bedre pensionsadfærd. Derfor bør 60-års-retten genindføres," siger Frederik Smedegaard Dannevang.

Personer med 60-års-ret har markant større pensionsopsparinger end personer uden retten. Foto: Pensure

Nøgleord

Kontakter

Om Pensure

Pensure er en dansk fintech-virksomhed, der udvikler software, som gør pension enkelt, digitalt og let at forstå. Vi samarbejder med banker, pensionsselskaber og mæglere, der ønsker at tilbyde brugervenlige pensionsløsninger uden komplekst fagsprog.

Virksomheden blev grundlagt i 2017 og var den første fintech i Danmark til at hente data fra Pensionsinfo.dk. I dag leverer vi white-label løsninger, der kombinerer pensionsdata med indsigt i kundens liv, bolig og økonomi – så det bliver nemt at træffe de rette valg for fremtiden.

Pensure udtaler sig om pension, erhverv, fintech og software og stiller gerne op til interviews, baggrund eller analyser. Vi leverer også beregninger og data om pension og opsparing til medier.

Følg pressemeddelelser fra Pensure ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Pensure ApS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye