Line Kirsten Nikolajsen er vært for Sommerkoncert 2026 ved Kulturværftet
11.5.2026 09:05:58 CEST | Kulturværftet & Toldkammeret | Pressemeddelelse
Når sommerens store koncert med Annika, Medina og TV-2 løber af stablen fredag den 26. juni ved Kulturværftet, bliver publikum ført sikkert gennem aftenen af Line Kirsten Nikolajsen som den samlende vært, der binder musikken, stemningen og publikum sammen.

Gennem en årrække har Line Kirsten Nikolajsen været en markant stemme i dansk radio, podcast og tv. Mange vil kende hende fra DR’s P3, hvor hun stod i spidsen for programmer som Tabu, Go’ Morgen P3 og Tværs.
Senere er Line Kirsten fortsat som selvstændig vært og podcastskaber, bl.a. på TV 2 og står bag lytterbaskerne Besat af Bachelorette og Besat af Bachelor og som en del af castet i seerhittet Forræder.
I 2025 rykkede Line Kirsten sammen med sin mand og deres lille familie teltpælene op og flyttede fra København til Helsingør. Valget faldt på byen ved sundet for kombinationen af natur, vand og plads til familieliv og hverdagsro. Flytningen markerer et nyt kapitel – med blikket rettet mod horisonten og begge fødder solidt plantet i Nordsjælland.
“Vi flyttede lidt til Helsingør i blinde. Vi kendte meget lidt til byen, men blev tiltrukket af de mere tilgængelige huspriser. Vi forelskede os dog på rekordtid i skoven, stranden, byen og dem der bor her. Vi har meget hurtigt følt os hjemme og er kun blevet mødt af glade smilende mennesker, der vildt gerne ville vise os deres by. Nu elsker vi at bo her, og det er en kæmpe ære at få lov at være vært på Sommerkoncerten på Kulturværftet. Det er en aften, jeg glæder mig helt enormt til.”
Sommerkoncerten finder sted fredag den 26. juni 2026 på havnefronten ved Kulturværftet. Find mere information om koncerten på kuto.dk
Kontakter
Anne BorgPresse, Kommunikation og Marketing
Tlf:+45 41 86 94 23abo03@helsingor.dkBilleder
Links
Kulturværftet
Kulturværftet er et moderne kulturcenter og et regionalt spillested centralt placeret i Kulturhavn Kronborg i Helsingør Kommune. Året rundt præsenterer Kulturværftet et bredt og mangfoldigt kulturelt program fra koncerter, foredrag, debatter, film, teater, familiearrangementer, værksteder, udstillinger samt møder og konferencer for erhvervslivet over til tv- og filmproduktioner, profilskabende begivenheder som internationalt orienterede festivaler og events.
Ud over at præsentere et kommercielt program danner Kulturværftet sammen med Toldkammeret ramme om fællesskaber og kunstneriske læringsmiljøer og talentudvikling inden for samtidskunst og musikscenen.
På europæisk plan har Kulturværftet endvidere gennem de seneste 15 år samarbejdet og produceret kulturproduktioner inden for samtidskunst og teknologi. Årligt gæster 552.000 besøgende Kulturværftet, og 140.000 deltager i Kulturværftets program.
I 2024 blev Kulturværftet genudpeget af Statens Kunstfond som regionalt spillested. En status, der betyder, at kulturhuset hele tiden kigger efter nye måder at formidle og skabe gode rammer for den rytmiske musik lokalt, regionalt og nationalt.
Se mere på www.kuto.dk

Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Kulturværftet samler unge om fremtidens kulturliv – ny satsning får national relevans op til stor koncert med 6.000 deltagere10.8.2026 14:10:14 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan får vi flere unge til at engagere sig i kulturlivet – også dem, der ikke selv opsøger det? Det spørgsmål står centralt i en ny samlet satsning fra Kulturværftet i Helsingør. Med undervisningsuniverset Blåtryk inviteres hele gymnasie- og erhvervsskoleklasser ind i kulturinstitutionen for at udvikle idéer og koncepter til fremtidens kulturtilbud – med reel indflydelse. Og det virker. Resultaterne kan allerede opleves i stor skala, når Kulturværftet i næste uge samler 6000 unge fra hele landet i Helsingør.
Nyt samarbejde bringer kunst ud i hverdagen i Helsingørs Nordvestkvarter10.8.2026 10:22:36 CEST | Pressemeddelelse
Kunsten flytter ud af de etablerede rammer og ind i hverdagen, når Kulturværftet og Kulturhus Nordvest inviterer borgere i Helsingør og særligt Nordvestkvarteret til at deltage aktivt i nye kunstoplevelser i august.
Nye tal: Flere bruger Kulturværftet – markant vækst i aktivitet og nye publikumsstrømme8.7.2026 13:25:55 CEST | Pressemeddelelse
Kulturværftet og Toldkammeret tiltrækker flere brugere og udvikler sig som et åbent samlingspunkt for kultur i Helsingør. Nye tal for 2025 viser vækst i både besøgstal, aktivitet og digital interesse – og peger på et kulturcenter, der i stigende grad bliver brugt på flere måder i løbet af dagen.
En aften om myten, musikken og mennesket bag Mumidalen - Tove Jansson9.6.2026 11:39:05 CEST | Pressemeddelelse
Hun er elsket verden over for sine mumitrolde. Men Tove Jansson var meget mere end det. Én af Nordens markante kunstnere og kulturpersonligheder er i fokus, når Kulturværftet i Helsingør til efteråret inviterer til Mennesket, musikken og kunstneren Tove Jansson – en aften, jazz, oplæsning, visuelle stemninger og en særlig Mumi-menu.
Sommeren på Kulturværftet8.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år er der masser af gode grunde til at pakke sommerkufferten og tage på eventyr i Helsingør. På Kulturværftet glæder vi os til at invitere både små og store feriegæster på et hav af kulturoplevelser – fra billedskolekurser, Pokémon‑byt og blærede biler til salsa, sommerhits og scenekunst som en del af jubilæumsåret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
